09. SEP. 2019 KL. 10:45

Jægere skyder duer i boligområde

vejleaaparken.png

Landsbyggefonden

Vejleåparken i Ishøj er så hårdt plaget af duer, at et hold jægere nu regulerer bestanden i det almene boligområde.

Boligforeningen AAB sendte i sidste uge et informationsbrev ud til alle beboerne i Vejleåparken i Ishøj. Igennem længere tid har boligområdet, som har mere end 2.000 lejemål, været plaget af duer og nu skulle der gøres noget ved det.

Lørdag kom seks jægere til området for at regulere antallet af plageånder. 36 tamduer blev skudt. Duerne bygger redder på boligblokkene og sviner med afføring, som indeholder syre som kan ødelægge betonen. Og så larmer duerne til gene for beboerne.

”AAB har over 1700 lejemål nede i Ishøj. Så det er jo ikke bare noget, man sådan lige gør. Der er mange nationaliteter, og man skal have styr på, at alle ved besked. Vi kommer jo ikke for at skræmme folk, men fordi vi er blevet bedt om at udføre et stykke arbejde,” siger Jan Sørensen, reguleringskoordinator i Kreds Syv i Danmarks jægerforbund, til TV 2 Lorry.

Selvom beboerne var orienteret var der hos flere beboere en undren over personerne med geværer i området. En anmeldte personerne til politiet, som dog kunne berolige beboeren med, at skuddene var relateret til duejagt.

Vilde tamduer en såkaldt invasiv art, hvilket betyder, at det er en art, der ikke hører til i naturen.

”Jeg har skudt masser af skader og krager i villakvarterer, men det er første gang, at vi skyder vilde tamduer i et tætbebygget boligområde som Vejleåparken, og derfor var jeg også spændt på, hvordan det ville gå. Vi skød omkring 36 tamduer, og vi var seks mand til opgaven,” siger Jan Sørensen til TV2 Lorry.

Selvom 36 duer blev nedlagt er der stadig et godt stykke vej til, at dueproblemet i Vejleåparken er endeligt løst, oplyses det.

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Blev hjemme fra arbejde for at løbe mellem husene

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Blev hjemme fra arbejde for at løbe mellem husene

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2735 )

0

Læseliste