02. MAJ. 2019 KL. 11:54

Indblik: Et kunstigt parallelsamfund

ghetto.jpg

Vi taler om ghettoer og parallelsamfund, som om det er klart definerede begreber.

Det kræver en solid indsats og en stor økonomisk investering at rette op på et dårligt image i et boligområde.

”Når man ser på, hvad der investeres i at fastholde det negative billede! Der er en solid mediedækning, hver gang der er et skyderi, og hver gang regeringen fremlægger sin ghettoliste. Det er det, boligområderne er oppe imod.”

Det mener Frederik Preisler, der er kreativ direktør i reklamebureauet Mensch. Han har i mange år beskæftiget sig med den almene boligsektor, og som reklamemand mener han, at det er ”stejlt op ad bakke” for de boligforeninger, der vil ændre det dårlige image, der følger med at være på regeringens ghettoliste.

Derfor bør også politikere være bevidste om at tale om de udsatte boligområder på en anden måde, som ikke fastholder det negative image.

”Ved at definere ghettoen tegner man et klart billede, som smitter af på hele den almene boligsektor,” siger Frederik Preisler og tilføjer, at han mener, der er tale om en direkte negativ kampagne imod de udsatte boligområder.

”Det er ret sindssygt. Omkring en million folk bor i de almene boligområder, og selvom kun nogle områder er på ghettolisten, så rammes de alle under ét af de dårlige historier, for ingen kan jo huske, hvem der står på ghettolisten.”

Det er i høj grad et politisk sprogbrug, der siger mere om dem, der bruger det, og hvorfor de vælger at bruge det, end om borgernes virkelighed. De mangler bestemt at definere, hvad ’et samfund’ er.

Mikaela Von Freiesleben, ph.d., Københavns Universitet

Forværrer problemerne

Ghetto-prædikatet forværrer problemerne i de udsatte boligområder. Det mener adjungeret professor ved Aalborg Universitet, Hans Skifter Andersen.

”Det gør det svært at tiltrække nye beboere udefra,” siger han, og det er han ikke alene om at mene.

Både lokale borgmestre og landspolitikere har forsøgt at gøre opmærksom på de store konsekvenser, ghettolisten har for et boligområdes udvikling. Koldings borgmester, Jørn Pedersen, fortalte til avisen Jyske Vestkysten i 2018, at tilflyttere takkede nej, når de fik tilbudt bolig i kommunens to ghettoområder.

A&B Analyse har på vegne af Fagbladet Boligen udført en spørgeundersøgelse om befolkningens oplevelser med at bo alment og særskilt i områderne på regeringens ghettoliste.

Blandt deltagerne i undersøgelsen, der bor alment, bor 4,5 procent i et af regeringens udpegede ghettoområder, og omkring 75 procent af dem overvejer jævnligt at flytte på grund af ghettoprædikatet.

Omvendt vil kun 4,3 procent af alle uden for ghettoområderne sige ja til at flytte dertil. Omkring halvdelen svarer ”Nej, aldrig” til at bo i et boligområde på regeringens ghettoliste.


Dårligt image smitter

Det dårlige image smitter af på beboerne, og det kan også have direkte konsekvenser. Det viser blandt andet den såkaldte ”Tingbjergundersøgelse” fra 2017.

Her fandt tre forskere ud af, at både lærere, SSP-pædagoger og andre professionelle voksne omkring børn og unge fra Tingbjerg – og endda de unge selv – overdriver de unges risikoadfærd som rygning, hashforbrug, alkohol og kriminalitet.

De er med andre ord altså ikke lige så kriminelle, som både de selv og de voksne tror, de er.

Fagbladet Boligen har spurgt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, om han er bevidst om, at begreberne ghetto og parallelsamfund kan stigmatisere og fastholde et negativt image i boligområderne, og han har svaret følgende i en e-mail:

”Lovgivningen har siden 2010 identificeret de mest udsatte boligområder som ghettoområder. Det er efter min mening en sigende betegnelse for, at vi har at gøre med et isoleret boligområde, som adskiller sig markant fra resten af samfundet. At vi måler på ghettokriterierne hvert år betyder også, at vi kan følge udviklingen i de almene boligområder og se, om indsatserne virker. Målet med aftalerne om bekæmpelse af parallelsamfund er, at der ikke skal være nogen ghettoer i Danmark 2030, og vi mener, at vi skal tage fat ved roden og afskaffe de reelle problemer i samfundet i stedet for at afskaffe en retvisende betegnelse.”


En massiv opgave

Reklamemanden Frederik Preislers bureau Mensh har tidligere lavet en kampagne for BL – Danmarks Almene Boliger, hvor fokus var at fortælle de positive historier fra de almene boliger.

”Normalt i vores branche vil man i arbejdet med branding se en balance imellem det faktuelle og emotionelle.”

Ifølge Frederik Preisler kan det godt lade sig gøre at nuancere billedet, men det er en massiv opgave, fastslår han.

”Der er en mental mur omkring ghettoerne og det liv, der leves derinde. Politikerne har selv skabt ghettoen, og der er langt imellem vores perception og virkeligheden i boligområderne.”

Han anerkender dog, at der ikke ”går røg af en brand uden ild”:

”Ja, der er alle mulige problemer i boligområderne. Det er dokumenteret. Men der mangler helt generelt at blive dokumenteret, at der også er alt muligt skønt og dejligt.”




Fagbladet Boligen nr. 3 - 2019

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

Foto Holger Anderson Tingbjerg 2 Tingbjerg er bedre end sit rygte
20200910 211915 L 1920X1280we Boligministeren udelukker ikke regulering af ghettokriteriet om antallet af dømte
20200910 211554 L 1920X1280we Her er regeringens 3 indgreb, som skal løse problemerne på Motalavej
DSC2316 Til dig i afdelingsbestyrelsen: Sådan bliver du klar til renovering
Korskærparken 037 Ny rapport: Sådan fik helhedsplan flere i job og indtægten op
Se alle artikler ( 1760 )

0

Læseliste