02. SEP. 2019 KL. 13:05
Kommunal chef: Det boligsociale kan noget, vi ikke kan
02. SEP. 2019 KL. 13:05
Færre penge til boligsociale indsatser kan ramme børn ifølge direktør for Børn og Skole i Randers.
De seneste år har kommunale topledere for alvor grebet styrepinden i det boligsociale arbejde, der forgår i de knap 100 udsatte boligområder spredt ud over hele landet. Michael Maaløe er en af dem.
”Det er vigtigt, at borgerne oplever sammenhængende indsatser i de udsatte boligområder, og det kræver kommunal beslutningskraft,” siger Michael Maaløe, direktør for Børn og Skole i Randers Kommune og formand for bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan i Nordbyen.
I dag er 87 procent af de kommunale repræsentanter i bestyrelserne enten kommunaldirektører, direktører eller chefer i forvaltningen. Det viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut om ”Strategisk styring og udvikling i de boligsociale indsatser under 2015-2018-midlerne”. Siden 2006 har Landsbyggefonden uddelt penge til boligsociale indsatser, og fra 2015 har den krævet, at kommunale beslutningstagere sidder i helhedsplanernes bestyrelser sammen med boligorganisationernes ledere.
Målet med de nye, stærke bestyrelser er at give indsatserne større gennemslagskraft og styrke udviklingen af boligområderne. De boligsociale indsatser er ikke isolerede nålestiksoperationer, men indgår i de kommunale velfærdsløsninger.
Børn skal i skole
Helhedsplanen for de tre udsatte boligområder i Nordbyen i Randers fokuserer på at give børn og unge en god start på tilværelsen. Derfor giver det god mening, at Michael Maaløe er formand. Han har over 3.000 medarbejdere i daginstitutioner, skoler og en familieafdeling, der støtter børn med særlige behov.
En række indsatser foregår i tæt samspil med kommunale kræfter, for eksempel boligsociale mødregrupper, hvor sundhedsplejen medvirker, familieklassen, hvor forældre deltager i børns skoledag, og sproglige forløb for børnehavebørn i samarbejde med Randers Bibliotek. Det gælder også en stor indsats for at få flere børn og unge i Nordbyen i skole hver dag, fordi deres fravær ligger højere end i andre dele af Randers.
”Det betyder meget for indsatsen imod fravær, at direktøren for Børn og Skole sidder med ved bordet. Det hjælper skolelederne til at prioritere, når direktøren siger, at det her er vigtigt,” siger Michael Maaløe.
Indsatsen har rakt fra konkurrencer imellem skoleklasserne til individuelle forløb for 45 familier. De boligsociale medarbejdere arbejder sammen med skolerne, sundhedsplejen og fagpersoner fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) om indsatsen.
Andre indsatser kører uafhængigt af kommunale institutioner. For eksempel Tøsegruppen, der understøtter 11-13-årige pigers netværk, fritidsjobindsats, legepatrulje og brandkadet hos Falck. Det er indsatser, der ruster unge til uddannelse og arbejde.
Bekymret over kommende boligforlig
Til efteråret skal folketingets politikere forhandle et nyt boligforlig, der blandt andet fastlægger den økonomiske ramme for de boligsociale indsatser fra 2019-2026. Foreløbig har politikerne lagt op til at beskære støtten til boligsociale indsatser kraftigt.
”Vi er bekymrede for, hvordan det kommende boligforlig ender, men hvis det får den konsekvens, at vi skal neddrosle indsatserne, så er der nogle børn, der ikke får samme hjælp, som de får i dag. Det er der ingen tvivl om,” siger Michael Maaløe.
”Det vil være superærgerligt for vores arbejde med at gøre Nordbyen mere attraktiv,” siger han.
”Vi ville gå glip af de her ting, hvis den boligsociale indsats ikke var der. De har mulighed for at gøre noget for nogen, som vi ikke kan,” siger Michael Maaløe.
Svært ved at lege med andre børn
Bestyrelsen arbejder strategisk og bruger data fra kommunen, Danmarks Statistik og Landsbyggefonden til at se, hvor der er behov for at sætte ind.
”For eksempel så vi en del børn, der havde begrænset fremmøde i daginstitution, og når de kom, havde de svært ved at få kontakt til og lege med andre børn,” siger Michael Maaløe.
Her kom den stærke bestyrelse på banen. Den tæller også kommunens skolechef, familiechef og arbejdsmarkedschef. Bestyrelsen besluttede at finde penge til en såkaldt NUSSA-uddannelse til 12 pædagoger i tre børneinstitutioner i området. NUSSA er et program for struktureret leg, hvor børnene får selvindsigt, sproglig træning og bliver mere skoleparate. Året efter var andelen af børn i daginstitutionerne, der især havde sociale udfordringer, faldet fra 15 til 1 procent. Det boligsociale sekretariat fungerede som konsulent og arrangerede kurset.
Kommune og boligsociale indsatser løfter sammen
”Det er alle de her indsatser, der løfter sammen. Den her suppe er lavet af forskellige ingredienser, men vi kan ikke svare på, hvilke der er mest dominerende, og det er vi stolte af,” siger Michael Maaløe.
”Som kommune kan vi gøre noget, der står i en lov, men den boligsociale indsats er meget bredere. De kan lave projekter, vi ikke kan,” siger Michael Maaløe.
Et helt konkret eksempel er den smukke, åbne træbygning ”Myretuen”, der ligger på grænsen imellem det udsatte boligområde Jennumparken og et stort naturområde, som beboerne før i tiden ikke havde lyst til at sende deres børn ud at lege i. Et par beboere tog initiativ til byggeriet og fik opbakning fra helhedsplanens sekretariat, som skaffede fondsmidler og samarbejdspartnere. I dag tiltrækker Myretuen familier og motionsløbere fra hele Randers, og beboerne har fået bedre adgang til naturoplevelser.
Myretuen er en succes, men kommunen ville ikke kunne bruge skattekroner på at bygge den.
”Som kommune kunne vi ikke finde på at bygge sådan en bygning, men det kan den boligsociale indsats,” siger Michael Maaløe.
Om skribenten