Boligforeningerne hjælper Aarhus Kommune til ”verdensrekord i CO2-reduktion”

Fra 2009 til 2017 har Aarhus Kommune reduceret sit energiforbrug med 7,2 procent. Det til trods for at kommunen i samme periode fik 38.000 nye borgere. Og hos kommunens kontor for grøn omstilling tilskriver man en stor del af æren for den markante reduktion til byens almene boligafdelinger.

”Vi har et tæt samarbejde med boligforeningerne i kommunen, som er meget aktive i forhold til den grønne dagsorden. De har både nogle engagerede bestyrelser og nogle direktører, som rigtig gerne vil det,” siger Henrik D. H. Müller, chef for Sekretariatet for Klima og Grøn Omstilling i Aarhus Kommune, og fortsætter:

”Vi arbejder både sammen med dem på et overordnet plan, hvor vi har en vejledning i energi- og klimavenligt byggeri, men vi har også nogle mere konkrete partnerskabsaftaler med enkelte boligforeninger,” siger han.

Brugte bilbatterier i Trigeparken

En af disse partnerskabsaftaler har Aarhus Kommune eksempelvis indgået med boligforeningen Ringgården. I boligområdet Trigeparken har de to partnere nemlig sat gang i et ambitiøst projekt med solceller og en stor stak batterier i kælderen hos en af afdelingens blokke. Batterierne er leveret af et firma, som vil teste, om det kan lave en forretningsmodel ud af at genbruge bilbatterier.

”Det handler ikke kun om at reducere energiforbruget, men også om at skabe nogle bygninger, som spiller sammen med resten af energisystemet. Vi har jo 14 dage om året, hvor det ikke blæser, så bygningerne skal også kunne lagre energi. Det er det, bilbatterierne i Trigeparken skal bruges til,” siger Henrik D. H. Müller.

Batterierne i Trigeparken blev installeret tidligere i år. De vil brugt til at lagre strøm i løbet af dagen, mens folk i Trigeparken er på arbejde og energiforbruget er lavt, og vil så blive tømt igen om aftenen, når mørket falder på, og beboerne igen skal bruge masser af energi.

Den almene sektor giver muligheder

Det er ikke en tilfældighed, at det lige netop er kommunens boligforeninger, som går forrest i Aarhus’ grønne omstilling. Den almene sektor har nemlig ifølge Henrik D. H. Müller en række fordele i forhold til de private developers, når det kommer til hjælpe kommunens bæredygtige ambitioner på vej.

”Det ligger jo i boligforeningernes DNA også at tænke 30 års drift med, når man bygger nye boliger. Derfor er de meget mere villige til at investere i klimavenlige løsninger, som er billigere i drift, men som koster lidt mere i starten. De private developers er i højere grad tvunget til at tænke på profit her og nu,” siger han.

Men det er ikke kun de langsigtede perspektiver, som giver den almene sektor bedre muligheder for at være klimavenlige. Også sektorens villighed til at afprøve nye løsninger og teknologier er ifølge Henrik D. H. Müller værdifuld.

”Det er helt sikkert en kæmpe styrke for os i Danmark, at vi har så stor en almen sektor. Der er ingen tvivl om, at boligselskaberne sammen med kommunerne står for en stor del af innovation og afprøvning af bæredygtige løsninger i byggesektoren. Det giver os mulighed for at prøve nogle ting af, som man ikke på samme måde kan i andre lande,” siger han.

Verdensrekord i CO2-reduktion

Aarhus Kommune har en ambition om at blive en CO2-neutral kommune i 2030. Den ambition har kommunens boligforeninger hjulpet et godt stykke ad vejen. Så meget at kommunens chef for grøn omstilling tør påstå, at kommunen er verdensledende på området.

”Det går sindssygt godt. Vi har som samfund halveret vores CO2-udledning i de ti år, vi har arbejdet med det her mål. Jeg kommer en del rundt i verden, og rigtigt mange kommer også og besøger Aarhus, så jeg får snakket med en masse om grøn omstilling. Det er selvfølgelig svært at sammenligne byer, men jeg tror faktisk, vi i Aarhus stort set har verdensrekord i CO2-reduktion i øjeblikket. Vi ligger helt klart i top,” siger Henrik D. H. Müller.

Men trods de gode resultater tør han ikke med sikkerhed sige, om kommunen når i mål med dens reduktionsmål. Den almene sektor og kommunen selv, har nemlig allerede lavet så mange reduktioner, at man ikke kan blive ved at finde nye steder at spare på strømmen.

”Vi har plukket alle de lavthængende frugter. Det meste af den yderligere omstilling ligger hos borgerne og hos virksomhederne, og en stor del af den ligger i transportsektoren, hvor vi som kommune ikke kan gøre lige så meget,” siger Henrik D. H. Müller.

Til gengæld påpeger han, at kommunen som organisation helt sikkert vil nå i mål i 2030.