BL bygger videre på en tradition for bæredygtighed

”Vi skal jo levere ind på det, der er samfundets udfordringer. Vi kan sagtens tænke os ind i FN’s verdensmål.”

Det siger Palle Adamsen, formand for BL – Danmarks Almene Boliger, når han skal forklare, hvorfor det falder naturligt for den almene boligsektor at forholde sig til bæredygtig udvikling, som verdens lande har forpligtet hinanden på at sikre frem imod 2030.

Han siger, at den almene sektor vil videreføre 100 års arbejde med social og økonomisk bæredygtighed – og sideløbende er parat til at sætte fokus på miljømæssig bæredygtighed, det nyeste aspekt af bæredygtighed.

”Vi har en særlig position på boligmarkedet. Vi laver bygninger, der skal holde i mange år. Vi sikrer også sunde boliger til en rimelig pris. Og vi er i stand til at tilbyde boliger ud fra sociale kriterier. Vi skaber brugsværdier. Vi skal ikke skabe et afkast. Den økonomiske ansvarlighed og den sociale ansvarlighed er en del af vores DNA. Det er vigtigt, at vi lærer af vores historie om samfunds­engagement, og nu er det miljømæssig bæredygtighed, som samfundet beder om,” konstaterer Palle Adamsen.

Klassekammerateffekten

Når det gælder social bæredygtighed, vurderer BL-formanden, som samtidig er direktør i Lejerbo, at den almene sektor kan være med til at imødegå tendensen til opdelingen af byer i fattige og rige. Fremgangsmåden er at sikre blandede boligkvarterer.

”Vi løfter os sammen via fællesskabet. Det er klassekammerateffekten, som bliver udfordret i disse år. Vi kan byde ind, sådan at de marginaliserede kan få en bolig hos os og komme med ind i et fællesskab i et boligkvarter, hvor børn fra forskellige socialgrupper leger med hinanden,” siger han og henviser til, at kommunen har ret til at anvise i hver fjerde almene bolig, der bliver ledig.

Palle Adamsen siger videre om samarbejdet med kommuner, at kommuner har mulighed for at forlange, at 25 procent af nybyggeri skal være alment for at fremme blandede byområder, så der også gives plads til ressourcesvage personer og folk med mellemindkomst, der har vigtige samfundsfunktioner – for eksempel lærere, sygeplejersker og politibetjente.

”Men jordpriserne i de større byer er høje. Mange kommuner har svært ved at sikre almene boligorganisationer adgang til byggegrunde. Vi er nødt til at finde mere offensive løsninger. Én model er, at alment byggeri bliver ’pakket ind’ i større byudviklingsprojekter. Heldigvis findes der pensionskasser og andre private investorer, der har blik for, hvordan vi bidrager i form af fællesskab og social bæredygtighed, men der måtte gerne ske mere,” siger Palle Adamsen.

Han tilføjer, at den almene sektor også skal være indstillet på at lave nye boligformater, hvor de individuelle boliger måske er mindre, og der er flere funktioner lagt over i fællesskabet. Dette vil svare til befolkningsudviklingen, som tyder på en større andel af ældre, flere singler og en fortsat flytning til de større byer.

En tidssvarende boligmasse

Med hensyn til den økonomiske bæredygtighed påpeger Palle Adamsen, at den almene boligsektor er kendetegnet ved høj ansvarlighed i måden at bygge og drifte på. 

Han fremhæver, at der primært i kraft af Landsbyggefonden er en fornuftig mekanisme til at lægge hen til fremtidige investeringer. Og Byggeskadefonden giver mulighed for at afhjælpe byggeskader fra de årtier, hvor der blev bygget meget – og i et højt tempo.

”Vi har en tradition for at renovere boliger, så de ikke forslummer eller forgår, og vi gør det ofte med så store investeringer, at boligerne bliver fuldt tidssvarende. Fordi vi gør det samlet, kan vi også på en rentabel måde energirenovere, tilpasse udbuddet af lejligheder til efterspørgslen og gøre dem tilgængelige. Dermed løser vi samfundsopgaver,” siger Palle Adamsen.

Miljørigtigt byggeri

Den miljømæssige bæredygtighed har den almene boligsektor ifølge Palle Adamsen været i gang med at indføre igennem et stykke tid.

”Fordi vi renoverer vores ejendomme til nye energistandarder, som er samfundets definition af optimal energieffektivitet, reducerer vi behovet for energi,” siger han og nævner, at den enkelte beboer samtidig mærker forbedringen i form af en lavere varmeregning.

”Det er også godt for samfundet, at vi renoverer – og ikke bare river vores bygninger ned, så de ender som vejfyld i bedste fald eller bare affald i værste fald, for der er bundet enormt meget CO2 i vores bygninger,” siger han. Fremover kan den almene sektor gøre endnu mere for at genanvende byggematerialer, der er i overskud – og helst på et højt brugsniveau, mener han.

Palle Adamsen siger, at fordi den almene boligsektor har en styrkeposition på boligmarkedet, skal den gå forrest med denne dagsorden om miljømæssig bæredygtighed.

”Med vores omsætning og vores efterspørgsel kan vi være med til at fremme innovation og den kommercialisering, der er en forudsætning for udviklingen. Med vores eksempelbyggerier forsøger vi at finde nye svar. Og så kan det godt være, at det koster lidt ekstra. Men hvis vi gør det begavet og eftertænksomt, så kan vi skubbe tingene i den rigtige retning til gavn for alle. Det viser vores historie,” siger Palle Adamsen.