05. NOV. 2019 KL. 09:42

Dom bremser blandet byudvikling i København

oestre-landsret_02.jpg

Per Johansen / Bag vinduerne i Østre Landsret blev sagen om tilkøbesummen afgjort.

Københavns Kommune har fået landsrettens accept til at forsætte med at kræve ekstra betaling fra almene boligorganisationer, der vil optimere udnyttelsen af deres grunde.

Københavns Kommune kan fortsætte med at opkræve penge for at lade almene boligorganisationer bygge på grunde, de ellers har købt af kommunen for mange år siden. Det blev i dag afgjort af Østre Landsret, der afsagde dom i en sag, som blev indbragt for retten i foråret 2018.

Den konkrete sag er, at Københavns Kommune tilbage i 2014 forlangte en tillægskøbesum på knap 15 millioner kroner, da Samvirkende Boligselskaber ville udvide en tagetage i en boligafdeling.  Boligorganisationen ville med udvidelsen etablere flere almene boliger og ændre beboersammensætningen i afdelingen.

Servitutbestemt

I 1940 købte boligorganisationen Jyllandshuse en grund af Københavns Kommune. Jyllandshuse er i dag en del af Samvirkende Boligselskaber, der administreres af KAB. 

Kommunen mener, at den har ret til at opkræve de 15 millioner fra Samvirkende Boligselskaber, fordi der i forbindelse med købet i 1940 blev tinglyst en servitut, der fastslog, hvor meget køber må bygge på grunden.

Det fremgår af skødet, at kommunen kan give tilladelse til lempelser af servitutten, men der står ikke hvordan.

Det, der gennem årene har været praksis for at give lempelse i forhold til servitutterne i både denne og lignende sager, er, at Københavns Kommune har opkrævet en såkaldt tillægskøbesum. Og i det konkrete tilfælde 15 millioner kroner fra Samvirkende Boligselskaber.

Kommunen vandt

Sammen med KAB har BL - Danmarks Almene Boliger på vegne af Samvirkende Boligselskaber lagt sag an mod Københavns Kommune om kommunens opkrævning af tillægskøbesum. Der er tale om en principiel sag, der også kan have afgørende betydning for andre boligorganisationer.

BL og KAB har under retssagen fremført, at der ikke kan kræves tillægskøbesum, når det ikke fremgår af en aftale eller et forbehold i de papirer, der blev udarbejdet i forbindelse med boligorganisationens overtagelse. Københavns Kommune har omvendt anført, at der er tale om sædvanlige servitutter, at praksis har været kendt for boligorganisationen, og at det vil være urimeligt at undlade at opkræve tillægskøbesum overfor Samvirkende Boligselskaber, når kommunen opkræver tilsvarende overfor andre grundkøbere.

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste