DF: Ghettokriterie kan undergrave kriminalitets-bekæmpelse

Trygheden er stærkt på vej tilbage til selv de mest kriminalitetstruede områder. Det viste den undersøgelse, Fagbladet Boligen offentliggjorde i maj. Ifølge undersøgelsen har det virkelig hjulpet, at politiet er tilbage i boligområderne med fast lokalforankret politi.

Antallet af boligområder, der har problemer med kriminalitet og truende adfærd, er fra december 2017 til december 2019 faldet fra knap 90 procent til 55 procent. 

Læs også: Undersøgelse: Politiet er tilbage - det samme er trygheden

Ødelæggende

”Det er en udvikling, der kan bremses eller i værste fald sættes over styr på grund af det såkaldte ghettokriterie om, hvor mange beboere med en dom der må bo i et alment boligområde,” siger Peter Skaarup.

Ifølge kriteriet kan et boligområde med over 1.000 beboere risikere at havne på de såkaldte lister over ghettoer og udsatte boligområder, hvis over 2,7 procent af beboerne over 18 år er dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

”Det er ekstremt vigtigt, at politiet er tilbage i boligområderne med faste betjente, som får et forhold til de mennesker, som bor der og arbejder der. Men der skal mere til; de er således helt afhængige af støtte fra både beboere og de professionelle aktører, som arbejder i boligområderne. Hvis beboerne eller dem, der er aktører i boligområderne, står overfor, at boligområdet risikerer at blive opløst, hvis der dømmes flere af beboerne, risikerer man, at det går ud over motivationen i forhold til at ville samarbejde med politiet, når man ligger inde med oplysninger, der kan føre til en ny domfældelse,” siger retsordføreren fra DF.

”Man er nødt til at kigge kriteriet efter i sømmene og finde en måde at beregne det her på, som ikke risikerer at modarbejde det samarbejde, der er mellem politi, beboere og andre aktører, der er helt nødvendigt i arbejdet for at mindske kriminaliteten i boligområderne,” fortsætter han.

Ikke flere hårde ghettoer

Peter Skaarup er i det hele taget af den opfattelse, at målet med indsatserne i de udsatte boligområder bør være at forbedre forholdene og beboernes sociale, beskæftigelsesmæssige, uddannelsesmæssige situation fremfor at afvikle områderne. Det kræver, at politiet uhindret kan håndhæve lov og orden.

”Vi stemte i 2018 for den såkaldte ghettopakke, fordi der var boligområder, der var i så dybe problemer, at noget måtte gøres. Nu er der lavet udviklingsplaner for de 15 områder, der dengang blev udpeget som såkaldte hårde ghettoer. Inden der udpeges nye, bør vi afvente erfaringerne med gennemførelsen af de 15 vedtagne og godkendte udviklingsplaner,” siger DF-politikeren.

”Erfaringer fra eksempelvis Holland med lignende tiltag har ikke medført en løsning af problemerne. De har spredt dem. Multikriminelle familier skal ikke bare spredes til andre områder, hvor man risikerer, at de kan etablere nye kriminelle miljøer. Lad os se, om vi med gennemførelsen af de eksisterende 15 udviklingsplaner undgår det. Lad os samle erfaringer, inden vi opløser flere boligområder,” fortsætter Peter Skaarup.