Fem ud af 12 højhuse i Brøndby Strand klar til nedrivning

Siden 1970’erne har man kunne kende Brøndby Strand på 12 karakteristiske almene højhuse.

Men snart må 12 blive til syv, for i byggeriet af de ældste fem højhuse har giftstoffet PCB været anvendt. Det er så farligt og så gennemgribende et stof, at der ikke har været anden udvej end at rive husene ned. 700 mennesker får opsagt deres lejemål, men der er fundet boliger til alle.

Brøndby Byråd vedtog for nylig VVM-redegørelsen (en redegørelse for, hvordan et bygge- eller anlægsprojekt vil påvirke det omgivende miljø) for nedrivningen. Og det var den eneste gode løsning, der stod tilbage:

En renovering ville have kostet cirka 2,4 millioner kroner per lejemål, og det ville ikke kunne garanteres, at boligerne var PCB-frie i længere end 20 år derefter. Der er mellem 60 og 64 boliger i hvert af de fem højhuse, som er 16 etager høje.

”Vi er rigtigt kede af, at vi overhovedet skal nedlægge de her boliger. Det er af nød og bestemt ikke noget, vi har haft lyst til. Men det har været den eneste realistiske løsning,” siger Kasper Nørballe, direktør i administrationsselskabet FA09.

Cirka 700 mennesker får opsagt deres lejemål

FA09 administrer boligselskabet PAB, som ejer to af de ramte højhuse. To andre ejes af Brøndby Almennyttige Boligselskab under administration af DAB, mens det sidste ejes af Den Selvejende Institution Tranemosegård, som administreres af BO-Vest.

Og de tre involverede boligselskaber har arbejdet tæt sammen om at gøre udflytningen af de højhusenes beboere, så smertefri som det er muligt, når omkring 700 mennesker får opsagt deres lejemål. Blandt andet har de ansat en fælles medarbejder, som står for kommunikationen i forbindelse med nedrivningen.

”Det er forgået fredsommeligt igennem årene. Til sidst var der nogle få beboere tilbage, som vi var nødt til at fortælle, at nu var det nu. Nu er får I ikke flere tilbud, hvis I ikke tager imod dem der kommer. Men der har været en meget tæt dialog, hvor vi fandt boliger til alle,” siger Kasper Nørballe.

VVM-redegørelse godkendt

PCB var et udbredt byggemateriale tilbage i 1970’erne, men allerede dengang fandt man ud af, at stoffet er skadeligt for både mennesker og miljøet. Man stoppede derfor straks al brug af materialet.

Det stop kan faktisk ses i Brøndby Strands højhuse. Det er således kun i de fem ældste højhuse, at stoffet er fundet. Og i det femte højhus, ejet af Tranemosegård, har man ikke brugt stoffet fra 10. etage og op. Her bor der derfor stadig mennesker. Lidt endnu. De vil dog naturligt nok blive tvunget til at flytte, inden deres underetager skal rives ned.

Første nedrivninger i starten af 2021

Det første højhus skal efter forventningen rives ned i starten af 2021. Den endelige nedrivningstilladelse mangler nemlig endnu, men der kommer ifølge boligselskaberne ikke til at gå længe, inden den kommer. For nylig blev det sidste vigtige skridt inden endelig godkendelse i hvert fald taget.

Her godkendte Brøndbys kommunalbestyrelse en såkaldt VVM-redegørelse. VVM står for ”Vurdering af Virkninger for Miljøet,” og er en godkendelse, som ifølge Planloven skal gives før starten på byggeri- og anlægsprojekter, hvor der er fare for forurening. 

”Vi er selvfølgelig glade for, at VVM-redegørelsen er gået igennem, og vi har også været høringspart i den. En nedrivning er jo en kæmpestor ting, og der er rigtigt mange ting, der skal tages højde for. Der ligger andre højhuse, villaer, børnehaver og skole i nærheden. Der er veje, der skal lukkes, og busruter, der skal lægges om,” siger Kasper Nørballe

Alle enige om løsningen

Ved en rutinemæssig måling tilbage i 2011 blev det første gang opdaget, at der var PCB i fem af højhusene. I lang tid forventede man, at højhusene kunne renoveres, men da en rapport i 2016 slog fast, hvor dyr en renovering ville blive, stod det klart at en nedrivning var eneste løsning.

Sammen med Landsbyggefonden indstillede styregruppen for de tre boligorganisationer derfor en nedrivning som den bedst mulige løsning. Og året efter blev løsningen godkendt af de forskellige beboerdemokratiske instanser.

Beboerdemokratiet har truffet beslutningen

Når en almen afdeling skal nedlægge sig selv, sættes en bestemt procedure i gang. Den løb fra marts til september 2017, hvor den uden de store problemer blev stemt igennem både hos afdelings- og organisationsbestyrelserne. De fleste, også beboerne i de ramte boliger, kunne godt se, at en nedrivning var nødvendig.

”Der er jo ikke nogle almene boligorganisationer, der synes, at det er sjovt at nedrive sine boliger, så alle er da enormt ærgerlige over det. Men det er samtidig også vigtigt at understrege, at det er vores egen beslutning, som er truffet af beboerdemokratiet. Det er ikke noget kommunen har bestemt,” siger Kasper Nørballe.

Brøndby er ikke på ’ghettolisten’

Specielt ærgerligt er det ifølge Kasper Nørballe fordi, at Brøndby Strand ellers er et forholdsvis velfungerende boligområde. Mange steder i landet planlægger boligselskaber, at rive boliger ned på grund af parallelsamfundsproblematikker og lovgivning fra Christiansborg.

Men den slags har ikke været et stort tema i de fem højhuse, som i høj grad har været beboet af ældre i tilgængelighedsboliger.

”Der er det lidt paradoksalt, at lige netop disse boliger skal rives ned. Modsat så mange andre lignende byggerier, så er Brøndby Strand jo ikke på ’Ghettolisten’ eksempelvis. Så i forhold til boligområdets størrelse, så er det et velfungerende område. Der er en boligsocial helhedsplan, men man havde aldrig revet dem ned, hvis der ikke var fundet PCB,” siger Kasper Nørballe.