10. FEB. 2020 KL. 12:34

Tre gode råd til at løse konflikter

bl_kursus_211119_010.jpg

Carsten Andersen

Irritation over en rykker om betaling af husleje. Utilfredshed med langsom reaktion på en klage over en anden beboer. Eller vrede over vurderingen af lejemålets stand ved fraflytning.

Medarbejderne i boligorganisationer får mange forskellige henvendelser fra beboere. Også fra beboere, der er frustrerede, vrede eller kede af det - og det kan udvikle sig til en konflikter.

Der opstår også konflikter mellem beboere og afdelingsbestyrelse – og mellem beboere indbyrdes.

Når uenigheder udvikler sig, kan det være meget svært at nå at gøre det mest hensigtmæssige. For man når simpelthen ikke altid at opdage, at konflikten bliver optrappet – så man får den ikke trappet ned igen.

Det siger Eva Seyffert som er konsulent i BL. Hun er uddannet indenfor psykologi og kommunikation, og i BL arbejder hun med udvikling og kursusledelse. Blandt andet om konflikthåndtering.

Hvad kan en medarbejder i en boligorganisation gøre, hvis medarbejderen bliver mål for en beboers frustrationer?

”Det er vigtigt for medarbejderen, som er mål for frustrationerne, at skelne mellem den følelsesladede situation og den sag, der giver anledning til utilfredshed. Det hjælper at tænke, at ’det handler i virkeligheden ikke om mig’.

Medarbejderen vil i det hele taget stå bedre ved at have redskaber til at forstå en konflikt og håndtere deciderede verbale sammenstød, hvor han eller hun bliver overfuset.”


Hvordan reagerer en almen boligorganisation bedst, hvis de involverede parter ikke selv kan løse konflikten?

”Mit grundlæggende råd er at have fokus på dialog og forsøge at forlige parterne mundtligt så vidt muligt. Nogle boligorganisationer har en procedure om at sammenkalde parterne og finde en løsning, og det kan jeg anbefale.

Det optimale er at få de direkte involverede parter til at lave aftale om, hvad de gør, hvis der atter opstår konflikt.

Hvis konflikten i stedet skal afgøres med juridiske midler, medfører det typisk, at der kommer en vinder og en taber, og det er ikke frugtbart for det gode naboskab i en boligafdeling. Desuden kan der være penge at spare for boligorganisationen, hvis organisationen selv formår at håndtere konflikten.”

Og hvis dialog ikke rækker, hvad gør boligorganisationen så?

”Næste skridt for at undgå juridiske midler er mægling. Her kan det være en fordel at hente en mægler ind udefra, fordi det vil øge sandsynligheden for, at parterne oplever mægleren - og dermed løsningen - som fair,” siger Eva Seyffert.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Flemming Og Loa AAB Silkeborg Beskåret Jysk boligorganisation har 100 procent beboertilfredshed
BL Agervang 101018 005 Træt af dårligt image: Nu skifter boligområde navn
Kaare Lars Interview med Kaare Dybvad: Ambitiøst boligudspil på trapperne
Munkebo 050 Boligselskab hjælper ledige beboere i gang som flyttefolk
Birger Lbf Foto Lars Just 2 2 Landsbyggefondens chef stopper
Bbc Brand Film Premiere på ny BBC-film om de almene boliger i Danmark
Design Uden Navn (11) Gratis håndbog til dig som almen beboer
20200528 104753 4 117Mb (1) Liliegreen: Alvorligt at så få almene boliger fra lokalplaner er blevet bygget
Gellerup Book (1) Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup
Se alle artikler ( 2186 )

0

Læseliste