09. MAR. 2019 KL. 00:00

FN´s verdensmål er fremtidens bundlinje

_dsc7179.jpg

Simon Jeppesen

Det betyder noget for fremtidens samarbejdspartnere og lejere, om boligorganisationerne tager ansvar for samfundets udvikling. BL lancerer et måleredsskab, som kan belyse boligorganisationernes mange bidrag til en mere bæredygtig fremtid.

 

73,5 procent af Danmarks befolkning interesserer sig for de globale udfordringer med klima, fattigdom, manglende uddannelse, der blandt flere andre er formuleret i FN’s verdensmål. Det viser en undersøgelse, A&B Analyse har foretaget for Fagbladet Boligen. Og befolkningen forventer, at samfundets aktører gør en indsats for at klare udfordringerne. Det gælder også de almene lejere. Undersøgelsen viser, at det betyder noget for 60 procent af lejerne, at den boligorganisation, de bor til leje hos, bidrager til en bæredygtig verden. 

De almene boligorganisationer og vores boliger vil i fremtiden blive målt på, i hvor høj grad vi også arbejder på at sikre en bære dygtig udvikling.

SOLVEIG RÅBERG TINGEY, CHEFØKONOM, BL – DANMARKS ALMENE BOLIGER


BLIVER MÅLT PÅ INDSATS

Med befolkningens stigende interesse for løsningen af verdens udfordringer er de grønne og sociale dagsordener også begyndt at fylde hos samfundets aktører, der blandt andet tæller politikere, kommuner og virksomheder, der gerne vil læne sig op ad befolkningens ønsker. Det betyder simpelthen noget, i forhold til hvor krydser sættes, hvilke produkter der købes, og hvordan man ønsker at bo.


”De almene boligorganisationer og vores boliger vil i fremtiden af både forbrugere og samarbejdspartnere blive målt på, i hvor høj grad vi også arbejder på at sikre en bæredygtig udvikling,” siger BL’s cheføkonom, Solveig Råberg Tingey.

 

KORTLÆGNING

Det er baggrunden for, at BL i foråret lancerer måleredskabet ”Vores Bidrag”, som blandt andet består af et spørgeskema til boligorganisationerne. Her skal de blandt andet svare på, hvad de har gjort for at sikre løn- og arbejdsforhold eller uddannelsespladser, når de har sendt opgaver i udbud; hvor mange uddannelsesforløb de har haft gang i; og hvordan de har arbejdet med klima- og miljømæssig bæredygtighed i renoveringer, nybyggeri og drift.


”De data, der indsamles via spørgeskemaet, skal være et redskab, som skal hjælpe boligorganisationerne med at arbejde målrettet og strategisk med bæredygtighed og med at oversætte FN’s verdensmål til egne aktiviteter og egne mål,” siger Solveig Råberg Tingey.


Materialet, der indsamles via spørgeskemaet, omsættes til individuelle rapporter, som kan give boligorganisationerne et overblik over deres bidrag til FN’s verdensmål.


”Det er en enestående mu-­lighed for at dokumentere og fortælle om alt det, man er dygtig til, men også at afdække de områder, hvor der er potentiale for at udvikle nye bæredygtige til­tag,” siger Solveig Råberg Tingey.


Dermed bliver det er redskab, som blandt andet kan bruges over for samarbejdspartnere, nuværende og potentielle nye beboere til at tydeliggøre, hvor man bidrager aktivt. Ligesom det kan være en anledning til at sætte verdensmål på dagsordenen internt i organisationen og i samtalen med kommunen.

 

MANGE ER I GANG

Spørgsmålene i BL’s undersø­gelse tager udgangspunkt i FN’s verdensmål. Mange boligorganisationer er allerede godt i gang med at opfylde målene. Det gælder for eksempel Østjysk Bolig og Boligkontoret Århus. 


”Uden at kende dem har vi i flere år arbejdet på en måde, der opfylder dem, siger han og fremhæver blandt andet verdensmål 11.1, som lyder: Byg sikre boliger til en overkommelig pris, siger direktør i Boligkontoret Århus, Morten Homann.

 

Beboerne i de 5.700 boliger, der hører under Boligkontoret, er meget langt med opfyldelsen, for igennem flere år har de fået grøn energi, bæredygtige renoveringer og nybyggeri. 


”Al elindkøb er egen­pro­du­ceret eller fra vindmøller.Beboerne har jo frit elvalg, så de kan selvfølgelig frit vælge en anden leverandør. Men som udgangspunkt bruger vi grøn energi,” siger han.


Boligkontoret arbejder også på at lave en struktur for elbiler, og en tredjedel af afdelingerne har ladestik til elbiler – og flere af dem har elbiler som delebiler.


Boligerne har et højt niveau af bæredygtighed, for de arbejder ud fra certificeringen DGNB, der er et bæredygtighedscertifikat, og når de sender opgaver i udbud, indgår bæredygtighed og klimaaftryk i udbudsmaterialet. 

”For tiden har vi et byggeri i udbud, og det indgår, at jo mere, man kan genbruge af den bygning, der står på grunden, jo flere point får man,” siger Morten Homann.

 

”Når man er blandt de første, der arbejder bevidst med bæredygtighed, prøver man løsninger af og risikerer at begå fejl, men det er ikke noget, der påvirker beboernes hverdag,” fortsætter han.

 

FN’s verdensmål er også blevet noget, der arbejdes med på tværs af boligorganisationerne. I BL’s 5. kreds, der dækker Aarhus, og herunder blandt andet Østjysk Bolig og Boligkontoret Aarhus, har kredsbestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med verdensmålene. Og det bliver et tema på kredsens konferenceweekend i foråret.

 

Fagbladet Boligen nr. 2 - 2019

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Modstand mod parallelsamfundslovgivning

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Modstand mod parallelsamfundslovgivning

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste