'Ghettopakken' fylder et år

I dag er det et år siden, et flertal i Folketinget vedtog lov 38 – loven eller rettere lovpakken, der blandt andet omfatter nye såkaldte ghetto-kriterier, herunder den såkaldte 40-procentsregel. Regler om, at børn i bestemte boligområder skal i daginstitution med meget mere.

For den samlede lov stemte regeringspartierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance samt regeringens daværende parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti. For stemte også oppositionspartierne Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Imod stemte Enhedslisten og Det Radikale Venstre.

Liste til lister

Den nye lov betød, at regeringens såkaldte ”ghettokriterier” blev strammet. Og den eksisterende ”ghettoliste” blev med lovens vedtagelse til tre. En liste over udsatte boligområder, ”ghettoområder” og ”hårde ghettoer”.

Specielt for de 15 boligområder, de strammede kriterier placerede på den ”hårde ghettoliste”, blev konsekvenserne af den nye lov dramatiske.

Boligorganisationerne, der ejer områderne, var sammen med kommunerne forpligtet til at udarbejde udviklingsplaner for hvert af de 15 områder. Som en del af planen skulle det blandt andet fremgå, hvordan almene familieboliger inden 2030 kun må udgøre 40 procent af den samlede boligmasse i området.

I løbet af foråret i år blev de 15 planer afleveret til det, der dengang var Ministeriet for Transport, Bygning og Boliger. I løbet af sommeren og efteråret, er de godkendt af boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Berører over 11.000

Når regnestykket gøres op, ligger det fast, at der trods dispensationer til enkelte boligområder forsvinder 5.368 familieboliger fra de 15 almene boligområder. 3.751 boliger rives ned. 738 sælges til enten private udlejere eller som ejerlejligheder, og 879 ombygges fra familieboliger til enten ældre- eller ungdoms-boliger.

Over 11.000 beboere må flytte, fordi deres bolig enten skal rives ned, sælges til andet formål eller laves om til en anden boligtype.

Et element i de nye helhedsplaner er, at der skal bygges 10.140 nye boliger i de 15 såkaldt hårde ghettoer. Det bliver fortrinsvist ejerboliger og private udlejningsboliger. Man kan anlægge det synspunkt, at når der rives 3.751 boliger ned og opføres 10.140 nye, så bliver der et nettooverskud på 6.389 boliger. Men de 10.140 nye boliger vil næppe være i en prisklasse, de fraflyttende beboere har råd til at betale.

Læs også: Alt om ghettolisten

Det sker med de 15 områder

Kilde: Boligministeriet


Agervang i Holbæk
Ommærkes til anden almen boligtype 132
Salg: 88
Nedrivning: -
Nybyggeri: 61

Bispehaven i Aarhus
Ommærkes til anden almen boligtype -
Salg: -
Nedrivning: 318
Nybyggeri: 517

Finlandsparken i Vejle
Ommærkes til anden almen boligtype: 23
Salg: -
Nedrivning: -
Nybyggeri: 219



Gadehavegård i Høje-Taastrup
Ommærkes til anden almen boligtype: 105
Salg: 75
Nedrivning: 260
Nybyggeri: 231



Gellerup / Toveshøj i Aarhus
Ommærkes til anden almen boligtype: -
Salg: -
Nedrivning: 945
Nybyggeri: 2.169

Mjølnerparken i København
Ommærkes til anden almen boligtype: 32
Salg: 229
Nedrivning: 29
Nybyggeri: 43

Motalavej i Korsør
Ommærkes til anden almen boligtype: 9
Salg: -
Nedrivning: 347
Nybyggeri: 38

Munkebo i Kolding
Ommærkes til anden almen boligtype: 58
Salg: 36
Nedrivning: 36
Nybyggeri: 119

Ringparken I Slagelse
Ommærkes til anden almen boligtype: 63
Salg: 136
Nedrivning: 149
Nybyggeri: 391

Skovvejen / Skovparken i Kolding
Ommærkes til anden almen boligtype: 161
Salg: 35
Nedrivning: 243
Nybyggeri: 212

Stengårdsvej i Esbjerg
Ommærkes til anden almen boligtype: 160
Salg: -
Nedrivning: 116
Nybyggeri: 190

Sundparken i Horsens
Ommærkes til anden almen boligtype: -
Salg: 139
Nedrivning: -
Nybyggeri: 35

Tingbjerg / Utterslevhuse i København
Ommærkes til anden almen boligtype: 116
Salg: -
Nedrivning: 42
Nybyggeri: 3.394

Taastrupgaard i Høje-Taastrup
Ommærkes til anden almen boligtype: 20
Salg: -
Nedrivning: 266
Nybyggeri: 521

Vollsmose i Odense
Ommærkes til anden almen boligtype: -
Salg: -
Nedrivning: 1.000
Nybyggeri: 2.000