Ungdomsklubber i udsatte boligområder giver unge ”et helle” fra kriminalitet

Hvor skal man hænge ud efter skole, når man er ung i et udsat boligområde? For de fleste er svaret den lokale fritids- eller ungdomsklub, hvis de ellers har muligheden for det. Også selv om den måske ikke engang er åben.

”Jeg kan huske, at jeg sad med til et personalemøde, hvor ungdomsklubben var lukket imens. Da stod de unge simpelthen udenfor, og ventede på, at klubben åbnede igen. Det var rigtig længe de stod derude, mens medarbejderne holdte møde, så det siger jo noget om, hvor vigtig klubben er for dem,” siger Kirsten Elisa Petersen, forsker ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet.

Hun er netop blevet færdig med et forskningsprojekt, der har undersøgt betydningen af fritids- og ungdomsklubber i udsatte boligområder. I ét år, fra august 2018 til august 2019, fulgte hun og hendes kollegaer tre fritids- og ungdomsklubber i tre forskellige udsatte boligområder, og via forskningsinterviews med ledelse, pædagoger og unge brugere af klubberne er hun kommet frem til en klar konklusion: Ungdomsklubberne har en stor betydning for de unge.

”Jeg mødte ikke nogle unge, som på nogen måde sagde, at fritids- og ungdomsklubberne er ligegyldige. Så jeg håber, min forskning kan være med til at sætte fokus på børn og unges hverdagsliv i boligområderne, især dem, der har det svært. Men også, at den kan sætte fokus på fritids- og ungdomsklubberne, som en virkelig vigtig placering for børn og unges fritidsliv,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Klubberne fører måske til mindre kriminalitet

Og ikke nok med at ungdomsklubberne er med til at gøre de unges liv bedre, så kan de måske også hjælpe til at mindske kriminaliteten i de udsatte boligområder. I sin rapport om forskningsprojektet nævner Kirsten Elisa Petersen i hvert fald en interessant observation om lige netop det, som nogle unge i et fokusgruppeinterview nævnte helt uopfordret.

Ifølge de unges egne udsagn giver ungdomsklubberne dem nemlig et sted hvor ”dem, der laver kriminalitet, ikke kommer ind”. De unge, som ikke har lyst til at lave kriminalitet, får derfor et sted, de kan søge hen, hvis de vil undgå at ”havne i kriminalitet”.

”Ungdomsklubberne give jo de unge et sted at være, som ikke er på gaden, så de føler ligesom, at de har ’et helle’ inde i dem, hvor kriminaliteten ikke foregår,” siger Kirsten Elisa Petersen, som dog ikke tør konkludere, at ungdomsklubberne i sig selv fører til mindre kriminalitet i områderne:

”Det er måske lidt forenklet sat op. De unge sagde, at det var aktiviteterne i klubberne som i første omgang tiltrak dem, og at det så var relationerne til de voksne og til de andre unge, der fik dem til at blive der. Og det var i forbindelse med snakken om, hvad der fik dem til at blive, at mange også nævnte klubberne, som et sted de kunne undgå kriminalitet,” siger hun.

I rapporten skal kriminalitet forstås bredt, fortæller Kirsten Elisa Petersen. Det kan være alt fra gadeuorden og hærværk til narkotikasalg og banderelaterede aktiviteter.

Flere unge har det svært i udsatte områder

Den mulige kriminalitetsforebyggelse er dog ifølge Kirsten Elisa Petersen ikke ungdomsklubbernes vigtigste funktion. Endnu vigtigere er det nemlig, at klubberne giver de unge brugere et sted, hvor de kan være en del af et fællesskab.

”Den vigtigste konklusion i rapporten må nok være, hvor meget børnene og de unge lægger vægt på, at der er fritids- og klubindsatser, og at de har gode relationer til de voksne, der arbejder der. Det var et meget interessant fund, hvor meget de unge selv lagde vægt på det, og hvor meget det betød for dem i deres hverdag, at de har et sted at være,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Hendes forskning har kun fundet sted i udsatte boligområder, så hun kan ikke sige med sikkerhed, om ungdomsklubberne er mere vigtige der end i andre boligområder. Nogle af de pædagoger, hun talte med som en del af projektet, nævnte dog, at der i de udsatte boligområder er nogle pædagogiske udfordringer, som de ikke oplever i lige så høj grad i ungdomsklubber andre steder i landet.

”Pædagogerne var meget entydige på tværs af de udsatte boligområder. Der er rigtigt mange børn der, og flere end i andre boligområder, som ifølge pædagogerne har det svært på mange områder af deres liv. I forhold til skolegang, venskaber, opvækst og så videre. De unge er heller ikke i lige så høj grad tilknyttet foreninger og fritidsaktiviteter, og de risikerer derfor lettere at komme til at hænge ud på gaden, lettere at kede sig og lettere at lave ballade,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Hun understreger, at rigtig mange børn og unge i disse boligområder, også klarer sig rigtig godt i deres børne- og ungdomsliv. Forskningsprojektet har derfor forsøgt at finde ungdomsklubbernes betydning for alle børn og unge. Både dem, der klarer sig godt og dem, som i perioder har brug for mere støtte. 

Mangler forskning på området

Da Kirsten Elisa Petersen først gav sig til at kigge på fritids- og ungdomsklubberne i de udsatte boligområder, blev hun overrasket over, hvor lidt forskning, der rent faktisk fandtes på området. Og selvom hun og hendes kollegaer nu har færdiggjort et forskningsprojekt om klubbernes betydning, så mener hun stadig, at der mangler viden.

”Næste gang vil jeg rigtig gerne kunne inddrage flere boligområder, og flere fritids- og ungdomsklubber, og jeg vil også gerne have SFO-området med. Der mangler virkelig noget forskningsbaseret viden om emnet, som ville kunne give de unge en stærkere stemme, og som ville give klubberne noget at pege på, når der foreslås besparelser på området,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Endnu har hun ikke noget konkret forskningsprojekt på tegnebrættet, men hun har alligevel nogle idéer til, hvad hun gerne vil kigge på næste gang.

”Jeg vil gerne se på, hvad fritids- og ungdomsklubberne kan over længere tid. Det er jo rigtig lang tid, at man går i dem. Fra man er ti år gammel helt indtil man er over 18. Så det er jo en rigtig stor del af de unges liv, som de bruger der,” siger hun.

Hvor der i Danmark mangler viden om ungdomsklubbernes betydning i udsatte boligområder, er der faktisk en del international forskning i betydningen af såkaldte ”after school activities” i udsatte boligområder, fortæller Kirsten Elisa Petersen. Og med forbehold for usikkerheden ved at overføre resultater direkte fra et land til et andet, så tyder alt på, at betydningen af klubberne er stor.

”Den internationale forskning peger blandt andet på, at hvis man laver nogle aktiviteter for de unge, så har det en positiv betydning for deres indlæring, for deres evner til at indgå i fællesskaber, og også for deres sociale og emotionelle liv. Så den internationale forskning er faktisk relativ klar i at sige, at aktiviteterne har en betydning. Hvis det vel at mærke er tilrettelagte aktiviteter, og ikke bare sådan noget, hvor man kan komme og gå, som man vil,” siger Kirsten Elisa Petersen.