11. AUG. 2020 KL. 00:00

Bierne og blomsterne skal ud i de almene afdelinger

foto_holger_anderson_sara_berg_kab.jpg

Holger Svend Anderson. "Vi er vant til græsplænen, men måske skal vi vænne os til noget vildere?" Sara Berg er projektleder i KAB og skal hjælpe afdelingerne med at få mere vild natur ind på udearealerne.

Græsplæne eller jungle? Naturen skal være mere vild på udearealerne i hovedstadens almene boligområder. Interview med landskabsarkitekt Sara Berg, som skal hjælpe boligafdelinger i KAB med at omdanne ubrugte udearealer til øget biodiversitet.

Vi længes i stigende grad mod naturen.

Coronakrisen har fået danskerne til at besøge naturen mere, og salget af outdoor-udstyr er eksploderet. Samtidig lider den.

Landets almene boligområder råder tilsammen over kæmpestore grønne arealer. Nu har KAB-fællesskabet, omkring 600 afdelinger, sagt ja tak til at kunne få endnu mere vild natur ind i afdelingerne. Dét som kaldes 'biodiversitet', som defineres som 'alt liv på jordkloden, herunder dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende.'

Slipper man tøjlerne og lader naturen, blomster, buske, træer og dyr finde sig til rette uden for megen menneskelig indblanding, så gør man både en indsats for naturen og sig selv. Derfor skal der flere insekter, biller, hybenroser og mere mangfoldig natur ud i boligafdelingerne.

”Der er mange tusinde kvadratmeter græsplæne i KAB-fællesskabet, som ligger ubrugt hen. Det er naturligvis ude i det åbne land, man kan gøre den største forskel, men potentialet for at løfte biodiversiteten i byen er også stort. Vi skal lidt væk fra den klassisk plejede græsplæne og de klippede buske. Hen imod noget mere vildt,” siger Sara Berg, der er nyansat landskabsarkitekt i KAB.

Se video: Hør her, hvordan KAB og Sara Berg vil gøre boligafdelingerne lidt vildere

Få en start-pakke til at blive vild

KAB har for nylig underskrevet en partnerskabsaftale med foreningen 'Vild Med Vilje'. Det betyder, at boligorganisationerne i KAB-fællesskabet nu kan få hjælp til at omdanne ubrugte græsarealer til vildere natur - rig på fugle og insekter. Man kan hente hjælp i en start-pakke for afdelingerne. Den koster omkring 13.000 kroner.

I første omgang vil biologer i virksomheden Habitats lave en forundersøgelse fra skrivebordet; ligger afdelingen f.eks. tæt på en jernbane, et naturområde eller andet, der kan have noget natur? Herefter afholdes der et møde med driften og afdelingen, hvor man ser nærmere på potentialet for vild natur hos sig selv. Dernæst udvikles der konkrete anbefalinger til området. Og så kan afdelingen sammen beslutte, om man har lyst til at hoppe videre ud i nogle af de ’vilde’ indsatser. Måske kan man selv klare det i driften, eller måske skal der en anlægsgartner ind over arbejdet. Det afhænger af stedet.

”Ideen er jo, at vi gerne vil understøtte afdelingerne i arbejdet. Det er en god idé at få hjælp i begyndelsen. Vi går efter kvalitet. Hvis du har supernæringsrig græsplæne og så stopper med at slå græs, så får du bare noget langt græs. Nogle kan være heldige at have en næringsfattig græsplæne tæt på et naturareal, hvor der kommer arter flyvende ind. Og hos andre skal der måske fjernes muld, jorden skal udpines etc. Så det kommer altså an på, hvor man er. Vi har brug for professionelle til arbejdet, så man den største effekt,” siger Sara Berg:

”Jeg er meget spændt på det. Tænk, hvis halvdelen af afdelingerne har lyst til at gå med. Så er der mange arealer, der pludselig står og summer og vibrerer derude.

Læs mere om almene boliger her

Et udeareal på størrelse med Ærø

Den almene boligsektor i hele Danmark har over 7.000 afdelinger. Ifølge Landsbyggefonden har hver afdeling i gennemsnit 1,5 hektarer udendørs. Det er i alt cirka 10.500 hektarer, som svarer til 105 km2. I alt et areal, der er større end Ærø!

”Der er stor nysgerrighed for tilbuddet allerede. Jeg håber, flere vil prøve kræfter med det og prøve at omlægge arealer og være lidt vilde. Det kommer til at tage tid, der er vækstsæsoner etc. På langt sigt, kunne det være fedt, hvis det bare var sådan her man gjorde. Når man byggede nye boliger og renoverede, så havde man den her overvejelse med biodiversitet inde. Det er meget håndgribeligt. Prøv selv at gå ud og tæl arter, fugle og insekter på jeres fællesarealer nu og så kig om 1-2 år. Så vil man få øjnene op for, hvad der sker lige uden for døren. Det giver en højere værdi til arealet,” siger Sara Berg.

Den klassisk græsplæne styrer

Når man går i en tur i et boligområde er det ofte den klassiske græsplæne, man møder. Fint passet og plejet, buskene også. Sådan er vi vant til det. Måske skal vi vænne os til noget vildere?

”Det er et kulturspørgsmål, fordi man er vant til at det er sådan, det skal se ud. Der er også historisk blik på, hvordan det ‘rigtige’ areal skal se ud. Der er en stolthed i at passe det ordentligt; Ukrudt er jo ukrudt. En hæk skal klippes. Mange almene boliger er bygget på en tid, hvor det var det her park-præg, hvor det var de store græsplæner, de store fritstående træer og nogle busketter. Det var jo in på det tidspunkt. Det kulturhistorie som vi ikke skal gøre op med, men videreudvikle, så der kan komme endnu mere liv,” siger Sara Berg.

Biodiversitet er et Kinderæg

En veltrimmet græsplæne og en pænt klippet busk kan ikke det helt vilde, når man snakker biodiversitet. Planen med en mere vild natur er at skab en mindre plejeindsats, gør det smukkere til gavn for alle og samtidig gøre naturen rigere.

”Hvis man hopper ud i det her, så vil man gå fra noget, der er relativt artsfattigt, såsom græsplæne og lidt hæk, til noget med blomstrende buske, bær, blomster i græset og urter. Det kan skabe grobund for liv, uden tvivl. Det rykker også visuelt. En vildere natur er et Kinderæg, hvor det både er sjovere for beboerne, fordi de får bedre fællesarealer, hvor sanserne stimuleres på en anden måde. Og så løfter man biodiversiteten og hjælper naturen tilbage. Og så er der også en mulighed for at spare lidt tid på at slå græs og bruge driftstimer på det,” siger Sara Berg.

Tanken bag initiativet er ikke at alle pludselig skal til at omlægge alt.

”Mange er jo glade for græsplænen, så behold den endelig. Så kan det være, der er et hjørne eller en hæk, der ikke bruges. Måske er der et skummelt hjørne, hvor der skal ske noget. Den første afdeling, der har været gennem det her forløb har nogle altaner, der var lidt ’udsatte’. Et af forslagene er her at plante hvidtjørn, som man oprindeligt har brugt som levende pigtråd. Der er mange måder at gå til det på. Fælles for det er, at vi gerne vil hjælpe naturen til at komme på fode lokalt,” siger Sara Berg.

"Der er også historisk blik på, hvordan det ‘rigtige’ areal skal se ud. Der er en stolthed i at passe det ordentligt; Ukrudt er jo ukrudt. En hæk skal klippes."

Sara Berg, konsulent i KAB om græsplænen.

Om skribenten

kristoffer_friis_soerensen.jpg
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Sådan klarer de almene boliger sig med verdensmålene

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Sådan klarer de almene boliger sig med verdensmålene

Artikler

vi anbefaler

Foto Holger Anderson Tingbjerg 2 Tingbjerg er bedre end sit rygte
20200910 211915 L 1920X1280we Boligministeren udelukker ikke regulering af ghettokriteriet om antallet af dømte
20200910 211554 L 1920X1280we Her er regeringens 3 indgreb, som skal løse problemerne på Motalavej
DSC2316 Til dig i afdelingsbestyrelsen: Sådan bliver du klar til renovering
Korskærparken 037 Ny rapport: Sådan fik helhedsplan flere i job og indtægten op
Se alle artikler ( 1765 )

0

Læseliste