Opråb fra boligdirektør: Velfungerende boligområde risikerer ’hård ghetto’-stempel

Det almene boligområde Lindholm i Nykøbing F. hjalp politikerne med at løse en samfundsopgave under tilstrømningen af flygtninge til Danmark i 2015. Mennesker med ikke-vestlig baggrund fik her et sted at bo, fordi Lindholm - og specielt Nykøbing F. Boligselskab i Lindholm - har store boliger, der kan rumme børnerige familier.

Kriterierne i parallelsamfundspakken medfører ifølge Lis Bentin, direktør i Nykøbing F. Boligselskab, at Lindholm - et ”velfungerende” boligområde uden nævneværdig kriminalitet – risikerer at skulle brydes op. Blandt andet på grund af andelen af ikke-vestlige beboere.

Læs også: Om parallelsamfundspakken og hvem der står på ghettolisten her

”Hvis vi havde kendt dette forløb på forhånd, så tror jeg ikke, at vi ville have været så samarbejdsvillige med at skaffe ikke-vestlige beboere husly,” ræsonnerer Lis Bentin.

Lindholm med cirka 1.500 beboere er i fare for at blive stemplet som hård ghetto pr. 1. januar 2022. Det økonomiske tilbageslag som følge af coronaepidemien gør det ifølge Lis Bentin endnu sværere at klare sig fri af kriterierne.

Tvangsflytning væk fra trygge rammer

”Jeg ved godt, at meldingen fra vores boligminister er, at han ikke på nuværende tidspunkt kan se af tallene, at vi skulle være ramt med hensyn til yderligere arbejdsløshed i corona-nedlukningen. Men når først hjælpepakkerne her inden længe udløber, så tør jeg ikke tænke på, hvordan det ser ud,” siger Lis Bentin.

Hun forklarer, at der reelt er under et halvt år til at rette op på tallene - det vil sige til at få ændret beboersammensætningen og til at få beboerne i arbejde og uddannelse, inden næste liste offentliggøres pr. 1. december 2020.

”Politikerne har haft travlt med at holde hånden under samfundet under coronaepidemien. Men hvorfor gør de ikke noget tilsvarende, når det gælder almene boligområder? Denne krise kan medføre, at vi skal flytte beboere, hvoraf mange har boet hos os i over 20 år, ud af deres trygge rammer, fordi de eller naboen ikke har et job - eller kommer fra et ikke-vestligt land,” siger boligdirektøren. Tvungne fraflytninger er konsekvensen, hvis andelen af almene familieboliger skal nedbringes til 40 procent.

Hun foreslår, at boligministeren som en midlertidig løsning enten stiller parallelsamfundspakken i bero eller giver almene boligområder yderligere mindst to år til at komme fri af ghettokriterierne og dermed kompenserer for, at listen opgøres på baggrund af to år gamle tal.

Negativ forskelsbehandling

”Hvorfor bliver der kun sat fokus på almene boligområder,” spørger Lis Bentin og taler om negativ forskelsbehandling af almene boligområder sammenlignet med privat udlejningsbyggeri, hvor alle beboere kan være fra et ikke-vestligt land og uden for arbejdsmarkedet med lav uddannelse og lav indkomst, uden at det vil få tilsvarende konsekvenser.

”Det giver ikke mening,” erklærer hun.

Ghetto-stempling en hæmsko

Lis Bentin mener, at en stempling som hård ghetto vil være ødelæggende både for Lindholm som boligområde, for beboere og ikke mindst Guldborgsund Kommune, som for altid skal leve med et hård ghetto-stempel, selv om boligområdet er velfungerende med en lavere kriminaliteten er lavere end i andre områder.

”Det giver heller ikke mening,” tilføjer hun.

På listen fra 2019 er Lindholm i rødt med hensyn til andel af beboere uden for arbejdsmarkedet og med en beskeden uddannelse samt med andel af beboere med ikke-vestlig baggrund. Men kriminaliteten er minimal.

Indsatsen tager tid

Lis Bentin oplyser, at den boligsociale helhedsplan for Lindholm, der er udformet i et tæt samarbejde med Guldborgsund Kommune, er med til konkret at styrke erhvervskompetencerne hos beboerne i Lindholm inden for fag, som de i forvejen er gode til. Der bliver samtidig gjort en indsats for, at beboere med udenlandske uddannelsesbeviser får beviserne registreret og anerkendt. Hun tilføjer, at Nykøbing F. Boligselskab i udlejningsaftalen har fokus på at ændre beboersammensætningen.

”Vi har efter parallelsamfundspakkens vedtagelse, som gav os alle en kæmpemæssig lussing, sat alle sejl til for at få vores beboere i arbejde, i uddannelse og ud i andre boligområder, men politikerne må forstå, at det tager tid. To år, som vi reelt har fået, er langt fra nok,” siger Lis Bentin. Hun spørger polemisk, om det er et bevidst politisk valg at gøre det sværest muligt for udsatte boligområder at nå i mål?

”Vi havde jo håbet på - eller rettere nok forventet - at den nuværende regering, herunder støttepartierne, ville se med andre øjne på tingene. Ikke mindst fordi det er deres kernevælgere, der bliver ramt af denne helt urimelige lovgivning,” siger Lis Bentin i sit opråb.