INDBLIK: Mistillid blev begravet og en plan født

I Odense har Vollsmose fyldt meget i befolkningens bevidsthed. Ikke mindst fordi medier og aktører i mange år har haft voldsom fokus på området. Op til kommunalvalget den 21. november 2017 var bydelen i høj grad omdrejningspunkt for en kommunalvalgkamp. I perioden fra den 1. september 2017 frem til valgdagen den 21. november bragte Fyens Stiftstidende ikke mindre end 119 artikler om den østlige Odense-forstad. 

Da valgresultatet forelå, var der i det nyvalgte byråd generel politisk enighed om, at det skulle slutte. Problemerne i bydelen skulle løses en gang for alle. 

Det tværpolitiske udvalg

Umiddelbart efter valget inviterede borgmester Peter Rabæk Juhl lederne af partierne, der er repræsenteret i Odense Byråd, til at deltage i et lukket udvalgsarbejde. – et arbejde, der skulle ende ud med en endelig og sidste plan for bydelen, der med sine over 9.000 indbyggere er større end Fåborg. 

Møderne i udvalget, der udover politikerne også bestod af en række af kommunens relevante embedsmænd, blev afholdt i kommunens lokaler i Egeparken i Vollsmose. Internt afgav deltagerne et løfte om ikke under nogen omstændigheder at røbe noget om udvalgets arbejde udadtil. Et løfte, der blev holdt helt af alle frem til, at et samlet udvalg i september 2018 offentliggjorde værket, ”Den sidste Vollsmoseplan”.

Sideløbende med kommunalvalget i efteråret 2017 og det tværpolitiske udvalg, begyndte arbejdet på planen i Odense, havde regeringen med start i efteråret 2017 et tværministerielt udvalg, der arbejdede med forberedelserne til den landsdækkende plan som otte ministre den 1. marts 2018 præsenterede i Mjølnerparken som ”Et Danmark uden parallelsamfund”. 

”Efterhånden som det blev klart, hvad der ville blive stillet af krav fra regeringen, blev det stille og roligt indarbejdet i vores plan,” fortæller leder af Venstre i Odense og rådkvinde for by og kultur, Jane Jegind.

Anerkendelse

Arbejdet i det tværpolitiske udvalg foregik ifølge Fagbladet Boligens kilder under sjælden god arbejdsdisciplin i byen, hvor mistillid igennem historien har stoppet så mange udviklingstiltag, at omverdenen har opfundet begrebet: ”Der er gået Odense i det,” når noget kuldsejler, på grund af manglende enighed eller samarbejdsvilje.

Og i september 2018 fremlagde de odenseanske partiledere en ambitiøs og gennemarbejdet plan, der udover at kræve afvikling af minimum 1.000 familieboliger i området, opnåede en ikke ubetydelig anerkendelse hos de aktører, der skal føre planen ud i livet. 

”Jeg vil være helt ærlig og erkende, at vi vidste meget lidt om, hvad der skete i kommunens lokaler i Egeparken, mens forhandlingerne stod på. Vi blev ind imellem spurgt til råds om det muliges kunst, men fik ellers ikke lejlighed til at bidrage, siger Jens Pilholm, som er direktør for boligorganisationen CIVICA, der ejer to tredjedele af Vollsmose.

”Da planen blev fremlagt, var vi positivt overrasket over kvaliteten. Det var ikke alt, vi var glade for. Herunder 40-procentreglen. Men når et enigt byråd og et folketingsflertal, der tæller fra SF til Dansk Folkeparti i Folketinget, beslutter, at det er det, som skal ske, så nytter det ikke så meget at stille sig uden for sidelinjen og skrige… Vi må få det bedste ud af det,” fortsætter boligdirektøren. 

Den sidste Vollsmoseplan vil da heller ikke underminere fundamentet, som boligorganisationerne, der ejer boligerne, hviler på. I Odense har der i flere år været et stop for opførelse af almene familieboliger. Dette stop ophæves, og de to boligorganisationer kan nybygge i forholdet én til én, i takt med at der som konsekvens af planen forvinder almene familieboliger fra Vollsmose.

Genhusningen

Flere og nye almene familieboliger bliver også en nødvendighed, hvis den omfattende genhusning ved tømning af minimum 1.000 boliger skal lykkes. Flere boligområder i Odense er i fare for at havne på regeringens liste over hårde ghettoer.  

”Vi er relativt optimistiske, i forhold til at genhusningen nok skal lykkes. Tanken er ikke umiddelbart, at de nye familieboliger skal så meget i spil i den sammenhæng. Men vi håber, at vi kan få gang i en rotation, hvor de nye boliger optager beboere fra alle afdelinger i byen, hvor der så bliver plads til genhusning af beboerne i Vollsmose,” siger Jens Pilholm.

Det er dog ikke alle, der er lige trygge ved genhusningsstrategien. En del af borgmestrene i Odenses omegnskommuner er citeret for, at de frygter, at en del af problemet med genhusning rykker videre til dem. Det gælder blandt andet borgmestrene i Kerteminde og Fåborg-Midtfyn Kommune.

Hovedelementerne i "Den sidste Vollsmoseplan"
 → Der skal i løbet af 12 måneder sammen med boligorganisationerne og markedet udvikles en samlet genhusningsplan for området.
→ Der skal hurtigst muligt etableres systematisk dialog med markedet om de fysiske rammer, for derved at tiltrække private investorer til området. Udgangspunktet for denne dialog er, at der minimum skal nedrives eller ommærkes 1.000 almene familieboliger.
→ Andelen af ledige skal om 10 år være som i resten af Odense. Det betyder, at Vollsmose skal flytte sig markant hurtigere end resten af byen, da området i dag har en højere ledighed og markant flere i den arbejdsdygtige alder, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen i Vollsmose skal derfor virke bedre og hurtigere end hidtil. 
→ Andelen af beboere, der ikke kan dansk, skal markant ned. Det skal både ske, i takt med at beboersammensætningen ændres, og ved at de nuværende beboere lærer et alderssvarende dansk.
→ Der skal i løbet af seks måneder udarbejdes en samlet plan for børnelivet i Vollsmose. Planen skal blandt andet indeholde de yngste børns sprogfærdigheder og sundhed.
→ Børn i Vollsmose skal kunne tale et alderssvarende dansk. Områdets folkeskoleelever skal inden 2025 op på niveau med elever i kommunens øvrige
skoler. Det betyder, at skolerne i området skal kunne løfte eleverne hurtigere end resten af skolerne i kommunen, da udgangspunktet i Vollsmose er under gennemsnit.
→ Andelen af elever i muslimske friskoler skal sænkes markant.
→ Beboerne i Vollsmose skal have den samme deltagelsesfrekvens i fritids- og kulturlivet som i resten af byen.
→ Der skal udarbejdes en samlet og bydækkende strategi til bekæmpelse af negativ social kontrol.


Fagbladet Boligen nr. 2 - 2019