15. JUN. 2019 KL. 18:24
Sorte huller fik stemmer
15. JUN. 2019 KL. 18:24
Unge i såkaldte ghettoer skriver ikke hvor de kommer fra på jobansøgningen.
Parallelsamfund, udsatte boligområder, sorte huller på Danmarkskortet. Der er mange navne på de af skiftende regeringer udhængte områder, som tusinder af unge er vokset op i.
På Folkemødet greb unge i dag chancen for at fortælle deres historie om, hvordan det er at leve i et område, andre ser ned på.
”Avisforsider, hvor der står ”Brand i Gaden” eller ”Bandekrig” rammer mig hårdt. Når det handler om mit boligområde,” Fortalte Leyla, der bor og er opvokset i Tingbjerg.
”Jeg føler det er uretfærdigt. Jeg har aldrig oplevet brand i gaden, eller at nogen har skudt efter mig. Jeg kender ikke nogen bandemedlemmer. Kun søde naboer, der låner salt og sukker af hinanden, når de ikke kan nå Spar købmanden,” fortsatte hun.
Ghetto i samfundsfag
Leyla går i 10. klasse på en skole uden for Tingbjerg.
”En dag i samfundsfagstimen, skulle vi arbejde med ”ghettoer”. Og vores lærer skrev ordet ”Ghetto” på tavlen med store bogstaver. Jeg er den eneste i klassen, der bor i Tingbjerg. Ja! i et udsat boligområde overhovedet” fortæller Leyla.
”Jeg prøvede at forklare, at der ikke er anderledes end der, hvor de bor. Men jeg kunne slet ikke trænge igennem. En pige i klassen begyndte at fortælle, at hun en gang var kommet til Tingbjerg med bussen. Da hun steg ud, begyndte en masse drenge, der lignede gorillaer at løbe efter hende. Hun vil aldrig tilbage der til igen. Næste gang risikerede hun jo at blive skudt… Jeg fortalte, at der aldrig er blevet skudt efter mig, og at jeg stadig ikke har mødt den første gorilla i Tingbjerg,” forklarede Leyla.
Der videre fortalte, at hendes venner i Tingbjerg på grund af andres fordomme og løgne skrev Brønshøj på deres jobansøgninger i stedet for Tingbjerg. Når de angiver, hvor de kommer fra.
Sarkasme og quiz
De unge mennesker brugte også i vid udstrækning sarkasmen til at udstille deres syn på omverdens uvidenhed om dem og deres boligområde. Eksempelvis var der en Quiz, hvor man blandt andet skulle gætte, hvad Kristoffer og Osman lavede i deres fritid. For Kristoffers vedkommende kunne man vælge mellem to forskellige slags kriminalitet og klaverspil.
De mange tilhører blev i quiz'en også målt på deres viden om ghettoer i øvrigt. Man skulle blandt andet svare på, hvor mange ghettoer der er udpeget i Danmark, og hvor mange af beboerne i Tingbjerg, som er dømt for kriminalitet.
Er nogen i tvivl, så har regeringen udpeget 29 såkaldte ghettoer. Og kun 1,8 procent af beboerne i Tingbjerg, er dømt for kriminalitet.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske statRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske stat