01. JUL. 2020 KL. 13:36

Her er der job til unge og ledige i almene byggerier

gitte_2.jpg

Når almene boliger over de kommende år skal renoveres for 30 milliarder kroner, er der gode muligheder for at få unge og ledige i de udsatte boligområder i uddannelse og job.

Her er nogle af de jobs, der kan være til unge og ledige: 

Pladsmand: Oprydning, tjekke adgangsveje, sætte skilte op, aflåse byggepladsen efter fyraften etc.

Rengørings- og servicemedarbejder: Lave kaffe og frokost til håndværkerne, rengøring af skurvogne og kombivogne, rydde op.


Arbejdsmand:
Nedrivning, sortering af byggeaffald, flytning af byggematerialer etc.


Informationsmedarbejder:
Et lokalt ansigt, der er synlig på byggepladsen, deltager i beboermøderne og som beboerne kan spørge om alt angående renovering og byggeri.


Tolke:
Når håndværkerne skal ind i en lejlighed, hvor beboerne ikke taler danske, kan de oversætte og dermed bidrage til forståelse for byggeriet.


Snusepraktik:
Unge uden uddannelse kan få mulighed for at følge håndværkerne og det kan være indgangen til at få en læreplads som tømrer, murer eller elektriker.

Læs også: Rødderne skal have en chance, når der renoveres for milliarder

Medarbejderne får 130 – 150 kroner i timen. Jobbene kan variere i længde fra småjob på få timer om ugen til fuldtid.

Ansættelse af lokale unge og ledige betyder mindre tyveri og hærværk på byggepladsen. Et eksempel er fra Aarhus. Her blev en gruppe unge ansat på renoveringen af Langkærparken, og siden faldt de årlige omkostninger til hærværk fra 1,2 millioner kroner til 180.000 kroner.

Kilde: Enemærke & Petersen, Byg Op-sekretariatet i Aarhus, Center for Boligsocial Udvikling og Videnshuset Cabi.

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste