02. MAJ. 2019 KL. 14:39

Indblik: Jeg har mere at byde på end en adresse

rana-motalavej-slagelse-foto-soeren-hytting-2.jpg

Rana Hussein El-Ali, Motalavej Korsør. Motalavej-kvarteret. Foto: Søren Hytting

Rana Hussein El-Ali er 31 år og bor med sine tre børn på 7, 4 og 1 år på Motalavej i Korsør. Her er hun selv født og opvokset, her bor hendes forældre stadig, og her bor flere af hendes syv søskende. Det gør stedet til en tryg base for Rana og hendes børn.

”Mine forældre har boet i tre forskellige lejligheder her. De kom hertil som flygtninge fra Libanon i december 1986, da var min mor gravid med mig, og jeg blev født her i 1987, hvor de havde fået bolig her med mine tre storesøstre”, fortæller Rana fra hendes stuelejlighed med afskærmet altan og udgang til terrasse og den fælles græsplæne.

Det betyder meget for hende, at hun bor tæt på familien.

”Jeg er meget glad for at bo her. Og jeg synes, det er trist, at det har det ry som en ghetto. Vi er ikke alle sammen sådan, det er en lille gruppe, som laver ballade, og det påvirker os alle. Jeg har flest danske veninder, og de kan godt være bekymrede og spørge mig, om jeg er ok, når der bliver skrevet noget i medierne”.

Podcast:
Hør Annette Maud Jensen og Rana Hussein El-Ali fortæller mere om at bo i Motalavej-kvarteret i udsendelsen.

Rana er uddannet akademisk laborant og har i mange år arbejdet på DTU med blandt andet virusbekæmpelse.

”Jeg har aldrig skjult min adresse, og jeg er stolt af at sige, at jeg bor på Motalavej og kommer fra en familie med otte søskende, som alle har en god uddannelse”.

Derfor er hun træt af det ”men”, som altid forfølger hende.

”Uanset, hvor meget man kæmper, så er der altid et ”men”. Jeg er laborant, men….. og jeg synes jo, at jeg meget mere end Rana, der bor ude på Motalavej”.

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2726 )

0

Læseliste