29. APR. 2020 KL. 15:20

Boligbosser i København: Mere fleksible regler for boligstørrelser er positivt

k-ÿbenhavn_dsc_2508-lilu.jpg

Det er vigtigt, at der er boliger til alle mennesker i alle livssituationer i København. Det mener flere almene boligorganisationer, der nu vil bygge flere mindre boliger i hovedstaden. Foto: Martin Schubert

Positivt at Københavns Kommune åbner for flere mindre boliger i større dele af byen, lyder det fra KAB, AAB og fsb.

Københavns kommune har lempet reglerne, så der fremover kan bygges flere mindre boliger København. Det er allerede muligt, når der vedtages nye lokalplaner, men nu kommer det også til at gælde ældre lokalplaner i byudviklingsområderne Ørestad, Sydhavn, Indre Nordhavn, Carlsberg, Valby Syd og Østamager.

De nye regler får betydning for de boliger fsb vil bygge fremover, vurderer Steen Søndergaard Thomsen, formand for boligorganisationen fsb.

”Det vil helt afgørende kommer til at betyde noget for den måde, vi bygger på i de kommende år, fordi vi i fsb gerne vil kunne tilbyde et forskelligartet sortiment af boliger, så vi rammer rigtigt mange målgrupper. Derfor er det godt, at de rammer ændres nu,” siger Steen Søndergaard Thomsen.

Plads til forskellighed

De nye regler betyder, at flere kvadratmeter i nybyggeri kan udnyttes til at opføre mindre boliger. Kun halvdelen af etagearealet i nybyggeri skal være boliger på mindst 95 kvadratmeter.

”Det er vigtigt, at vi også får bygget mindre og små boliger i en hovedstad, fordi en hovedstad skal rumme mange forskellige mennesker i mange forskellige livssituationer. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun har store boliger på hylden, men også mindre boliger. Det efterspørges i de her år, og det er også med til at sikre, at København bliver en by for mange forskellige mennesker,” siger Steen Søndergaard Thomsen.

Kan være med til at skaffe flere billige boliger

Direktør i AAB Christian Høgsbro mener også, at de nye regler vil få indflydelse på boligorganisationens nybyggeri.

”Jeg tror, at det vi vil satse på, er at bygge flere mindre familieboliger fremfor større familieboliger. Det giver bedre muligheder for varierede boligstørrelser, og vi skal som sektor finde ud af, hvordan vi udnytter vores kvadratmeter bedre. Alle snakker om micro living, og det synes jeg også, den almene sektor skal kigge på, ”siger Christian Høgsbro.

Han mener, at ordningen kan være med til at skaffe flere af de billige boliger, som København mangler.

”Men så har vi selvfølgelig også en forventning om at Københavns Kommune spiller med, når vi skal projektere familieboliger. Kommunens krav må også følge med, så vi sammen kan skaffe de boliger, der er brug for i København,” siger Christian Høgsbro.


Dialogen med kommunen vigtig

Byggedirektør i KAB Rolf Andersson ser også de nye regler som et skridt i den rigtige retning.

”Vi er positive. Man kan sige, det er altid godt med fleksibilitet. Det hjælper gevaldigt, at der ikke er et dogme om 95 kvadratmeter, men det er ikke en revolution,” siger Rolf Andersson.

”Vores beboere vil gerne have mindre boliger, der er lidt billigere,” siger han.

Han mener, at de nye regler ikke nødvendigvis vil betyde mange flere mindre boliger. Der er også andre forhindringer i forhold til at bygge små, billige boliger.

”Det afhænger også af dialogen med kommunen. I realiteten er det dyrt at bygge småt og billigere at bygge stort,” siger han.

Læs mere om de nye regler for byggeri i København

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste