Da pressen ramte Mjølnerparken og Bo-Vita

Det er udfordrende at udmønte regeringens parallelsamfundspakke, der blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget i november 2018. – En lov der blandt andet betyder, at 60 procent af familieboligerne i de områder, som på regeringens lister har fået prædikatet ”hård ghetto”, skal rives ned, sælges, ommærkes eller andet.

Uanset om man vælger den ene, anden eller tredje løsning, betyder det, at beboere må flytte.

Det gælder også i Mjølnerparken på Nørrebro. Da boligorganisationen Bo-Vita den 11. februar udsendte en pressemeddelelse, af hvilken det fremgik, at man i løbet af de kommende måneder ville sælge 260 boliger, fik det manges følelser op i det røde felt. 

I forbindelse med udmeldingen blev Mjølnerparken centrum for landsdækkende såvel som regional presse, hvor beboere gav udtryk for deres vrede, mens partierne bag parallelsamfunds-lovgivningen endnu en gang demonstrerede stor opbakning til lovgivningen.

Medfølelse

”Det er klart, vi mødes med kritik… Af flere grunde naturligvis. Først og fremmest fra beboere i Mjølnerparken. De er usikre – nogle endda bange for hvad fremtiden bringer. De beboere har jeg stor medfølelse overfor,” siger Jan Hyttel, der er formand for Bo-Vita, der er den boligorganisation, som ejer Mjølnerparken.

” Men da parallelsamfunds-loven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, fik Bo-Vita – og dermed jeg – en bunden opgave, nemlig at implementere loven i Mjølnerparken. Den opgave har vi taget, og vi tager den fortsat meget seriøst,” fortsætter han.

Bo-Vita har, som loven kræver det, sammen med kommunen udarbejdet en Udviklingsplan.

”I dette arbejde har vores muligheder for at implementere loven været nøje diskuteret. Herunder også mulighederne for nedrivning og for ommærkning. Begge dele er forkastet. I stedet er vi endt med en udviklingsplan for Mjølnerparken, der betyder, at cirka 260 boliger skal frasælges til en privat investor,” forklarer Jan Hyttel.

Ommærkning ikke realistisk

Bo-Vita har fravalgt nedrivning, fordi det ikke giver flere boliger. Men boligorganisationen er blevet kritiseret for ikke at ommærke de mange familieboliger til andre almene boligtyper. Men det er ikke realistisk. Boligerne er bygget på en måde, som vil gøre det meget kostbart, at ombygge dem til enten ungdomsboliger eller ældreboliger.

”Derudover er der i forvejen rigtig mange ungdomsboliger og ældreboliger i dette hjørne af Nørrebro. Vi synes, det er rigtigst, at de forbliver som familieboliger, fordi vi er tilhænger af den blandede by,” siger Jan Hyttel.

”Ved at sælge dem, får vi penge til at bygge nye og tidssvarende familieboliger et andet sted i København. Det er simpelthen den eneste måde, hvor vi er sikre på, at antallet af almene familieboliger, forbliver på samme niveau som nu,” fortsætter han.

Beboerdemokratiet bakker planen op

Udviklingsplanen er vedtaget af Bo-Vitas repræsentantskab med stort flertal. Den er på samme måde godkendt af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation med stort flertal og endeligt er den godkendt af Boligministeren.

”Min loyalitet i forhold til udviklingsplanen ligger først af alt hos Bo-Vitas repræsentantskab, der udgør den beboerdemokratiske højeste myndighed i boligorganisationen,” siger Jan Hyttel.

Der er rejst kritik mod Bo–Vita fra forskellige sider, fordi de ikke mener, at boligorganisationen skal implementere Mjølnerparken i parallelsamfundsplanens lovgivning overhovedet. Men det vil have endnu mere vidtgående konsekvenser for Mjølnerparken og beboerne, hvis man ikke gør det.

Alvorlige konsekvenser

Ifølge loven vil boligministeriet overtage administrationen af de såkaldte ”hårde ghettoer”, der ikke udarbejder helhedsplaner, som lever op til den 60 procents-reducering af familieboligerne, som loven foreskriver. Og Ministeriet skal ifølge loven så reducere antallet af familieboliger med hele 75 procent.

”Det ville betyde, at endnu flere beboere må flytte. Og at der bliver endnu færre almene familieboliger,” siger Jan Hyttel.

”Vi arbejder af samme årsag målbevist for at opfylde og implementere parallelsamfunds-loven og den vedtagne Udviklingsplans målsætninger. Det er sådan et boligselskab, der er ansvarlig over for sine beboere og den opgave, vi skal løse for samfundet, arbejder. Nogen er nødt til at flytte. Men Bo-Vita har udviklet en plan, der går ud på at tilbyde så meget hjælp som det overhovedet er muligt til de beboere, der som følge af parallelsamfundsloven - desværre, men nødvendigvis må fraflytte Mjølnerparken,” fortsætter han.

Læs også: Hvem står på ghettolisten?

Få risikerer ufrivillig flytning

Og udviklingsplanen er da også konstrueret sådan, at meget få – om nogen – af Mjølnerparkens 1.750 beboere risikerer at skulle flytte ufrivilligt fra Mjølnerparken.

På nuværende tidspunkt er 120 af Mjølnerparkens lejligheder ifølge Bo-Vitas oplysninger udlejet på såkaldt midlertidig basis. Det vil sige, at de til en billigere husleje er lejet ud til beboere, der må og har accepteret en hurtig opsigelse, når boligerne, skal bruges til andre formål. 30 boliger står tomme. Med andre ord er 150 boliger allerede klar til at indgå i handlen.

Beboerne i 120 lejligheder har ifølge Bo-Vita udtrykt interesse for at tage imod boligorganisationens tilbud om genhusning et andet sted inkluderet et flyttetilskud på 25.000 kroner. Endelig plejer den årlige fraflytning at ligge på 10 procent. Det vil forventeligt inden skæringsfristen i 2022 give yderligere 60 tomme lejligheder. Det er 180 potentielt fraflyttede lejligheder, som kan lægges til de 150, som allerede står til rådighed for salg. 150 plus 180 er 330. Et tal der ligger et godt stykke på den anden side af de nødvendige 260.

”Skal jeg pege på noget, der kan komme i vejen for, at vi når helt i mål, er det, hvis nogen får held til at agitere en trods-stemning ind i beboerne,” siger Jan Hyttel.