”Dengang blev det kaldt Sibirien”

”Udfordringerne dengang var så store, at vi blev nødt til at opruste på alle fronter; Politisamarbejde, kommune, hele vejen rundt. Folk var bange for at komme her. I dag er det jo forvandlet. Og samarbejdet fungerer fantastisk godt.”

Francisco ”Paco” Ortega har i 10 år stået i spidsen for det boligsociale arbejde i Boligselskabet Sjælland. I dag er han udviklingschef og har 31 medarbejdere og teamledere under sig, der bl.a. håndterer beboerklager, boligsociale helhedsplaner, økonomirådgivning, administration af boligselskaber og partnerskaber med kommuner og eksterne.

Vi mødes med ham i Æblehaven/Rønneparken i Roskilde for at høre om det boligsociale arbejde i Roskilde. Og om den udvikling boligområdet har været igennem – og skal igennem. I december blev boligområdet slettet fra listen over udsatte boligområder. Der er ikke længere over 40 procent af områdets 1.475 beboere udenfor arbejdsmarkedet. Men næsten. Rykket ud af listen er skrøbeligt og få personer kan bringe området tilbage på listen.'

”Området her blev jo kaldt Sibirien, da jeg blev ansat for 10 år siden. Folk ville ikke komme her. Skraldeskuret blev brændt ned og der var hærværk for mange millioner kroner. Sådan er det jo slet ikke mere. Nu kommer der folk udefra, ja selv oppe fra de store dyre huse i naboområdet, det som ungerne herude kalde ’Beverly Hills’. Alle bruger faciliteterne her. Den udvikling er som nat og dag,” siger Francisco ”Paco” Ortega, som alle i boligområdet og i boligselskabet bare kender som Paco.

Lån en aktivitet i Idrætsbibliotket

Idrætsbiblioteket er et af omdrejningspunkterne i forvandlingen. I Idrætsbiblioteket, som er en stor træ-garage tæt på blokkene i Æblehaven, kan man låne fodbolde, løbehjul, skateboards, stangtennis og meget mere. Og så er der en fodboldbane, trampoliner i asfalten og svævebane. Og det bliver brugt. Indsatsen er et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund. Foreninger, borger fra hele Roskilde og kvarterets egne unge og familier bruger det dagligt. Idrætsbiblioteket har eksisteret i 5 år og er en succes, som andre kigger mod.

”I begyndelsen var det kun beboerne, der skulle have adgang til det, men en pengeindsprøjtning fra Realdania på 500.000 kroner satte gang i det. Det har gjort så meget godt for områdets image. Der er bygget bro mellem boligområdet og byen. Det er jo så fedt. Vi har haft beboerdemokratiet med hele vejen. Æren falder tilbage på dem. Vi pitchede det, de besluttede og bevilligede pengene til at køre det. Ellers var det hele jo bare asfalt,” fortæller Paco, mens han peger over mod fodboldbanen som en familie netop har indtaget med en bold.

Fordomme i det boligsociale

Da Paco kom til Boligselskabet Sjælland for 10 år siden var det fra en stilling som ansvarlig for integrationspolitikken i Høje-Taastrup Kommune. Det var ikke uden fordomme at han ankom til boligselskabet i Roskilde.

”Jeg kendte jo godt de her store helhedsplaner og ildsjælene, som gør en kæmpe forskel og får skabt de rigtige netværk, tryghed og trivsel. Men jeg kendte også til boligsociale tiltag, som jeg havde svært ved at forstå og se effekten i. De her projekter, der er lidt løse i tandkødet. Jeg havde jo set, at nogle var konfliktsky og havde svært ved at tage fat, når det gjaldt. Jeg er selv vokset op i Gadehavegård, og det har nok også gjort mig lidt resistent overfor den her konfliktskyhed, hvor man dukker sig, fordi det er det nemmeste at gøre. I stedet for at gå ind, hvor det er lidt svært og kan gøre ondt. Det synes jeg også, at jeg kunne se i noget af det boligsociale og i det kommunale, jeg kom fra,” siger Paco.

I dag er virkeligheden en helt anden

Paco er kendt på tværs af kommuner som boligselskabets forhandler af udlejningsaftaler og særaftaler om tryghedsskabende indsatser. Han er desuden udpeget af Århus Kommune til byens advisory board for udsatte boligområder.

”Dengang, jeg blev ansat havde jeg hænderne over hovedet. Jeg var superspændt på at skulle i gang. Og så må jeg bare sige, at jeg fik et par rigtig rutinerede medarbejdere, der gjorde mange af mine fordomme til skamme. De var i hvert fald ikke bange for konflikter. Og det var jo et godt udgangspunkt for samarbejde, hvor vi skulle tage fat fra bunden af. Generelt oplever jeg jo mange i det boligsociale arbejde, der har enormt meget glød. Og med til billedet hører jo også, at pionéerne i faget har lavet banebrydende ting på det boligsociale felt. Idrætsbiblioteket bygger jo i virkeligheden også på alle de erfaringer, der er gjort før os. De har begået alle fejlene også, og er en vigtig del af de succeser vi har i dag, da læring fra fejl er ligeså vigtige som fejring af vores succeser” siger Paco.

Det boligsociale felt er anderledes professionelt

Når Paco snakker om konfliktskyhed, så taler han om ikke at gemme sig væk. At gå ind i problemstillingerne og komme ind bag ved tallene.

”Det er hele vejen rundt. Det er også os i skjorterne. Det er supernemt at gemme sig bag tal og data. Særligt integrationsområdet har jo været sådan et ret politisk varmt emne i mange år, så bliver det rigtig svært, fordi folk ikke vil tages til indtægt for et eller andet, og så kan det nogle gange være svært at finde fagligheden frem, hvis man gemmer sig bag noget med ‘det er tonen i debattens skyld det hele’. Der har jeg oplevet en stor forandring. Det boligsociale felt er i dag helt anderledes professionaliseret og folk går til opgaverne i helhedsplanerne med en enorm nysgerrighed på, hvordan vi kan gøre tingene bedre og anderledes. Men også med et halsgreb på de udfordringer, vi står overfor, uanset om det må svinge den ene eller anden vej politisk. Så jeg ser en professionalisme, jeg synes er god,” lyder det fra Paco.

Det boligsociale er for listestyret

"Data og præcis viden om demografi og boligområder er vigtig. Men må ikke blive det eneste styre-værktøj, for tal fortæller ikke virkeligheden og kan være med til at sende for mange ressourcer i den gale retning," siger Paco.

”Lige nu er vi udfordret af de landspolitiske strømninger der gør, at det boligsociale arbejde fremadrettet bliver meget listestyret. Jeg er stor tilhænger af data og har gennem årene efterspurgt endnu flere data til at kvalificere arbejdet yderligere, men ”G-listerne” over udsatte boligområder er isoleret set et porøst grundlag at prioriterer fremtidige indsatser efter. Engang lå det her område eksempelvis omkring en kedelig top 3 i Danmark målt på listens dømte. Det er naturligvis relevant at se på kriminaliteten i et boligområde, men G-listen afspejler udelukkende, hvor mange der hiver en dom hjem,” siger Paco.

Udfordringen er ifølge Paco, at opgørelsen bygger på gamle tal og at selve overtrædelserne i mange tilfælde slet ikke fandt sted i boligområdet eller i byen, men alligevel hev personerne de domme med hjem til deres bopæl i boligområdet.

”Det ryger i statistikken, selvom folk rent faktisk er trygge i et boligområde, der ikke plages af kriminalitet. Og det omvendte gør sig gældende; At der kommer kriminelle udefra og sætter sig på et boligområde og skaber en enorm utryghed. Dette forhold afspejles ingen steder på listerne, og på den måde har vi boligområder, som fremstår med lav kriminalitet, men som er alvorligt udfordret med utrygge beboere og høj kriminalitet i selve boligområdet. Det forstærkes yderligere ved at beboere i alvorlige tilfælde ikke tør anmelde til politiet hvilket igen giver færre sigtelser og få domme. Så dette kriterie på G-listen skal nogle gange vendes på hovedet for at give mening. Hvis vi fremadrettet skal sende alle ressourcerne i retning af, hvor ganske få og ældre data fra listerne styrer, så risikerer man således at spilde rigtig mange af beboernes penge,” siger Paco.

Se byerne som helheder i stedet for som små enheder

Løsningen er at tænke mere bydækkende, mener Paco. At man i stedet går ind og ser på byerne som helheder, i stedet for mange særlige enheder, der skal have særbehandling. Omkring Æblehaven/Rønneparken ligger også to andre boligområder, hvor antallet af beboere er under 1.000 og ikke nyder den opmærksomhed som områder over 1.000. Her er også behov for indsatser.

”Jeg tror, vi i fremtiden har et boligsocialt sekretariat i rigtig mange af de her store byer som så kan agere på tværs af de forskellige boligafdelinger. Vi skal se byerne som helheder og tage fagpersonalet og beboerdemokratiet alvorligt. De har en enorm viden om, hvad der foregår ude i områderne, og kan vi sammenholde dette med nyeste data sammen med vores samarbejdspartnere i bl.a. politi og kommuner. Så kan vi bruge ressourcerne effektivt til gavn for byerne i al almindelighed og beboerne i særdeleshed. Det stiller så det krav til os som boligselskaber, at vi skal kunne samarbejdet, men det har vi eksempelvis bevist at vi kan i Køge Kommune, hvor vi administrer en boligsocial helhedsplan, der dækker boligområder fra fire forskellige boligselskaber," fortæller Paco.

Når det gælder Æblehaven/Rønneparken, så har Paco en hel klar forestilling om, hvordan området udvikler sig med den store renovering og indsatserne:

”Om fire år, så er det her boligområde færdig med at være et område, der er i risiko for at komme på nogen liste igen. I dag er det stadig sårbart på grund af beskæftigelsesfrekvensen. Det er relativt få beboere, som skal være uden for arbejdsmarkedet, før vi er på igen. Sådan er det ikke om fire år, hvor vi forhåbentligt kan arbejde bydækkende, da alle beboere har krav på at et godt hjem i trygge boligområder.”