Bispehavens tryghedsforandringer inspirerede andre aarhusianske boligselskaber

Høje jordvolde, mørke, uhyggelige parkeringskældre og veje og fortov, der lå øde hen. Og en frygtet gangbro i beton over en dobbeltsporet vej, der som en flaskehals sammenkobler boligområdets to dele, og som i en periode for nogle år siden blev indtaget af en gruppe unge drenge, der opkrævede bompenge for at lade almindelige beboere passere. Og som i lang tid efter der blev sat en stopper for bompengeinitiativet, var genstand for mytedannelser og utryghed. 

Sådan oplevede mange indtil for få år siden virkeligheden i boligområdet Bispehaven i det vestlige Aarhus. Men i 2017 satte boligselskabet Østjysk Bolig, der ejer boligerne i Bispehaven, gang i en såkaldt tryghedsrenovering. Og siden er der sket store forandringer.

På kredskonferencen i BL’s 5. kreds, Aarhus, viste Østjysk Bolig på en ekskursion resultaterne af den snart færdiggjorte renovering frem til en interesseret gruppe repræsentanter fra Aarhus’ andre boligselskaber.

Én af dem, der var med på den guidede tur, hed Helle M. Jensen, og som beboerdemokrat i Boligkontoret Århus, var hun spændt på, om turen kunne give inspiration, som hun kunne bruge i hendes eget boligselskab.

”Jeg interesserer mig meget for fællesskaber, for det sociale i de almene boliger og for kommunikationen med beboerne, så jeg glæder mig derfor til at høre, hvad de har gjort her. Hos os har vi blandt andet Kalmargade og hele Vandtårnsområdet, hvor nogle føler sig utrygge, og hvor vi også har gjort en hel masse for at bekæmpe det. Men ikke rent bygningsmæssigt, som de har gjort her,” sagde Helle M. Jensen, da den lille turgruppe netop var steget ud af bussen i Bispehaven.

700 interviews ligger bag forandringerne

I 2016 følte kun 56,7 procent af beboerne i Bispehaven sig trygge i deres eget boligområde. Det var den nedslående statistik, der året efter fik Østjysk Bolig til at sætte gang i en tryghedsrenovering. I 10 måneder placerede man et containerkontor med et par medarbejdere inde midt i boligområdet, og i den periode fortog de mere end 700 interviews med Bispehavens beboere om, hvad der gjorde dem utrygge.

Interviewene førte blandt andet til et kort over området fyldt med røde, gule og grønne prikker. De grønne repræsenterede steder, hvor beboerne følte sig trygge, og de røde var de steder, hvor beboerne var mest utrygge. Et af de steder, der havde flest røde prikker var gangbroen, hvor bompengerygterne stadig herskede.

Ved hjælp af det prikkede kort og en myriade af andre fund i beboerinterviewene, kom Østjysk Bolig frem til en række konkrete fysiske forandringer i området, som man mente kunne gøre beboerne mere trygge.  Mest markant var beslutningen om at fjerne de karakteristiske betondæk mellem blokkene, som adskilte fodgængerne fra parkeringskældrene.

Vigtigt at kunne se andre mennesker

Det første stop på den guidede rundtur var netop én af de få parkeringskældre, hvor betontaget stadig ikke var blevet fjernet. ”Hold da op” og ”Der er da lidt uhyggeligt hernede,” lød det spredt blandt turgruppens medlemmer, da de trådte ind i det dunkle kælderrum.

Da Bispehaven blev bygget tilbage i 70’erne var parkeringskældrene ellers tænkt, som en luksus for beboerne, der kunne nu kunne parkere i tørvejr. Men som årene gik blev det store kælderlandskab efterhånden en kilde til stor utryghed blandt mange beboere.

Og som den guidede tur bevægede sig videre og fik set parkeringspladser, hvor taget var blevet taget af, blev det kun endnu tydeligere, hvorfor det var nødvendigt at bruge millioner af kroner på at fjerne tagene på parkeringskældrene. De åbne parkeringspladser gjorde det nemlig pludseligt meget nemmere at få øje på andre mennesker i boligområdet.

”Det, at man ser nogen gå ned til sin bil, det gør også, at man oplever, at der er noget aktivitet i området. Bo Grønlund, der er mester indenfor tryghed, han plejer jo at sige, at man skal kunne se tre personer indenfor 100 meters afstand for at føle sig tryg. Den er vi lidt udfordrede på i Bispehaven, men det har helt sikkert hjulpet de steder, hvor vi har afskaffet niveauopdelingen,” sagde Kim Kjærgaard, Udviklingschef i Østjysk Bolig, i et foredrag til turgruppen, inden den begav sig ud i Bispehaven.

Ikke længere øde

I alt er der afsat 280 millioner kroner til den samlede renovering, som udføres af entreprenørfirmaet Enemærke og Pedersen, og som forventes færdig i 2020. Åbningen af parkeringskældrene er dog også langt fra de eneste forandringer, som man får for pengene i Bispehaven.

En stor del af jordvoldene, som også tidligere havde kendetegnet området, var også blevet fjernet. Og mange steder, var der skabt nye åbningerne og indgange til området. Der var anlagt stier, vandhuller og små broer mellem blokkene, opgangenes indgangspartier var blevet åbnet på begge sider af bygningerne, og der var også flere steder anlagt små fælles køkkenhaver.

Og havde området tidligere været plaget af øde gangstier og generel mangel på mennesker, så var dette bestemt ikke et problem på den regnvåde lørdag i november, hvor kredskonferencens ekskursion var forbi. På den før så frygtede gangbro vrimlede det ligefrem med mennesker, og flere af ekskursionens medlemmer stoppede op for at høre, hvad de forbipasserende beboere syntes om tryghedsrenoveringerne i området.

På vej over broen var blandt andet de to unge fyre Khrabi og Subhizazan, som begge var glade for forandringerne. 

”Jeg synes, det er fedt. Det gør det mere trygt også, synes jeg. Jeg plejede at være meget bange om aftenen, når jeg gik her faktisk,” sagde Khrabi, inden Subhizazan tilføjede: ”Jeg synes, det er meget flot, det de har lavet herude i Bispehaven.”

En anden beboer stoppede også lige op for at give hendes besyv med, da hun så det store optrin af mennesker. Anne Vibeke Friis Nielsen, der har boet i Bispehaven i 20 år, var dog ikke helt så ubetinget positiv, som de to unge fyre, der var hastet videre.

”Der er jo altid for og imod. Jeg kan jo se, at efter vi har fået renoveret oppe ved os, så er folk mere ude i det åbne rum. Fællesarealerne bliver brugt meget mere, og jeg kan personligt også bedre lide det. Men jeg har nu aldrig, i den tid jeg har boet her, følt mig utryg, for så ville jeg ikke være blevet boende. Så for mig er det komplet tåbeligt, at man skal til at rive de her bygninger ned,” sagde hun.

Bygningerne, som efter planen skal rives ned, kommer dog som en konsekvens af, at Bispehaven er kommet på listen over ”hårde ghettoer”. Det er altså ikke en del af Østjysk Boligs tryghedsrenovering.

Lærte af beboerinddragelse

Sidste stop på inspirationsturen var i kælderen på et fælleshus. Her fik deltagerne præsenteret et oplæg om nogle af Bispehavens sociale aktiviteter og deres samspil med de fysiske ændringer. Der blev blandt andet fortalt om Bispehavens Køkken, et iværksætterinitiativ, hvor unge fra området laver og sælger mad sammen. Initiativet er lynhurtigt og uden reklamering blevet populært forskellige steder i Aarhus. De har blandt andet solgt mad i Domen på Aarhus Havn og under fodboldkampe på Aarhus Stadion.

Og da oplægget var færdigt, var det en tilfreds og informationsmættet ekskursion, der vendte næsen tilbage over den nu trygge betonbro og imod den ventende bus. Også Helle M. Jensen fra Boligkontoret Århus følte, hun var blevet klogere.

”Jeg synes, det var helt fantastisk. Især det, at de inddrager beboerne, kunne jeg godt lide. Det er netop det, der gør, at beboerne kommer til at føle ejerskab over forandringerne,” sagde hun.