Stil krav til investorer i hårde ghettoer

Der er et før og et efter i dansk boligpolitik. Et før og et efter ghettoplanen. Og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd så fredag fremtiden i øjnene  på Folkemødet på Bornholm og koncentrerede sig om følgerne af den ghettoplan, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2018.

En af landets førende forskere i udsatte boligområder, Gunvor Christensen, styrede debatten, der satte fokus på beboerne i de 15 såkaldt hårde ghettoer.

”Det handler om dem, der bliver boende, dem der skal flytte, og dem, vi gerne vil have ind i de her områder. Hvordan bliver vi ved med at holde fokus på dem, når boliger rives ned, omdannes og bruges til andre ting?” spurgte hun panelet.

Legepladser til ejernes børn

Birgitte Mazanti, chef for Center for Boligsocial Udvikling sagde, det var vigtigt at undgå såkaldt mini-segregering, når der kommer en ny type beboere.

”Firkantet sagt er der nogle beboere, der ikke har så mange ressourcer, og nogle nye beboere, som har flere ressourcer,” sagde hun.

”Vi har set fra udlandet, at boligområder er blevet blandet. Det går ikke så godt. Forskellige typer af ejerformer gør, at nogen for eksempel gerne vil have aflåste legepladser, der kun er for ejernes børn.”

”De boligsociale indsatser har været fokuseret på de udsatte brugergrupper, men der kommer altså en ny type beboere, man bliver nødt til at tage hånd om, ” sagde Birgitte Mazanti.

Husk beboere efter flytning

Mikkel Warming, der er chef for boligsociale indsatser i KAB, sendte i den anledning et par ønsker til den kommende boligminister: At boligsociale indsatser kan blive brugt til at fremme netværk mellem gamle og nye beboere, og at man får lov til bruge ressourcer på at følge de beboere, der bliver tvangsflyttet.

”Man er nødt til at følge dem for at få dem til at fungere der, hvor de bliver tvangsflyttet hen,” sagde Mikkel Warming.

Socialdemokraten Kristian Würtz er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, hvor Gellerupparken og Bispehaven er såkaldt hårde ghettoer. Han sagde, at der også er brug for støtte til at lave stærke beskæftigelsesindsatser og børneindsatser i de udsatte boligområder.

Vanskeligt at tiltrække ressourcestærke

”En af de ting man kan være bekymret for, er de regler om, at der er grænser for, hvor mange i et udsat boligområde, der må gå i en lokal daginstitution. Hvis vi skal have du og jeg til at flytte ind med vores børn, og vi så får at vide, at vi ikke må sende ungerne ned i den lokale børnehave på grund af vores adresse, så er det altså ikke særlig klogt,” sagde Kristian Würtz.

Han mente, at den vanskeligste opgave ville blive at tiltrække ressourcestærke beboere, og derfor vil Aarhus Kommune bygge en ny skole til 300 millioner kroner i Gellerupparken.

Fra modstand til medgang

Mette Beck Frost, sekretariatsleder i Vollsmose Sekretariatet, møder allerede apati blandt beboerne som følge af ghettoplanen.

”Det er en vigtig opgave for os at få skabt noget drivkraft og motivation og formidle til beboerne, at det er sådan her landet ligger. Der er brug for, at der bliver skruet kraftigt op for det boligsociale arbejde. Vi kan få modstand til at blive til medgang, og det kræver en masse information til beboerne,” sagde Mette Beck Frost.

Ghettoplanen indebærer også, at der nu kommer private investorer på banen, sagde Gunvor Christensen.
   ”Man har en almen sektor, som er kendt for kvalitetsboliger og høj vedligeholdelse. Nu får vi nogle investorer ind, der måske har en helt anden økonomisk dagsorden,” sagde Gunvor Christensen, VIVE.

”Ja, det kan jeg også godt få lidt ondt i maven af,” sagde Nette Kirkegaard, konsulent i Rethink Consultancy.
Hun arbejder blandt andet med at stille krav om grøn bæredygtighed til bygherrer.

”Det er jo sådan, at kommuner og boligselskaber nu kommer til at have med en aktør at gøre, der har nogle diametralt modsatte mål end boligområderne og den boligsociale indsats. Det er kapitalforvaltere, og det handler om at profitoptimere hurtigst muligt og mest muligt,” sagde Nette Kirkegaard.

Lokale jobs i privat byggeri

Hun foreslog, at kommuner og boligorganisationer med hårde ghettoer sætter sig sammen på tværs og laver et fælles charter for social bæredygtighed og grøn bæredygtighed til investorerne.

”I skal stille nogle krav til de folk, der skal være med til at genopføre dele af de her områder, og I skal sætte barren megahøjt. Fordi I jo står på skuldrene af tusindvis af mennesker i den almene sektor.”


”Jeg har set rigtigt mange gange, hvordan grønne krav til byggeri kan afføde værdi, der handler om social bæredygtighed og sundhed,” sagde Nette Kirkegaard.

Mette Beck Frost fra Vollsmosesekretariatet tilføjede, at de fysiske forandringer også kan bruges til at skabe beskæftigelse.

Center for Boligsocial Udvikling har dokumenteret at mange kommer i arbejde, hvis man indskriver sociale klausuler i byggekontrakter:

”Vi kan se en kæmpestor beskæftigelsesmæssig effekt,” sagde Birgitte Mazanti, Center for Boligsocial Udvikling.

Meget går allerede den rigtige vej

Hen mod debattens slutning opsummerede Gunvor Christensen udviklingen i de udsatte boligområder.

”Der er en kæmpestor udfordring, der handler om social ulighed. De udsatte boligområder er jo ikke årsag til social ulighed, men det synlige bevis på det,” sagde hun.

”Der er rigtigt meget, der er lykkedes. Det viser de undersøgelser, vi laver på VIVE. Der er flere som fuldfører folkeskolen. Der er flere som får bedre karakterer, og derfor behøver man ikke nødvendigvis være så bekymret for, at man har de områder. Det handler om at investere i de mennesker og øge deres livschancer. Det er ikke det, der lykkes ved at rive boliger ned,” sagde Gunvor Christensen og understregede det vigtige i at investere i kommunal kernedrift og skoler.