Nyt politiforlig: Seks nye nærpolitistationer til såkaldte SUB-områder

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige i går aftes indgået forlig om en ny flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2021 til og med 2023.

Politiet og anklagemyndighedens budget forbedres med 600 millioner kroner i 2021 stigende til cirka en milliard i 2023

De ekstra penge skal ifølge aftalen bruges på at gennemføre en nærhedsreform af politiet, der styrker politiets tilstedeværelse i hele Danmark gennem 20 nye nærpolitienheder, 110 ekstra lokalbetjente og mere frihed til lokale løsninger.

I alt udvides politistyrken med 450 betjente i løbet af aftaleperioden.

Seks af de nye politistationer skal placeres i almene boligområder, der af Rigspolitiet er defineret som særligt som særligt udsatte boligområder. Også kaldet SUB-områder.

De fleste af de 20 nye politistationer skal placeres i landområder.

For at sikre større lokal slagkraft, gennemføres desuden en markant reduktion og reform af Rigspolitiet.  

Dermed er det brede politiske forlig om politiets fremtidige virke et endegyldigt opgør med det forlig, der i 2006 centraliserede politiet.

54 politikredse blev den gang reduceret til 12, og nærpoliti blev stort set afskaffet til fordel for patruljerende politi.

”Jeg er utroligt glad for, at vi efter lang tids forhandlinger i dag har landet en bred flerårig aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi. På tværs af Folketinget er vi enige om at øge politiets tilstedeværelse lokalt og løfte den nære tryghed med en nærhedsreform, der bringer politiet tættere på borgerne,” siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

Udsættelsesreform udeblev

I forbindelse med det store fokus, der i sensommeren blandt andet var på kriminelle familier på Motalvej i Korsør, var både regeringen og en række borgerlige partier ude og love en såkaldt fast track ordning.

Den skulle forhindre, at beboere der begår utryghedsskabende kriminalitet i boligområdet, kan blive boende i mange år efter, at de har begået deres kriminelle handlinger.

Det blev blandt andet foreslået, at spørgsmålet om eventuel udsættelse skulle kunne behandles i forbindelse med selve straffesagen, så man undgik at vente på behandling og domme i Boligretten og efterfølgende måske også fogedretten. Men det blev altså ikke til noget.

Der er dog håb for at sagsbehandlingen kan speedes op, fordi der er afsat midler til flere hænder, når det gælder sagsbehandlingen ved både anklagemyndigheden og ved domstolene.

”Vi tilfører også ressourcer til straffesagsbehandling i politiet og anklagemyndigheden, så borgere, der har været udsat for en forbrydelse, ikke skal vente alt for længe på at se gerningsmanden blive stillet til ansvar, og så de selv kan komme videre med deres liv,” sagde Nick Hækkerup.

Eftersyn af bandepakker

Blandt andre ting, der i politiforliget har relevans for almene boligområder og deres beboere kan nævnes, at de lovpakker, der blev vedtaget i 2009, 20013 og 2017 til bekæmpelse af bandekriminalitet ifølge aftalen skal gennem et større serviceeftersyn.

Partierne erklærer sig i aftalen også enig i, at SSP-samarbejdet er et vigtigt kriminalitetsforebyggende samarbejde, der styrker koordineringen mellem forskellige myndigheder i arbejdet med sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge.

Derfor skal det i aftaleperioden undersøges, om der eventuelt er behov for en egentlig SSP-lov.

Endelig indføres der en politigaranti på områder, hvor der er et særligt hensyn til borgernes tryghedsfølelse. Det drejer sig om indbrud i private hjem, vold, voldtægt og narkotikasalg ved skoler.