20. MAR. 2019 KL. 12:59

Regering afviser kommuners forespørgsel om at sortere beboere efter etnicitet

bl_vollsmose_121018_010.jpg

Carsten Andersen

Kommuner må ikke sortere efter etnicitet i forbindelse med boliganvisninger, selvom det er et afgørende kriterie i regeringens ghettoaftale. "Det giver ingen juridisk mening,” lyder det fra boligselskabet KAB, mens borgmester kalder det “absurd”.

“Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande skal overstige 50 procent”.

Sådan lyder et afgørende kriterie for, at et boligområde kategoriseres som et såkaldt ghettoområde ifølge regeringens aftale “Opgør med parallelsamfund”, der blev indgået i maj 2018.
Men de kommuner og boligforeninger, der nu kæmper for at få sine områder af den upopulære ghettoliste, har svært ved at handle på det. Og det vækker undren.

“Det giver ingen mening. Som jurist har jeg svært ved at se, hvordan de så entydigt kan afvise kommunens forslag som brud på menneskerettighederne, når de samtidig har lavet en lovgivning, der lægger op til den samme type forskelsbehandling,” siger Sanne Kjær til Altinget. Hun er kundedirektør i boligselskabet KAB, der administrerer mere end 60.000 boliglejemål i København og omegn.

Hun understreger, at boligforeningerne ikke har ønsker om at sortere på etnicitet, men at parallelsamfundsaftalen tvinger dem til at overveje muligheden.
“Vi skal jo pinedød undgå, at flere områder vokser sig ind i ghettokriterierne. Derfor har vi brug for en afklaring af manøvrerummet i forhold til det etnicitetskriterie, som lovgivningen gør brug af,” forklarer hun til Altinget.

Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) kalder Boligstyrelsens besvarelse for ”absurd” og understreger, at forespørgslen kommer fra forvaltningens embedsmænd, der afsøger handlemulighederne i forhold til den nye lovgivning om parallelsamfund.

Det er altså ikke udtryk for et politisk ønske, men alligevel kalder hun Boligstyrelsens besvarelse for ”absurd”, siger hun til Altinget.

”Det er vildt, at samme ministerie, som netop har pålagt os at sørge for, at vi ikke må have boligområder med en bestemt andel beboere med ikkevestlig baggrund, samtidig kalder det diskrimination, hvis vi laver udlejningskriterier ud fra samme kriterier,” siger hun.

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste