Uddannelse: Unge med ikke-vestlig baggrund overhaler danske unge

Nu er det ikke kun i bestemte områder, at det kan dokumenteres, at unge med ikke-vestlig baggrund overhaler unge med dansk baggrund.

Nye beregninger fra tænketanken DEA viser, at 30 procent af unge med ikke-vestlig baggrund i familier, hvor forældrenes indkomst er blandt de 20 procent laveste, tager en videregående uddannelse. Andelen af unge etniske danskere fra tilsvarende familier er kun 21 procent.

Kilde: DEAs egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Laver man en simpel sammenligning mellem alle danske og ikke-vestlige unge, renset for opvækst og socioøkonomiske forhold, er andelen af unge med videregående uddannelse 10 år efter 9. klasse stadig højest for unge med dansk baggrund.

Den sammenligning fanger dog ikke, at de to grupper af unge overordnet set har ret forskellige udgangspunkter, når det kommer til forældrenes ressourcer. Derfor giver det ifølge DEA et mere retvisende billede af de unges mobilitet, hvis man tager højde for forældrenes ressourcer og indkomstniveau.

Fokus på uddannelse

Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom i DEA, siger til Politiken, at udviklingen blandt andet skyldes, at der er en bestemt uddannelseskultur blandt nogle etniciteter:

”Måske er der nogle befolkningsgrupper, der nu fokuserer mere på deres børns uddannelse end andre. Men tilbage står også en udfordring med danske unge, da der er en tendens til, at danske drenge fra ressourcesvage familier har stået stille, mens alle andre har rykket sig,” forklarer Kristian Thor Jakobsen til Politiken.

Vil bryde den sociale arv

Det fokus bliver bekræftet i en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Her fremgår det, at unge med ikkevestlig baggrund i højere grad mener, at uddannelse er en forudsætning for et godt liv. En EVA-undersøgelse blandt 8. klasses elever viser, at 41 procent af unge med ikke-vestlig baggrund mener, uddannelse er vigtig, mens det gælder 19 procent af de etnisk danske.

”Der er et stort ønske om at bryde den sociale arv. Det er både de unge og forældrene superoptaget af, og det kan måske være en del af forklaringen på, at den nye analyse viser, at unge med ikkevestlig baggrund klarer sig bedre uddannelsesmæssigt,” siger Mia Uth Madsen, seniorkonsulent ved EVA, til Politiken.

En anden grund til, at målingen af ikke-vestlige unge med videregående uddannelse 10 år efter 9. kl. er højere end for etnisk danske, kan også være, at ikke-vestlige unge gør mindre brug af for eksempel erhvervsskoler, men oftere søger direkte på videregående uddannelser.