Mod nye højder

Rundt om i landet skyder højhusprojekter op. I København er der omkring 50 højhuse på vej, hvoraf mange vil rumme boliger. Men også i Aarhus og andre mellemstore byer bliver der opført højhuse i disse år.

Udviklingen skyldes et behov for boliger i byerne på grund af urbanisering – at folk i stigende grad ønsker at bosætte sig i byområder.

Ved at bygge tættere undgår man at inddrage byens omgivende natur til byggegrunde, og man sikrer, at folk bor tættere på job, indkøb og fritidsaktiviteter, så de kan bruge offentlig transport.

Flere almene boligorganisationer deltager i højhusprojekter. Det sker typisk i et samarbejde med private bygherrer. Enten får de deres ”tårn” i et højhusprojekt, hvor andre højhuse indeholder ejerboliger. Eller de tegner sig for en andel af boligerne i et enkelt højhus, hvor resten af boligerne er ejerboliger.

Højhusene her i det nye årtusinde kan således medvirke til at etablere blandede boligområder. 

Nutidens højhuse adskiller sig dermed væsentligt fra første bølge af almene højhuse i 1950’erne og 1960’erne, som i de fleste tilfælde var almene enklaver. Eksempelvis Bellahøj, Høje Gladsaxe og Brøndby Strand i Storkøbenhavn.

En af De Fem Søstre er en almen boligafdeling. De fire andre cylinderformerede højhuse indeholder ejerlejligheder.


Beboerformand Ann Pia Brunbjerg og -næstformand Erik Alstrup glæder sig
over den storslåede udsigt fra deres lejligheder øverst i højhuset. Her er det fra 10. etage.

EN BOLIG MED UDSIGT

I Vejle er Boligselskabet Domea Vejle-Børkop med i to højhusbyggerier. Begge er opført af private entreprenørfirmaer. Domea takkede ja til tilbud om deltagelse, ”fordi vi ser meget på beliggenhed og herligheder, foruden økonomien,” oplyser kundechef Jørgen Guldmann Nielsen.

Projektet gav mulighed for, at beboerformand Ann Pia Brunbjerg og -næstformand Erik Alstrup kan nyde udsigten fra henholdsvis 10. og 12. etage i bygningen, som er Domeas andel i flokken af fem cylindriske højhuse, De Fem Søstre.

Imod vest ligger Vejle Ådal, som er en stor tunneldal. Imod øst ligger havneområdet og i det fjerne Vejlefjordbroen med glidende trafik.

”Man kan opleve, hvordan himlen skifter, når mørke skyer med regn ruller ind. Man kan se fugletræk,” siger Ann Pia Brunbjerg.

Bebyggelsen ligger umiddelbart vest for Vejles centrum i et tidligere erhvervsområde. Hvert af højhusene på 12 etager indeholder 60 boliger – en kombination af tre rum, to rum og ét rum. Der er udgang til den afrundede altan fra alle rum. 

”Vi har morgensol i den ene ende og aftensol i den anden,” siger Ann Pia Brunbjerg, der ligesom Erik Alstrup bor i en trerumslejlighed. 

”Kun blæsten kan genere, når den er kraftig og står lige på,” fortsætter hun.

Begge kom fra eget hus og flyttede ind i 2013, da højhuset stod færdigt. De erklærer, at de slet ikke har fortrudt.

BLANDET BOLIGUDBUD

Vejles borgmester udtalte i forbindelse med byggeriet, at kommunen gerne ville medvirke til at sikre et blandet boligudbud – også på attraktive steder.

Ifølge Jørgen Guldmann Nielsen var der på forhånd en vis skepsis blandt beboerne i højhusene med ejerbolig i forhold til at skulle være nabo til højhuset med almene beboere. Udearealet er fælles.

”Men de oplevede, at almene beboere er helt almindelige mennesker,” siger Ann Pia Brunbjerg, som er 60 år og pædagog. Erik Alstrup er 66 år og pensioneret lærer.

Nu bliver der lavet arrangementer for samtlige beboere i De Fem Søstre, heriblandt teaterture.

Den månedlige leje på Domea-boligerne er på imellem 4.500 og 9.000 kroner, hvilket ”ikke er i den dyre ende i Vejle”, konstaterer Jørgen Guldmann Nielsen. Fraflytningen er kun på tre procent, og cirka 370 står på venteliste, oplyser han.

UDELIV I BYCENTRUM

Netop interessen for De Fem Søstre-højhuset fik Domea Vejle-Børkop til et gå ind i et andet højhusprojekt, Havneparken, som ligger i Vejles centrum. Det ene af de trekantede højhuse indeholder ejerboliger, det andet har 27 almene boliger fordelt på ni etager.

Oppe på ottende i en spids, der vender imod øst, bor Rita og John Dahl, som var blandt de heldige, der fik tilbud om bolig. Omkring 400 interesserede havde meldt sig til Domea, da byggeriet var færdigt i september.

69-årige Rita Dahl, pensioneret audiolog, og 71-årige John Dahl, pensioneret bådmekaniker, var fast besluttet på at flytte til noget centralt fra deres parcelhus i det nordlige Vejle. Muligheden for altan med udsigt virkede ekstra tillokkende, og de har allerede indrettet sig med siddepladser og grill.

”Vi vil gerne være ude. I huset levede vi nærmest på terrassen og i udestuen om sommeren,” fastslår Rita Dahl.

MERE BOLIG PÅ MINDRE PLADS

Domea og Vejle er ikke alene. I det sydøstlige Aalborg er den almene boligorganisation Vivabolig med i projektet om et højhus på op til 14-15 etager. Op til 6. etage bliver med almene boliger, nemlig familieboliger og ungdomsboliger. Længere oppe kommer der ejerboliger. I stueplan skal der ligge butikker og herunder en parkeringskælder.

”Vi ser det som en mulighed for at lave spændende kvalitetsbyggeri med mange kvadratmeter bolig på et lille areal,” siger Lotte Bang, direktør i Vivabolig, om højhuset, som også Sundby-Hvorup Boligselskab indgår i. Byggestart er sommeren 2019.

Højhuset bliver en blandet bebyggelse, og der bliver et fælles grønt gårdmiljø.

”Alle spillere skal samarbejde,” siger Lotte Bang.

I Randers har Nørresundby Boligselskab fået tilladelse til at bygge ungdomsboliger og familie-/ældreboliger på 3.-9. etage i et kommende højhus på en bakke ved bycentrum. Det sker fra sommeren 2019. Øverst oppe i bygningen på 21 etager kommer der ejerboliger.

”Også i Randers sker der en byfortætning. Seniorer vil til byen. Det kan kun lade sig gøre at skabe nye boliger ved at bygge i højden,” siger Lars Emborg, direktør i Nørresundby Boligselskab. 

DER ER ULEMPER

Administrationsselskabet KAB administrerer cirka 50.000 almene boliger i Storkøbenhavn, hvoraf et antal er i højhuse. Byggedirektør i KAB, Rolf Andersson, lader forstå, at han ikke er overstrømmende begejstret for højhuse, fordi de kan accelerere vinden, kaste lange skygger og fremkalde ubehagelige spejlinger.

”Når vi får mulighed for at gå med i et højhusprojekt, kan der være økonomiske og arkitektoniske overvejelser, der opvejer ulemperne. Hvis de har en god beliggenhed i København eller Frederiksberg, forventer vi at være i stand til at leje dem ud,” siger Rolf Andersson.

Et typisk højhusprojekt med KAB-deltagelse vil bestå i almene boliger nederst og ejerboliger øverst.

”Vi vil have fokus på at etablere fælles adgang og fælles opholdssteder for at fremme den sociale kontakt,” siger Rolf Andersson. 



Fagbladet Boligen nr. 2 - 2019