Kommune fandt 14 lejligheder med 'falske' beboere

I boligområderne Korsløkken og Solbakken i Odense har Odense Kommune i samarbejde med boligselskaberne Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab efter en større indsats fundet 14 lejligheder med for mange beboere. Beboerne på disse adresser er nu blevet bedt om at nedbringe antallet af beboere i deres lejligheder.

Der må nemlig ikke, hvis man ser bort fra hjemmeboende børn over 18 år, bo flere voksne beboere i en almen bolig, end der er værelser i den. Gør der det, kan de beboere, som står på lejekontrakten, efter en varsling ende med at blive smidt ud af deres bolig.

Og selvom det kunne virke simpelt at finde disse overbefolkede lejligheder, er det det ikke altid. For mens boligselskaberne har adgang til lejekontrakter og kan se hvem og hvor mange, der må være i boligerne, er det kun kommunen som har adgang til Folkeregistret, og som dermed kan se, hvem der rent faktisk er registreret der.

Lovgivningen giver dog mulighed for, at boligselskaberne kan spørge kommunen, hvilke personer, der er tilmeldt Folkeregisteret i deres lejligheder. Og det er den udveksling af oplysninger, som sørger for, at det kun er de problematiske overbefolkede lejligheder, der bliver spurgt til, som Odense Kommune og boligselskaberne i øjeblikket er i gang med.

”Vi har længe været opmærksomme på problemstillingen med overbefolkede lejligheder. For fire-fem år siden lavede vi en større undersøgelse af det, men dengang fandt vi faktisk ikke frygteligt mange. I denne omgang har vi fundet flere, selvom vi indtil nu kun har kigget i to områder,” siger Jesper Suhr Thomsen, der er afdelingsleder i Vejledning & Kontrol, hvor Kontrolgruppen er forankret.

Nemt at finde fejl

Udvekslingen af information mellem kommune og boligselskab skal være begrundet i en konkret mistanke, og processen kan derfor godt være noget omstændelig.

Alligevel er den ofte mere effektiv end mange af Vejledning og Kontrols andre adressesager, fortæller Jesper Suhr Thomsen. Kontrolgruppen har nemlig flere forskellige værktøjer til at løfte adressesager, hvor personer formodes at være registreret forkert i Folkeregisteret.

”De andre adressesager kan være tungere at løfte, da der er mange forskellige ting, som lovgivningen kræver, vi skal løfte. Når vi samarbejder med boligselskaberne kan vi jo bare sammenligne Folkeregistret med lejekontrakterne, og hvis de ikke stemmer overens, så ved vi, at der er noget galt. Det er faktisk noget nemmere,” siger Jesper Suhr Thomsen.

Spekulation i sociale ydelser

Der kan være flere årsager til, at en bolig har flere beboere registreret, end der må bo i den. Og det sker ikke altid i ond tro. Kommune og boligselskab sørger derfor altid for at sende et varslingsbrev til beboerne, inden de reagerer yderligere.

”En bagside af medaljen ved vores digitale tidsalder er, at man bare kan gå online og registrere sig på en hvilken som helst adresse. I gamle dage skulle man jo op til Folkeregistret og aflevere en erklæring, men i dag kan nogle have folk registret på deres adresse, uden at de selv er klar over det,” siger Jesper Suhr Thomsen.

Det er dog også Jesper Suhr Thomsens indtryk, at overregistreringerne af og til sker med beboernes vidende. Nogle gange bor der rent faktisk flere, end der må i lejlighederne, og i så fald skaber det større slid på lejligheden og et forhøjet forbrug af varme, el og vand. Men for det meste skyldes overbefolkningen en spekulation i sociale ydelser, fortæller han.

”Det kan for eksempel være, at en beboer betaler et beløb for at have sin adresse tilmeldt et andet sted, end han faktisk opholder sig. På den måde kan ægtefællen derhjemme registrere sig som enlig, og dermed få flere sociale ydelser,” siger Jesper Suhr Thomsen.

Han understreger, at Odense Kommune stadig er i gang med at undersøge omfanget af problemet, og at han derfor endnu ikke ved, hvad årsagerne til overregistreringen er i de 14 hidtil fundne tilfælde.

Kan hjælpe på ”Ghettolisten”

Hvis de fleste af overregistreringstilfældene skyldes spekulation i sociale ydelser, som Jesper Suhr Thomsen antager, at de gør, så er det ikke kun den kommunale kassebeholdning, det går ud over. Det kan også være med til at forværre de tal, som bestemmer om boligområderne skal stå på den såkaldte ”Ghettoliste”.

For hvis de fejlregistrerede beboere for eksempel er tidligere dømte, hvor meget få tilfælde kan have stor betydning for ”Ghettolisten”, så kan det være med til at sende boligområder på listen, som faktisk ikke burde være der.

”Vi har ikke nogle tal på det endnu, men det er vores erfaring, at mange af dem, der finder på at gøre sådan noget her, enten er tidligere straffede, har lav eller ingen indkomst eller har modtaget offentlige ydelser i stort omfang,” siger Jesper Suhr Thomsen.

Så selvom processen med at tjekke overregistrerede lejligheder af til kan være træg, så mener Jesper Suhr Thomsen sagtens, at andre kommuner kan få gavn af at gøre noget lignende.

”Metoden, som vi bruger, har også været anvendt i Aarhus. Men jeg mener da helt sikkert, at man ville kunne få gavn af den over hele landet,” siger han.