FAB efter udsmidningsdom: ”Vi har taget én for holdet”

Da politiet tilbage i juni 2015 begav sig ind i bydelen Vollsmose, havde de nok ikke forventet, at det ville føre til en retssag, der skulle ændre hvordan, danske boligselskaber for fremtiden kan håndtere kriminelle beboere. Men det var ikke desto mindre, hvad der skete.

Da de mødte op i Vollsmose, blev politiet nemlig mødt af en gruppe på omkring 50 personer, der kastede sten og brandbomber imod dem. Tre af disse personer endte i en retssag med Fyns Almennyttige Boligselskab, som ville teste, hvorvidt de kunne smide de kriminelle og deres familier ud af deres boliger.

Og for nylig faldt den endelig dom i Østre Landsret så. Den lød på, at kun én af de tre familier kunne smides ud, mens de to andre fik lov at blive boende. De forskellige afgørelser skyldtes, at der var forskel på alvoren af de tres kriminalitet. Det såkaldte proportionalitetsprincip.

Selvom man i FAB havde håbet, at alle tre familier kunne smides ud, så fortryder man ikke, at man har ført den nu mere end tre år gamle sag til ende.

”Vi havde jo selvfølgelig håbet på, at vi havde vundet sagen, men det handler ikke rigtigt om de her tre beboere længere. Det er principielt. Det er for at sige, at det er sådan her, det skal være,” siger Jacob Michaelsen, direktør i FAB.

Én for holdet

Siden sagen fandt sted, har Folketinget vedtaget ny lovgivning, som giver flere muligheder for, at boligselskaber kan smide beboere på gaden, hvis de begår kriminalitet i deres boligområde. Og den ændring, som trådte i kraft i december sidste år, mener Jacob Michaelsen, i høj grad skyldes FAB’s ageren i sagen.

”Det, jeg tager med fra denne her sag, er, at vi hos FAB på vegne af sektoren har skubbet på noget lovgivning, som vi får mere og mere brug for, og som bliver mere og mere relevant. Så jeg synes faktisk, at vi har taget én for holdet,” siger Jacob Michaelsen.

Hvor den udsmidte familie nu skal bo, ved Jacob Michaelsen ikke, men han mener, at det i hvert fald de kommende år ikke bør være i nogle af FAB’s boliger. Man bør ikke have ondt af familien, men i stedet af de mange andre beboere, som bliver ramt, når nogen begår kriminalitet i boligområdet, mener han.

”Vi kan jo ikke sige til vores beboere, at de kan gøre alt, hvad de overhovedet vil. At de faktisk kan kaste med brandbomber mod politiet, uden at vi kan gøre dem noget. Det hænger jo simpelthen ikke sammen, og det er derfor, at man har vedtaget den nye lovgivning i folketinget,” siger Jacob Michaelsen

Proportionalitetsprincip bevaret

Jacob Michaelsen vurderer også, at alle tre familier ville være blevet smidt ud, hvis Østre Landsret havde dømt sagen med den nye lovgivning. Men det kan man ikke sige med sikkerhed, mener Sanne Steen Petersen, chefjurist hos BL – Danmarks Almene Boliger, som har læst dommene igennem.

Grunden til, at to af familierne fik lov at blive boende, skyldes nemlig blandt andet det såkaldte proportionalitetsprincip. Det tvinger retten til udover kriminaliteten, der er begået, også at kigge på familiens sårbarhed og kriminalitetens alvor, og derfra lave en samlet vurdering. Og proportionalitetsprincippet er stadigt gældende i den nye lovgivning, fortæller Sanne Steen Petersen.

”Hvis man læser i bemærkningerne til lovgivningen, så skriver ministeriet faktisk, at proportionalitetsprincippet stadig gælder. Proportionalitetsafvejningen stammer nemlig fra menneskerettighedskonventionens artikel 8 om respekt for blandt andet borgerens familieliv og hjem, så det er jo ikke noget man bare lige fjerner,” siger Sanne Steen Petersen, og fortsætter:

”Det er derfor svært at sige, om den konkrete sag fra Vollsmose havde faldet anderledes ud med den nye lovgivning, for der skal stadig fortages en afvejning,” siger hun.

Grov vold er nu nok

Grunden til, at Sanne Steen Petersen alligevel tror, at dommen muligvis kunne falde anderledes ud, hvis kriminaliteten var begået i dag, er, at den nye lovgivning gør det nemmere for boligselskaber at bevise, at beboerne har opført sig på en måde, som berettiger til en ophævelse af boligen.

Før skulle udlejer nemlig bevise, at det, der var sket, var så alvorligt, at det kunne begrunde en ophævelse af lejekontrakten. Det krævede både dokumentbeviser, som for eksempel kunne være en straffedom, og udtalelser fra parterne i sagen og fra vidner. Med den nye lovgivning er det forudsat, at en endelig dom, hvor der er overtrådt nogle bestemte straffelovsbestemmelser, er nok i sig selv, forklarer Sanne Steen Petersen.

”Før var det ikke givet, at en dom for grov kriminalitet var et væsentligt forhold, men det er det ifølge lovgivningen nu. Om det ændrer noget i fremtiden, må tiden vise,” siger hun.

Udover denne ændring, fremgår det nu også af loven, at det er nok, hvis kriminaliteten er forgået indenfor en kilometer af matriklen. Tidligere skulle kriminaliteten være foregået i boligområdet eller i nær tilknytning til det. Denne ændring ville dog ikke have været relevant i sagen fra Vollsmose, hvor kriminaliteten skete i selve området.

Nødt til at have redskaber

Uanset hvad den nye lovgivning kommer til at betyde i praksis, så er Fyns Almennyttige Boligselskab tilfreds med de muligheder, som den giver. Det er et nødvendigt onde at have mulighed for at smide folk ud, hvis man vil bekæmpe den kriminalitet, som foregår i nogle boligområder, mener Jacob Michaelsen.

”Vi kunne jo bare have valgt at sige, at det bare måtte være sådan, og så ikke gøre mere ved det. Men jeg synes faktisk, at det er vigtigt, når vi skal arbejde med forebyggelse, at vi også har nogle redskaber, der giver mulighed for rent faktisk at gøre noget ved al den ballade. Ingen har jo lyst til at ophæve lejemål uden at have en god grund til det,” siger Jacob Michaelsen.

De danske boligselskaber må dog vente lidt, inden de med sikkerhed kan vide, hvad den nye lovgivning kommer til at betyde for dem. Før der falder en dom med den nye lovgivning, vil det ikke være muligt at sige, om domstolene vil ændre praksis på området, siger chefjurist Sanne Steen Petersen.