31. MAJ. 2019 KL. 07:05

Radikalt opråb: Drop ”ghettopakken”

morten_oestergaard_i_vollsmose-79.jpg

Martin Stampe

Morten Østergaard opfordrer til, at man, i stedet for at rive gode boliger ned, giver kommunerne to år til at løse beboernes problemer.

Det Radikale Venstres partiformand, Morten Østergaard, opfordrer partierne bag sidste års ghettoforlig til at skrotte blandt andet 40-procentsreglen, inden valget til Folketinget afholdes på onsdag.

”Jeg er indædt modstander af, at man opdeler sociale boligområder, efter hvilken baggrund beboerne har. Og det er et kæmpe værdiskred, når folks forskelligheder er afgørende for, hvornår og hvor længe børn skal gå i børnehave, at man skal straffes hårdere, og for at boliger skal rives ned. Og jeg er imod, at man på en knivsæg (eksempelvis en mere eller mindre straffet person) beslutter, om hjemmet for 60 procent af beboerne i et område skal rives ned. Vi vil meget hellere løse problemerne,” siger Morten Østergaard.

”Jeg vil opfordre flest mulige af partierne, der var med til at indgå boligforliget til at undsige det, de var med til at vedtage sidste år, så de i den kommende valgperiode ikke skal føle sig bundet af det forlig, som er indgået,” fortsætter han.

Løs i stedet problemet

I stedet for at kaste kommuner og andre aktører ud i hovedkulds nedrivningsprocesser, der efter den radikale partiformands opfattelse kun vil medføre maksimal utryghed for de mange tusinder, der bor i de berørte områder, foreslår han:

”Giv i stedet kommunerne og andre aktører en frist på to år til at få løst de reelle problemer med manglende arbejdspladser og omstrukturering af boligområderne. At tvangsflytte mange tusinde mennesker, løser jo ikke deres reelle problemer. Det giver dem flere,” siger han.

Forandringer nødvendige

Opfordringen til at droppe den såkaldte 40-procentregel, er dog ikke det samme, som at Morten Østergård synes, at alle de 15 områder på listen over såkaldte hårde ghettoer er problemfrie. 

”Jeg er bevidst om, at der skal ske betydelige forandringer i områder som Vollsmose og Gellerup. Og jeg synes, det var en rigtig god plan, beboere, boligorganisation og kommune selv fandt til enighed om,” siger politikeren, der i perioder har boet i mange af landets udsatte områder for at få atmosfæren op under huden.

Men jeg er omvendt helt uenig i, at man på grund af Ole Birk Olesens skrivebordsafgørelse om grænseværdier risikerer at skulle rive gode og sunde boliger i Koldings Skovparken og Holbæks Agervang ned. Der er intet i vejen med de boligområder, eller dem, der bor der.

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Tæt samarbejde med erhvervslivet får udsatte borgere i job

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Tæt samarbejde med erhvervslivet får udsatte borgere i job

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2670 )

0

Læseliste