07. JUL. 2020 KL. 00:00
Beboerne i Vollsmose rejser sig – har fået nok
07. JUL. 2020 KL. 00:00
Beboer-kritik af boligorganisationer for ikke at smide multikriminelle familier ud efter drab i Vollsmose.
”Der er ikke noget, vi hellere vil”, svarer boligorganisationen: ” Vi kan bare ikke.”
Onsdag den 24. juni mistede 31-årige Abdinur Mohamed Ismail livet. Abdinur Muhamed Ismail var tilfældigt det forkerte sted, da, han var på vej hjem fra bøn i den lokale moske i Vollsmose. Han havde ikke noget at gøre med de bandekonflikter, som menes at være baggrunden for skyderiet.
En anden 31-årig mand blev alvorligt såret af to skud i maveregionen under skudepisoden, som ifølge Fyns Politi omfattede flere håndvåben. Ifølge politiet havde han tilknytning til bandemiljøet, hvor han spiller en central rolle i den såkaldte Vollsmose-gruppering.
Men i modsætning til tidligere episoder, hvor beboerne i Volsmose gemte sig bag lukkede døre, har de denne gang sagt fra. To dage efter nedskydningen af den sagesløse Abdinur Mohamed Ismail samlede der sig 250 personer i forbindelse med en spontan mindehøjtidelighed. Og op mod 500 mennesker, som alle fortrinsvist var fra Vollsmose, deltog den 3. juli i hans begravelse.
”Det var en meget klar manifestation fra beboerne om, at nu vil man ikke finde sig i mere. Jeg har aldrig tidligere oplevet noget lignende,” siger Jan Johnny Sørensen, der arbejder som tryghedskonsulent i ”Boligsocialt Hus,” der er dækkende for kommunens indsatser i alle Odenses udsatte boligområder.
”Efter drabet arrangerede borgmester og politidirektøren informationsmøder for beboerne i Vollsmose. Et møde for gruppen af somaliere, et for alle grupper, og så et tredje for særligt indbudte meningsdannere i bydelen. Ved alle tre møder var kommunen repræsenteret ved borgmester, Peter Rahbæk Juhl (S). Og politiet ved direktøren for Fyns Politikreds, Arne Gram, Møderne var ekstremt velbesøgt. Og hvor vi tidligere har oplevet, at beboerne har holdt myndighederne ud i lidt strakt arm, så blev borgmesteren og politidirektøren mødt med ærlige krav om og forventninger til at de her forbrydelser skal opklares,” fortsætter tryghedskonsulenten.
Dialogmøderne har da også gjort en forskel. Der er i Vollsmose også en gruppering af kriminelle somalier. Der var frygt for at denne gruppe kunne finde på at hævne drabet på Abdinur Mohamed Ismail. Men efter dialogmødet har de ledende og meningsdannende beboere med somalisk baggrund gjort det klart i det somaliske miljø, at det her skal politiet klare.
Vold er trivialitet
Skyderiet 24. juni er den foreløbige kulmination på livsfarlig adfærd blandt nogle få utilpassede personer i Vollsmose og andre boligområder i Odense. Den 17. juni blev der også skudt i Vollsmose. Politiet er af den opfattelse, at de to begivenheder hænger sammen. Omdrejningspunktet er en konflikt mellem en bande med rødder i Vollsmose og en tilsvarende gruppering i Korsløkkekvarteret. I februar 2019 var der en skudepisode på Bøgetorvet i bydelen, som politiet også mener udspringer fra den samme konflikt.
Realiteten er, at kigger man 25 år tilbage i den historiske kalender for Vollsmose, er den tæt plettet med forskellige voldelige episoder helt tilbage fra dengang, den såkaldte ”Banegårdsbande” dræbte den tidligere europamester i Letvægt Racheed Lawal under et besøg i Aarhus. Og ifølge politiet er det i dag de samme familier, der leverer de kriminelle til banderne, som det var midt i 90’erne, da Racheed Lawal blev dræbt.
En helt uskyldig mand
Ifølge formanden for Egeparkens afdelingsbestyrelse, Abdinoor Adam Hassan, skyldes beboernes engagement i denne sag tre ting.
”Vi vil ikke længere have skyderi, Vi er træt af den stigmatisering, det bringer til Vollsmose og bydelens beboere. Og ikke mindst er vi træt af den utryghed, det medfører. For det andet er det første gang, at skyderier og anden vold i bydelen er endt med et drab. Og for det tredje var der tale om en helt uskyldig mand,” siger afdelingsformanden.
”Vi er trætte af, at de samme personer fra nogle få multikriminelle familier holder alle beboere i Vollsmose som gidsler. Og vi er tilsvarende trætte af, at myndighederne ikke sætter dem ud af spillet, herunder at boligorganisationerne ikke søger for, at de bliver smidt ud,” fortsætter Abdinoor Adam Husein.
Loven beskytter forbryderne
Den kritik kan direktør Jens Pilholm fra Boligselskabet CIVICA godt forstå. CIVICA ejer Egeparken i Vollsmose.
”Jeg kan jeg inderligt godt forstå, at beboerne er frygteligt trætte af, at de mest kriminelle familier, stadig bor her. Det er vi også. Men det er meget svært. Lovgivningen giver kun meget lidt rum for at deres lejemål kan ophæves,” siger boligdirektøren.
Hvis en lejer skal have ophævet sit lejemål på grund af kriminalitet, skal der være tale om bestemte utryghedsskabende overtrædelser af loven. Eksempelvis vold eller salg af narkotika. Derudover skal forbrydelsen være begået inden for en radius af en kilometer fra den kriminelles bopæl.
"Lad os prøve at antage, at de skyldige for disse forbrydelser fanges og kommer fra Korsløkkeparken. Sidstnævnte er nærliggende at tro, da politiet mener, skyderierne den 24. juni er en del af konflikten mellem de såkaldte Vollsmose- og Korsløkke-grupperinger. Manden, der blev såret, er af politiet identificeret som en person, der har en fremtrædende rolle i Vollsmosegruppen. Er den skyldige fra Korsløkkeparken, kan hans lejemål formentlig ikke ophæves af boligorganisationen, fordi forbrydelsen er foregået i Vollsmose, som i fugleflugt ligger to kilometer væk,” forklarer Jens Pilholm.
Midt i fortvivlelsen over det meningsløse drab af en uskyldig beboer, og det forhold at både boligorganisation og lejerne formentlig kan se frem til at skulle leve med de multikriminelle familier i mange år endnu, glæder boligdirektøren sig over, at beboerne har engageret sig i denne sag.
”Det har i mange stået klart, at myndighederne ikke har den her gruppes respekt. Men hvis der en dag står 1.000 beboere neden for de her familiers køkken og soveværelsesvinduer, og giver udtryk for, at nu vil de ikke finde sig i mere, så kan det være, det gør en forskel,” siger Jens Pilholm.
Læs mere om multikriminelle familer i udsatte boligområder i indblik fra Boligen nr. 1 2018
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske statRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske stat