Rødderne skal have en chance, når der renoveres for milliarder

Fire ud af ti beboere mellem 18 og 64 år i Danmarks mest udsatte almene boligområder står udenfor arbejdsmarkedet, og mange har ingen uddannelse.

Tallet risikerer at stige under corona-krisen, men sådan behøver det ikke at gå, mener Anders Sørensen, forretningsudvikler i entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen.

”Det ligger lige til højrebenet at ansætte flere udsatte unge og arbejdsløse til job i forbindelse med de kommende milliard-renoveringer af almene boliger. Der er så stort potentiale blandt beboerne, og selvfølgelig skal vi i byggebranchen også hjælpe folk på kanten af arbejdsmarkedet,” siger han.

Læs også: Her er der job til de unge og ledige i almene byggerier

I de seneste tre år har Anders Sørensen arbejdet med at samle de gode erfaringer med ansættelse af lokal arbejdskraft fra blandt andet renoveringsprojekter i Rosenhøj og Langkærparken i Aarhus.

”Nogle af de unge rødder, der hverken var i gang med uddannelse eller havde job, fik tilbud om at blive pladsmand, arbejdsmand eller servicemedarbejder på byggeriet. Nu er flere af de lokale gutter i fast job eller i gang med uddannelser som malere og elektrikere. De er pludselig blevet forbilleder for deres lillebrødre og andre i bebyggelsen. Det er ubetaleligt,” fastslår han.

Unge tilfører firmaet merværdi        

Som ansat hos et privat firma pointerer han, at Enemærke & Petersen hverken er et socialkontor eller et filantropisk foretagende.

”Når vi ansætter lokale beboere i ufaglærte job, skal de tilføre firmaet en merværdi, for vi har også en bundlinje at tage hensyn til. Så det er ikke pseudojob men et reelt stykke vigtigt arbejde, som de skal udføre,” siger han og nævner, at det kan være at hente byggematerialer, sørge for rengøring eller være informationsmedarbejder.

Han betoner, at mange af de opgaver og jobfunktioner, der er på et stort byggeprojekt har en karakter, der netop gør det muligt at ansætte folk uden uddannelse.

”Lige nu står vi midt i en corona-krise, hvor arbejdsløsheden blandt unge og ufaglærte eksploderer, og der bliver ekstra brug for jobskabelse. Når det samtidig ligger en politisk aftale om at renovere almene boliger for 30 milliarder kroner i de næste år, må vi som entreprenører tage et socialt medansvar”, bedyrer han.

Himmelråbende dumt

Ifølge Anders Sørensen er der allerede tonsvis af gode erfaringer med at ansætte udsatte beboere i forbindelse med renoveringsprojekter. En af sidegevinsterne er også, at udgifterne til hærværk og tyveri på byggepladsen falder betragteligt, fremhæver han.

”Men bundlinjen er desværre, at nogle bygherrer og entreprenører ikke gør det. Det er himmelråbende dumt, hvis bygherrer kun tænker penge og springer over det sociale ansvar,” konstaterer han.

Anders Sørensens opgave er at få sat det sociale beskæftigelsesansvar i system, så der i alle byggesager tages aktivt stilling til om, og hvor mange lokale unge og ledige der skal have et job.

For øjeblikket samarbejder han med Videnshuset Cabi og Center for Boligsocial Udvikling, CFBU, om at udarbejde en stribe guides til byggebranchen for at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet. 

Chefkonsulent i CFBU, Mette Fabricius Madsen, fremhæver, at der er mange eksempler på, at det nytter at tage et socialt ansvar i byggebranchen.  Som forsker har hun kortlagt 38 større renoverings- og byggeprojekter, og ud af dem havde bygherrerne og entreprenørerne i 22 projekter en aktiv social beskæftigelsespolitik.

”Vi kan se, at der blev skabt 70 lærepladser og 110 ordinære job til udsatte ledige og lokale beboere i de 22 byggeprojekter. Det er både uddannelsesaftaler til unge og ufaglærte job til voksne,” siger hun.

Mette Fabricius Madsen er positivt overrasket over, hvordan bygherrer og entreprenører tager socialt ansvar.

”Vores kortlægning viser, at de bygherrer som ikke ansætter unge og ledige under et byggeprojekt, bare ikke har det inde på lystavlen. Derfor tror vi, at vores nye guide kan sætte mere skub i udviklingen, fordi det vil gøre dem opmærksomme på gevinsterne af social ansvarlighed,” fastslår hun.

Undgår konfrontationer og misforståelser

Tømrer Nicolas Dreyer arbejder på et større renoveringsprojekt i København. Han kalder det en supergod ide at udarbejde guides og værktøjer til bygherrer og entreprenører.  

”Folk tager meget mere ejerskab, hvis de har et ansvar i forbindelse med et byggeri. I de almene boligforeninger er folk tit hjemme i dagtimerne, fordi de ikke har job og går i skole, så det giver god mening at ansætte de ledige beboere til nogle af arbejdsopgaverne fremfor at rekruttere arbejdskraft udefra,” siger han.

Nicolas Dreyer peger også på, at lokalt ansatte bliver en slags ambassadører for byggeprojektet og dermed kan være med at afbøde konflikter mellem beboere og bygningsarbejdere. Han har selv oplevet, hvordan arbejdsdagen bliver så meget nemmere, hvis beboerne forstår et byggeri. 

”Som håndværkere kan vi undgå et dårligt arbejdsklima og unødvendige konfrontationer med beboerne, hvis nogle af arbejderne er fundet i bebyggelsen. De bliver brobyggere og er med til at udrydde misforståelser,” forklarer han.

Fremtidens byggeleder skal kunne mere

Forretningsudvikler Anders Sørensen fremhæver, at en af sidegevinsterne ved at påtage sig et socialt ansvar netop er, at det giver stolthed blandt de ansatte og et godt arbejdsmiljø. Men det kræver også, at murerne, tømrerne og de andre i et byggeteam er klædt på til opgaven, anfører han.

”Vi er også nødt til at spørge os selv om, hvordan fremtidens byggeleder ser ud? For det kræver andre kompetencer end det byggetekniske og logistiske at tage sig af udsatte unge og ledige. Derfor skal vi tænke bløde værdier og rummelighed ind i en byggeleder og et byggeteam, hvis vi gøre det her ordentligt,” siger han.

Den sociale entreprenør kalder det hul i hovedet, at udbud på renoverings- og byggeprojekter i dag skal være så billige som muligt.

”Jeg mener, at der skal laves om på tildelingskriterier i udbud, så social ansvarlighed også vægter for at vinde en opgave. Både de private bygherrer og entreprenører, det offentlige og kommunerne samt boligselskaberne har et ansvar for at tænke anderledes og ikke altid gå efter den billige løsning,” siger han.

”Vi skal alle sammen nødt til at være med til at løfte Arthur, Emil og Mohammed i boligblokken ud af ledighed. Det skylder vi dem som unge, men også os selv, for vi ved jo, at der om få år kommer til at mangle 70.000 faglærte,” siger han.

I det lys kalder han det ”fantastisk”, at der i den nye politiske aftale om renovering i almene boliger fremgår, at 14 procent af de ansatte skal være lærlinge.  

BL: Fortsæt det gode arbejde

De almene boligorganisationer er allerede rigtig gode til at bruge de store byggesager til at etablere lærepladser og jobs. Den seneste opgørelse viser, at der i gennemsnit er 12,7 pct. lærlinge på de almene byggesager.

"Det er et meget højt gennemsnit, og vi vil opfordre vores medlemmer til at fortsætte det virkelig gode arbejde. BL er netop nu i gang med at undersøge, hvordan vi bedst muligt kan støtte op om boligaftalens målsætning om, at der skal være 14 % lærlinge på de almene byggesager," siger Rikke Lønne, der er funktionschef i BL - Danmarks Almene Boliger.

Læs mere om praktikplads-indsatsen hos BL - Danmarks Almene Boliger.