Derfor er politiforhandlingerne vigtige for de almene boliger

Politiet skal tættere på danskerne, sagsbehandlingstiden skal nedbringes, og utryghedsskabende opførsel skal stoppes. Sådan lød det onsdag i sidste uge, da statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) på et pressemøde præsenterede regeringens oplæg til ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed. 


Når forhandlingerne om en ny politiaftale går i gang i dag, er det med en møderække på i alt syv møder. Sidste møde er sat til onsdag den 13. september. Det er nu tredje forsøg på at få en politisk afklaring på politiets og anklagemyndighedens virke på et halvt år. Forhandlingerne begyndte i efteråret 2019, men blev udskudt og så ramte corona landet og satte forhandlingerne på pause endnu en gang. 

Dét er på spil i aftalen

For de almene boligafdelinger har den politiske proces om politiets virke i mange år handlet om at få den lokale politibetjent tilbage. Altså en betjent, beboerne kender, har tillid til og gerne vil betro sig til. Det kan være den type betjent, der kender områdets aktører på skolen, i ungdomsklubben og ikke mindst får fornemmelsen for, hvilke børn, unge - og for den sags skyld voksne - der kan være på vej ud på et skråplan.

Den lokale betjent har de sidste fire år været på vej langsomt tilbage i de mest kriminalitets-udsatte områder. Et forhold der ifølge Fagbladet Boligens undersøgelse fra foråret i har skabt betydeligt større tryghed i mange af de tidligere mest kriminelle områder.

Læs også: Ikke alle boligafdelinger nyder politiets gunst

Lovende tilkendegivelser

Både Statsminister Mette Frederiksen og justitsminister Nick Hækkerup har tidligere i år i en række af landets aviser udtalt, at de vil fortsætte udviklingen mod mere borgernært politi. De to politikere, der tegner regeringen i sagen, har reelt peget på, at politiet skal decentraliseres. - Rigspolitiet skal slankes til fordel for den lokale betjent.

Synspunktet om mere nærpoliti og fokus på forebyggelse er tidligere i år i Fagbladet Boligen blandt andet bakket op af formanden for Det Konservative Folkeparti og tidligere justitsminister, Søren Pape Poulsen, retsordføreren for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup og retsordføreren for det Radikale Venstre, Kristian Hegaard.

Hvad vil forhandlingerne ende med?

Om forhandlingerne, der starter den 25. august ender med et forlig og hvad, det eventuelt indeholder, er trods mange positive tilkendegivelser dog ikke givet.

Med den opbyggede corona-regning er det næppe sandsynligt, at regeringen er villig til at finde penge i statens budget til at øge politiets ressourcer. I bedste fald kan der vedtages et budget, der er på højde med det eksisterende. Den politiske armlægning kommer derfor til at handle om, hvorvidt der skal flyttes penge – eksempelvis fra Rigspolitiet til den lokale forebyggende indsats.

Kan retspolitikkerne, der også er partiernes ordførerne i de kommende forhandlinger, ikke nå til enighed med regeringen i løbet af den forestående forhandling i august og september, forventes sagen at blive løftet op på det store bord med partilederne, som er omdrejningspunktet, når der senere i november og formentlig ind i december skal forhandles finanslov.