Indblik: Ring til pressen, når der sker noget godt

De to boligområder Brøndby Strand og Vejleåparken har begge haft succes med at ændre på et negativt image. Direktør i AAB, Christian Høgsbro, kalder Vejleåparkens forandring for Danmarkshistoriens største renovering.

”Det var et kæmpe langt sejt træk, vi lavede i Vejleåparken”, siger han om indsatsen, der fandt sted i 2004 til 2009 og kostede 1,5 mia. kroner.

En målrettet kommunikationsindsats

Det var ikke kun boligerne, der blev renoveret.

”Vi brugte rimelig mange ressourcer på at lave en målrette kommunikationsindsats. Vi ville være boligområdernes Skoda – et godt gedigent brand”, fortæller Christian Høgsbro.

Området hed tidligere Ishøjplanen, og navneforandringen var et led i de omfattende forandringer.

”Hvis vi skulle revitalisere området, så måtte vi også give det et nyt navn. Samtidig lavede vi en omfattende imagekampagne, hvor vi inviterede folk udefra ind, holdt fester og havde besøg af en del kendisser blandt andre Dronningen og flere ministre”.

Beboernes selvopfattelse

Men ifølge Christian Høgsbro var det først og fremmest noget andet, der fik sat skred i tingene.

”Det var allervigtigst at ændre beboernes opfattelse af dem selv og deres område, for det var dem, der skulle være ambassadører for stedet.”

Hans råd til andre boligområder er, at de skal arbejde på to planer.

”Jeg plejer at sige, at det er, som når du arbejder med IT: Du skal både arbejde med hardware og med software, for det nytter ikke at gøre noget ved de fysiske rammer, hvis ikke du også ændre de psykiske”.

Tag fat i medier og politikere

I Brøndby Strand arbejdede journalist og boligsocial konsulent Kim Tverskov i 2007 som image- og kommunikationsmedarbejder.

Hans opgave var at udvikle en målrettet image-indsats. Også her var en del af strategien at give beboerne et ansvar. En gruppe af frivillige beboere skulle forsøge at ændre mediedækningen ved at kontakte journalister, der havde skrevet negative historier om området. De kontaktede også personer, der udtalte sig negativt om området.

Som eksempel nævner Kim Tverskov en situation med Bertel Haarder, som i en bog havde nævnt, at Brøndby Stand ville blive fremtidens Nyboder. Men da en journalist 10 år senere spurgte, hvad han nu mente om området, sagde han, at det var blevet til en ghetto.

Det fik gruppen til at reagere.

”Vi inviterede ham på besøg i Brøndby Strand, hvor han fik en rundtur, en frokost og mødte flere beboere. Det førte til, at han fremover sagde, at andre områder skulle gøre som Brøndby Strand, fordi de var i gang med at gøre noget godt. På den måde kan man prøve at skabe gode ambassadører.”

Troværdighed

Kim Tverskov understreger at det vil være forkert udelukkende at fokuser på positive historier.

”Man kan ikke snakke de negative ting bort. Man skal kommunikere, at man arbejder på at løse de negative ting. Det er vigtigt, at kommunikationen er troværdig.”

Han råder også til, at man først og fremmest laver en analyse af det image området har. Derefter skal man lave en handleplan, ikke kun i forhold til pressen, men også i forhold til de problemer, der reelt er i området.

Et punkt i planen kan blandt andet være, at man kontakter pressen hver gang, der bliver lavet positive tiltag.

I Brøndby Strand gik det skridtet videre;

”Vi udgav et blad, hvor vi formidlede alle de gode historier om, hvad der foregik i området. Det havde betydning for, at der kom langt mere positiv omtale.”