11. DEC. 2020 KL. 06:00

Beboerbladet bliver til Bo Godt

NYT BO GODT LOGO (1)

Beboerbladet skifter navn til Bo Godt

I dag skifter Beboerbladet navn til Bo Godt. Det nye navn er valgt for at understrege formålet for den almene boligbevægelse. Nemlig, at brede befolkningsgrupper skal have adgang til at bo godt. Navneskiftet er samtidig en fuldbyrdelse af den digitale transformation, som blev sat i gang af BL’s bestyrelse i marts 2019.

I april 1963 udkom Boligens beboerblad første gang til ca. 130.000 almene husstande. Formålet var ifølge den første leder i bladet, at sørge for at behovet for en god bolig ikke skubbes i baggrunden. En god bolig, hed det i lederen, er selve grundlaget for familiens trivsel og lykkelige udfoldelse. Derfor skulle Boligens beboerblad, som udgivelsen hed dengang, skabe opmærksomhed om manges behov for at bo bedre.

Selv om det i 2019 blev besluttet at digitalisere BL’s kommunikation og at ændre Beboerbladets navn er formålet det samme. At understøtte udviklingen af bedre boligforhold for brede befolkningsgrupper. Ikke mindst den ene million, der bor alment.

I BL forklarer kommunikationschef Rasmus Breum Mariegaard navneskiftet:

”Beboerbladet har i seks årtier været et stærkt og kendt navn. Når Beboerbladet nu skifter navnet til Bo Godt, er det fordi, vi gerne vil sætte en tyk streg under det, vi kalder boligsagen. Nemlig, at vi i BL og den almene sektor kæmper for, at flere skal bo godt. Samtidig gik vi med digitaliseringen væk fra at have blade. Det skal navnet også tage højde for”.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Første Beboerbladet Forside

Sådan så forsiden ud på den første udgave af "Boligens beboerblad".

Første Beboerbladet Forside

Vi synes, det var en klar styrke, at det nye navn har så rig en fortid. Det understreger, sektorens erfaring og dna med en sag, der ligger næsten alle på sinde. Det at bo godt

Rasmus Breum Mariegaard

Kommunikationschef, BL

Nyt, gammelt navn

Navnet Bo Godt er formentlig velkendt for mange i den almene sektor. For allerede i 1960’erne fungerede ”Bo Godt” som slogan den almene boligbevægelse. Flere boligforeninger bruger den dag i dag sloganet, lige som der findes flag, kaffestel og endda slips med Bo Godt-logoer.

”Vi synes, det var en klar styrke, at det nye navn har så rig en fortid. Det understreger, sektorens erfaring og dna med en sag, der ligger næsten alle på sinde. Det at bo godt,” siger Rasmus Breum Mariegaard.

Over 100 bud på nyt navn

Valget af nyt navn bygger på en grundig indsamling af bud fra blandt andet BL’s kredsrepræsentanter samt

brugerne på BL’s Facebook-sider. I alt er indkom der via en stribe forskellige kanaler mere end 100 bud på nye navne. Blandt de indkomne bud valgte BL’s bestyrelse på et møde i september altså Bo Godt.

Det nye navn er allerede indført på Facebook-, Instagram og hjemmesiderne, som Beboerbladet havde. Tilsvarende er Beboerbladets nyhedsbrev opdateret. For nuværende udestår blot erhvervelse af det nye hjemmeside-domæne.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste