Boligdirektør: ”Det er ubehageligt at mistænkeliggøre mennesker”

Hvor der tidligere var rift om de almene boliger i Munkebo i Kolding, Motalavej i Korsør og Sundparken i Horsens, kan der nu være langt imellem ansøgere, som boligselskaberne kan godkende til en almen bolig i deres boligafdeling.

Det skyldes, at regeringen med ghettoaftalen i 2018 gav hjemmel til, at boligorganisationer på regeringens såkaldte ghettoliste kan kræve at se en straffeattest, før der bliver indgået lejekontrakt.

Boligorganisationen kan dermed afvise en boligsøgende, hvis straffeattesten indeholder oplysninger om straffe, der kan have betydning for trygheden i boligområdet. Og det gælder for alle personer, der skal bo i husstanden.

Munkebo i Kolding.

Ghettostempel gør det svært

Bent Jacobsen er formand for boligorganisationen Alfabo i Kolding. Deres afdeling Munkebo er ifølge regeringen en ”hård ghetto”. De er havnet på den liste, fordi for mange af deres beboere er udenfor arbejdsmarkedet og for mange ikke har mere end en grunduddannelse.

”Munkebo ligner overhovedet ikke en ghetto, så jeg kan stadig være overrasket over, at området er røget på den liste. Det er i øvrigt også reaktionen hos de politikere, jeg har haft mulighed for at vise rundt herude,” fortæller formanden for organisationsbestyrelsen i Alfabo.

Ifølge Bent Jacobsen er det at have ghettostemplet nok til at holde lejere væk. Det har de mærket på den hårde måde.

”I juni slog vi rekord med at have 18 tomgangsboliger. Det har vi aldrig prøvet før, så det er blevet sværere at leje vores boliger ud i Munkebo,” siger Bent Jacobsen.   

Kravet om at fremvise en straffeattest har vist sig at være en af grundene til, at nogle vælger Munkebo fra – og ikke kun, fordi den er plettet.

”For mange er en straffeattest en privat sag. Så vi oplever, at flere reagerer stærkt, når de bliver bedt om at fremvise en straffeattest for at komme i betragtning til en bolig. De springer fra bare af den grund.”

Sundparken i Horsens.

Straffeattest fravalgt

Boligselskabet Odinsgaard i Horsens har som en af de få boligorganisationer valgt ikke at benytte sig af særreglen om at få fremvist en ren straffeattest, når man søger bolig hos dem. For kriminalitet har aldrig været et problem i hverken Sundparken, som er på regeringens liste over ”hårde ghettoer”, eller de omkringliggende almene boligområder.

”Det ville være rigtig ubehageligt at skulle mistænkeliggøre mennesker ved at spørge om en straffeattest. Så det er heldigvis ikke nødvendigt her i Horsens,” siger Michael Meldgaard, der er direktør i Boligselskabet Odinsgaard.

Sundparken er kun på, fordi de opfylder kriterierne med for mange med for lidt uddannelse og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ifølge Michael Meldgaard har det tidligere været en leg at udleje boligerne, fordi boligområdet har ry af at være et trygt sted at bo. Men det var inden, de med regeringens ghettopakke blev pålagt at blande sig i folks tilknytning til arbejdsmarkedet.

Læs også: Hvem er på ghettolisten 2019

”Før var der krig om lejlighederne. Nu oplever vi faktisk at have en tomgangs-bolig. Det er ikke prøvet før herude. Vi er næsten igennem ventelisten til boligerne i Sundparken og kan godt frygte, at der opstår større tomgang i boligerne,” fortsætter Michael Meldgaard.

Prædikatet hård ghetto har i det hele taget gjort det sværere at tiltrække nye beboere til området. Ikke mindst, fordi de ligger i konkurrence med en masse nybyggeri i Horsens. Og når de samtidig skal afvise personer, som er på overførselsindkomst, er der ikke mange om buddet.

”De personer, vi afviser, har fået sværere ved at finde en bolig i Horsens. Der er ikke mange billige boliger uden for de almene boligområder. Men loven siger jo, at vi ikke må tage dem ind. De personer kan ikke bare lige gå et andet sted hen og finde en egnet bolig i byen,” siger Michael Meldgaard.

Motalavej i Korsør.

Genudlejning blevet sværere

Da det blev indført i ghettoaftalen, at boligorganisationerne på den såkaldte ghettoliste skulle ændre på udlejningskriterierne, blev de bekymrede i Bolig Korsør, som administrerer den ”hårde ghetto” Motalavej i Korsør.

De følte nemlig, at det ville være meget grænseoverskridende at blande sig i ansøgeres straffeattest og derudover deres indkomst- og arbejdsforhold.

”Vi troede helt ærligt, at det ville skabe konflikter i mødet med ansøgerne til vores boliger. Det blev heldigvis ikke tilfældet. Folk anerkender, at de restriktive regler skyldes politikerne – ikke os boligorganisationer,” siger Morten Folsø Nielsen, økonomi- og udlejningschef i BoligKorsør.

Selvom folk er meget forstående over for de nye udlejningsregler, ændrer det ikke på, at det er blevet vanskeligere at udleje boligerne i Motalavej-kvarteret.

”Vi oplever at sende ledige boliger i tilbud ad flere omgange, før de bliver udlejet. Det er blandt andet, fordi vi på grund af loven skal afvise flere end tidligere. Derudover søger færre til boligområdet, fordi vi har ghettostemplet. Det betyder, at lejetab ved tomgang har været stigende – hvilket i sidste ende koster lejerne,” fortæller økonomi- og udlejningschefen i BoligKorsør.

Boligområdet Motalavej er igennem en stor fysisk renovering de næste år, som indebærer både nedrivning og renovering. Det er for at kunne opfylde det fastsatte dispensationsmål på 58 procent familieboliger i området. Området er derudover plaget af tilbagevendende uroligheder, som også er med til at skabe usikkerhed.

”Den kombination er heller ikke befordrende for genudlejning af boligerne,” afslutter Morten Folsø Nielsen.