16. JUL. 2020 KL. 00:00

"Hvor ligger de fleste udgifter? Kunne man gøre det på en anden måde?"

daniel-dm-1.jpg

Regner Hansen. "Jeg fokuserer på de opgaver, der har betydning i de enkelte afdelinger. Hvor ligger de fleste udgifter? Kunne man gøre det på en anden måde? Det er spændende," siger Daniel Dilling Munk.

Fagbladetboligen.dk har besøgt Boligselskabet Sjælland i Roskilde for at tale med menige medarbejdere om deres opgaver og overvejelser. De repræsenterer bredden i en almen boligorganisation.

Må jeg tale med chefen? Der kan være en tilbøjelighed til at forhøre sig hos direktøren/forretningsføreren eller formanden, når det gælder forhold i en almen boligorganisation.

Men en boligorganisation er en kompleks organisme, som kun fungerer godt, når alle medarbejdere løser deres specifikke opgaver.

I en lille serie kan du møde de menige medarbejdere, som bidrager til drift og anlæg i en almen boligorganisation fra deres post. Og hvordan de oplever organisationen indefra.

Vi har besøgt Boligselskabet Sjælland, der er en af landets største almene boligorganisationer og har 12.500 boliger fordelt på det meste af Sjælland. Hovedkontoret ligger i Roskilde.

Her har vi talt med fire menige medarbejdere, der har indbyrdes forskellige jobfunktioner.


I dag: Daniel Dilling Munk, 29 år, økonomimedarbejder

Daniel Dilling Munk, 29 år, har en HD i økonomistyring og stiftede bekendtskab med almene boligorganisationer, mens han arbejdede hos revisionsfirmaet PwC som led i uddannelsen. Han har været i fire år i Boligselskabet Sjælland.

Hvad består dit arbejde i?

”Jeg arbejder med styring af den centrale økonomi i boligorganisationen og laver bogføring på tværs af afdelingerne. Jeg udformer kvartalsrapporter, der skal vise, om økonomien udvikler sig, som budgetterne indikerer. Jeg kommer også med bud på forklaringer, hvis der er afgivelser.”

Hvad giver dig tilfredsstillelse i arbejdet?

”Der er jo et politisk krav om effektivisering, og jeg synes, at det for eksempel er spændende at udvikle digitale løsninger, der kan bruges til at følge op på organiseringen af arbejdet. Jeg fokuserer på de opgaver, der har betydning i de enkelte afdelinger. Hvor ligger de fleste udgifter? Kunne man gøre det på en anden måde? Hvis man kan omorganisere uden at forringe kvaliteten, giver det måske besparelser, som kommer beboerne til gode i form af lavere husleje.”

Hvilke er udfordringerne?

”Vi har jo tidsregistrering af arbejdet, som jeg også er involveret i. Og der kan jeg mærke, at der er folk ude i driften, som opfatter det som et signal om, at ledelsen ikke stoler på, at de udfører deres arbejde ordentligt. Folk, der har været her i mange år, undrer sig over, hvorfor de ikke kan gøre, som de plejer. Jeg oplever til tider, at vi i administrationen og dem i driften taler forskellige sprog. Det går begge veje. Jeg arbejder for mit vedkommende på at blive bedre til at forklare om økonomi.”

Hvordan oplever du den almene boligsektor fra din udkigspost?

”Jeg kan godt lide nonprofit-filosofien i den almene boligsektor, og at det bliver prioriteret, at der er penge til rådighed til at vedligeholde bygningerne. Men jeg synes, at det er svært at indrette sig efter politiske beslutninger. Reglerne for lån gør, at det bedre kan betale sig at bygge nyt end at renovere. Der er også lovgivning, som giver manglende frihed i driften. Men ved aldrig, hvad der komme oppefra, og som der skal tages højde for i budgettet.”

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste