17. JAN. 2020 KL. 11:29

International kritik for ghetto-ordet fortsætter

al-jazeera.jpg

Skærmdump fra Aljazeeras hjemmeside

Et af verdens største og mest udbredte nyhedsmedier, Al-Jazeera, kritiserer i skarpe vendinger danske myndigheders brug af ordet ghetto. Og ghettoloven fra 2018 beskrives som stærkt forskelsbehandlende over for fattige og folk fra fremmede kulturer.

”Hvert år offentliggør den danske regering en liste over, hvad den klassificerer som landets "ghettoer". Der er i øjeblikket 28 områder på listen, hvor mere end 50 procent af indbyggerne er indvandrere eller efterkommere fra "ikke-vestlige lande".

Sådan indledes en omfattende artikel på AL-Jazeeras hjemmeside den 15. januar

Artiklen – Der har overskriften ”Danmarks ghettoplan og de områder den angriber” – forklarer videre, at en lov, der blev vedtaget i 2018 betyder at store dele af boligområder med overvejende muslimske beboere skal nedrives. Der står også, at folk der bor i disse områder straffes hårdere for kriminalitet. Og at forældre i disse områder ikke længere har frihed til at bestemme over deres børns uddannelse.

Artiklen beskriver, hvordan beboerne i områderne føler sig stigmatiseret af betegnelsen ghetto.

Læs også: Alt om ghettolisten og hvem der står på den​ her

Ikke første gang

Kritikken mod Danmark fra det største og førende medie i den arabiske verden står ikke alene.

I oktober 20019 var det komiteen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der arbejder under FNs afdeling for menneskeret, som i en rapport om Danmark kritiserede at Danmark ved lov karakteriserer bestemte boligområder som ghettoer. Og at man i forskellige sammenhænge forskelsbehandler de mennesker, som bor i de områder, der er på regeringens såkaldte ghettolister.

Den 10.november var det professor i samfundsudvikling ved Case - Western Universitet i Cleveland, Mark L. Joseph, der hævede stemmen i forhold til Danmarks brug ar ordet ghetto.

”Jeg sendte en artikel om dansk boligpolitik til en kollega. Han var nødt til at lægge artiklen fra sig, da han nåede ordet ghetto. Han er jøde, og ordet ramte ham følelsesmæssigt utroligt hårdt,” forklarede den amerikanske professor. 

”Sprog betyder noget… Ord er magt. Man bruger sproget taktisk – udtrykker sig om noget positivt eller negativt. I bruger ordet ghetto på forsiden af officielle rapporter. Er det virkelig det, I vil signalere. I USA vil det ikke i løbet af de næste 100 år blive politisk korrekt at bruge ordet,” fortsatte Mark L. Joseph.

Læs mere om ghettolisten her

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske stat

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske stat

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2956 )

0

Læseliste