02. APR. 2020 KL. 00:00
En hjælpende hånd til bageren og værkstedet
02. APR. 2020 KL. 00:00
fsb har mange års erfaringer med at give afdragsordninger til lejerne af boligerne. Det sparer oftest både boligorganisation og den klemte lejer mange penge.
Boligorganisationen fsb er nu også blandt de udlejere, som giver de små Coronatrængte virksomheder en hjælpende hånd. I månederne april, maj og juni tilbydes boligorganisationens erhvervslejemål henstand med halvdelen af huslejen. Den sidste halvdel, skal så afdrages fra august og seks måneder frem.
”Vi tager dette initiativ, fordi vi godt kan forstå, at det er svært for mange små virksomheder, at få tingene til at hænge sammen i de måneder, hvor Danmark går i stå på grund af corona, siger fsb’s kundechef, Vivi Basballe.
Gode erfaringer
Det er ikke noget nyt, at fsb tilbyder lejere afdragsordninger. Det er er værktøj boligorganisationen har brugt i forhold til boliglejemålene siden 2013, og som har reduceret antallet af fogedudsættelser.
”Vi vil gerne forsøge at hjælpe, hvis vores beboere kommer bag ud med huslejen. Det er jo en ulykkelig situation, hvis vores beboere må sættes på gaden på grund af huslejerestancer,” siger Vivi Basballe.
fsb ændrede i 2013 hele proceduren, når folk kom bagud med huslejen. Man satte ikke længere en udefrakommende advokat til at indkræve tilgodehavendet. Boligorganisationen ansatte selv tidligere advokatsekretærer og lignende til at løse opgaverne. Under den ofte langvarrige proces
”Det gav os mulighed for at føre en dialog med beboerne på et meget tidligere tidspunkt,” siger Vivi Basballe
”Og i de tilfælde, hvor vi mener, det gør en forskel, lader vi eksempelvis lejeren nøjes med at betale en halv husleje i en måned. Den resterende halvdel kan så afdrages over eksempelvis de tre efterfølgende måneder,” fortsætter hun.
Betaler sig
Tiltaget har været en rigtig god forretning for fsb og ikke mindst for mange lejere. Fogedudsættelser er for begge parter den dyrest tænkelige løsning på huslejerestancer. Under den langvarige proces øges lejeres gæld til boligorganisationen – og ofte i et omfang, som lejeren ikke har mulighed for at tilbagebetale, hvorfor boligorganisationen så må afskrive beløbet.
”Mange beboere, kan komme i en midlertidig klemme under corona-krisen, og vi vil gerne prøve at hjælpe,” siger Vivi Basballe.
Hun understreger dog, at det ikke er alle beboere, som kan få en afdragsordning.
”Men det er vigtigt, at alle beboere, der ikke har fået betalt deres husleje, kontakter fsb kundeservice. Så må vi se om vi ikke sammen kan finde en løsning,” siger hun.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Modstand mod parallelsamfundslovgivningRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Modstand mod parallelsamfundslovgivning