25. AUG. 2020 KL. 14:27
Venstre siger ja til den lokale politibetjent
25. AUG. 2020 KL. 14:27
Venstre siger 'ja tak' til den lokale betjent, men er dog kritisk i forhold til regeringens planer om mange nye lokale politistationer.
Den lokale politibetjent er i de seneste år vendt tilbage til de mest kriminalitetsudsatte boligområder. Og det ser ud til at han/eller hun er kommet for at blive.
Regeringen har meddelt, at den vil decentralisere politiet. Dansk Folkeparti har kæmpet for at genplacere den lokale politibetjent i mange år. Retsordfører for Det Radikale Venstre, Kristian Hegaard, har her i Fagbladet Boligen meddelt, at han er enig. Nu kommer støtten også fra det største oppositionsparti Venstre.
Læs også: Nærpolitistationer kan være på vej til udsatte boligområder
”Man gik helt sikkert for langt, da man tilbage i 2006 afskaffede det relationsnære politi,” siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen.
”At den lokale betjent i de senere år er vendt tilbage har gjort en forskel. Det hele går op i en højere enhed, når politi, beboere og forskellige lokale aktører kender hinanden. Herunder også dem, der er udsat for at kunne træde ved siden af. Og vi skal videre af det spor,” fortsætter Venstre-politikeren.
Nej til stationært politi
Men der er dog væsentlige forbehold.
”Regeringen vil oprette en masse nye lokale politistationer – 10 øst og 10 vest for Storebælt. Det kræver personale at drifte politistationer, hvor der altid skal være nogen. Og måske også altid et beredskab i en vis størrelse. Det er vi ikke tilhænger af. Det er ineffektive ressourcer. Tiden bruges bedre i ungdomsklubben, skolen, sammen med bydelsmødrene, i sportsklubben eller på at opklare forbrydelser i området” siger Preben Bang Henriksen.
”Det er selvfølgelig vigtigt, at beboerne altid kan komme i kontakt med deres lokale betjent eller betjente. Men det kan i den moderne tidsalder klares med fast telefontid eller fast ugentlig træffetid på biblioteket eller lignende, fortsætter han.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Kontanthjælpsreformen er vedtagetRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Kontanthjælpsreformen er vedtagetMest læste
Se alle artikler (3003)0