Så udsatte er ghettoens beboere

Københavns Kommune har syv boligområder på statens tre lister over udsatte boligområder. Det er en udvikling kommunen vil vende. For at få overblik over, hvor indsatserne skal sættes ind, har økonomiforvaltningen i Københavns Kommune lavet en analyse, der måler beboerne i de syv boligområder i forhold til kriterierne, regeringen beregner listerne ud fra. Disse er ledighed, uddannelse, indkomst, kriminalitet, herkomst.

Meget udsatte beboere

Analysen viser, at beboerne i de syv udsatte boligområder er markant mere udsatte end beboerne i de øvrige almene boligafdelinger i Københavns Kommune. Kun otte procent af beboerne i de syv udsatte boligområder, er ikke med til at kvalificere området til listerne gennem et af de såkaldte sociale ghettokriterier vedr. uddannelse, indkomst og ledighed. I Københavns øvrige almene boligafdelinger er det 16 procent. Og rigtig mange af beboerne lever op til flere af de tre sociale kriterier. 20 procent af de 18-64-årige, der bor i de syv områder, har både lav tilknytning til arbejdsmarkedet, er ikke uddannede og har samtidig lav indkomst.

Det er især kvinder, som ifølge undersøgelsen er udsatte. 38 procent af kvinder i alderen 40-49 år, har været ledige i mindst to år. For mænd er tallet 25 procent. Kvinder over 30 år udgør samtidig den største andel af personer, der har lav indkomst.

Danskere klarer sig dårligt

Der er ifølge undersøgelsen ikke stor forskel på, om indvandrere med ikke vestlig baggrund bor i de syv udsatte boligområder, eller de bor i resten af Københavns Kommune. Tre ud af fire ikke vestlige beboer i de syv områder og i øvrige almene boliger i København har ikke højere uddannelse end grundskole. I resten af København er det hver tredje indbygger med ikke vestlig baggrund, som ikke har en uddannelse.

Ledigheden stiger markant med alderen hos ikke-vestlige borgere i de syv udsatte boligområder. 57 procent af ikke-vestlige kvinder og 59 procent ikke-vestlige mænd i alderen 50-64 år, været ledige mere end halvdelen af tiden de seneste to år.

Læs alt om ghettolisten her

Hver tiende ung sigtet

Unge fra boligområderne på ghettolisten, er markant hyppigere sigtede for kriminelle forhold end unge i andre almene boligområder og i samfundet i øvrigt…

10 procent af unge under 25 år i de udsatte boligområder har været sigtet for kriminalitet indenfor de seneste to år. I Københavns øvrige almene boligafdelinger er tallet syv procent, mens det i det resterende København er 2,5 procent.

De unge i de syv udsatte boligområder er altså fire gange hyppigere sigtet end unge, der ikke bor i almene boliger i København.

Læs analysen her:

Hvad karakteriserer beboerne i de syv udsatte boligområder på statens ghettoliste?

De fem kriterier

• Ledighed
  Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40% opgjort som et gennemsnit over de seneste 2 år. Ledighed opgøres som fuldtidspersoner.

• Uddannelse
  Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60%.

• Indkomst
  Den gennemsnitlige bruttoindkomst forskattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 % af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i Region Hovedstaden.

• Dømte eller sigtet
  Andelen af beboere over 15 år dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som et gennemsnit over 2 år.

• Oprindelse
  Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.