18. NOV. 2019 KL. 14:50

Bødestraffe kan udløse nedrivning af gode boliger

colourbox21193548.jpg

Colourbox

Risingområdet i Odense arbejder målrettet på at holde antallet af dømte nede, så boligområderne undgår at havne på listen over såkaldt hårde ghettoer. Men tallene, som afgør, hvilken liste man ender på, gemmer på overraskelser.

Et datatræk fra Fyns Politi viser, at otte personer, som er dømt for at have overtrådt lov om euforiserende stoffer, egentlig ikke har fået en dom for besiddelse af euforiserende stoffer, men for ikke at betale bøden, de fik for besiddelsen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Den information kommer bag på tryghedskonsulent Jan Sørensen i BoligSocialt Hus, som er en sammenslutning af de almene boligorganisationer Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab, Odense Boligselskab og Arbejdernes Boligforening Odense.

”Jeg tror ikke, det har været hensigten med loven, at man også tæller unge med, som er blevet taget med en joint i midtbyen, har fået en bøde, men ikke har betalt og derfor får en dom. Hvis det har været hensigten, og det fører til nedrivninger af en masse bygninger, så gør man det med åbne øjne. Men hvis det ikke har været hensigten, kan man jo ændre på tingene,” siger Jan Sørensen til Fyns Stiftstidende.

Fyns Politi har for BoligSocialt Hus lavet et datatræk for lovovertrædelser i området i 2017 og 2018. Tal, som afgør, hvilket stempel Risingområdet får den 1. december 2019.

Og de beboere, der har fået en bøde for besiddelse af euforiserende stoffer, kan i sidste ende være dem, som bliver skyld i, at der skal bruges millioner af kroner på nedrivninger af de almene lejligheder, hvis Rinsingområdet ender på den hårde ghettoliste.

Alternative indsatser

Beboersammensætningen afgør, hvilket stempel boligområdet får, så det har boligorganisationerne stort fokus på.

De tager derfor alternative metoder i brug og har blandt andet sat sedler op i opgangene i Risingområdet, hvor de tilbyder flyttehjælp og 15.000 kroner til kriminelle, hvis de frivilligt flytter inden årets udgang. På den måde bliver andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer mindre.

Boligorganisationerne benytter sig også af at ”straksflytte” folk, der sælger euforiserende stoffer inden for en radius af en kilometer fra boligområdet. En mulighed, som ghettoaftalen åbnede for i december 2018.

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste