Renoveringer kan blive enormt grønt skridt

Folkemødet på Bornholm sætter i år fokus på FNs mål for bæredygtighed, og de almene boliger er store, vigtige byggeklodser i den grønne omstilling. Det blev torsdag klart på flere debatter på Folkemødet.

Men hvad er den største udfordring i at gøre almene boliger mere bæredygtige, lød spørgsmålet på BLs terasse? Her sad et panel med godt kendskab til den almene sektor parat under solsejlet.

”Hvis vi skal rykke på bæredygtigheden, så fokuserer vi jo tit på nybyggeriet, men det er meget småt i forhold til de boliger, der allerede står på jorden, og hvor mange er ret bedagede. Bare det at få flyttet det ældre byggeri op til en nutidig standard, det vil være et enormt stort skridt,” sagde Bent Madsen, direktør i BL.

Skal være for alle

Det synspunkt fik opbakning fra Arkitektforeningens direktør:

”Den bygningsmasse vi allerede har, er den største udfordring. Det handler blandt andet om, hvordan vi genanvender bygninger, og hvordan vi byudvikler i områder, hvor vi allerede har udviklet og ikke tager nye arealer i brug. Det ser jeg som den helt store og vigtige dagsorden,” sagde Lars Autrup.

Mette Qvist er direktør i et netværk af virksomheder, der vil forbedre bæredygtigheden af det byggede miljø i Danmark. Hun mente, at den største udfordring var at gøre bæredygtighed til allemandseje.

”Branchen er klar, så nu skal vi have beboerne, der siger, at det er bæredygtighed, vi vil have, og så er det, vi finder pengene,” sagde Mette Qvist, Green Building Council Denmark.

Men mangel på penge står i vejen for udviklingen, forklarede en af de almene beboere, Vinie Hansen, der bor i afdelingen Hyldespjældet i Albertslund. Hun er desuden næstformand i BL.

”Den største udfordring for at gøre boligerne mere bæredygtige er økonomien. Meget af det er jo byggeri, jeg repræsenterer, er fra 1970’erne, hvor der skulle være fart på byggeriet, også med byggematerialer, for eksempel asbest. Og man kan jo ikke forlange, at det er de nuværende beboere, der skal betale for det,” sagde Vinie Hansen.

Sparer på regningen

BLs direktør Bent Madsen slog fast, at Landsbyggefonden er helt central i netop den sammenhæng.

”Hvis vi bare ser 10-12 år tilbage, så har vi løftet over 50.000 boliger op til det nutidige energireglement,” sagde Bent Madsen.

Renovering af for eksempel tag skærer i snit en tredjedel af energiregningen, og det kan være med til at finansiere en del af renoveringen.

”Det er der store perspektiver i, og jeg håber, at når politikerne til efteråret skal forhandle om, hvor mange penge, der må bruges på renoveringer, så går man efter en rigtig ambitiøs klimaindsats,” sagde han.

Grønne tage koster

En af de andre debatter, der torsdag blandt andet tog de almene boligers bæredygtighed op, fandt sted på ”Den Sociale Scene”. Oplægget var, at byggebranchen står for 40 % af samfundets forbrug af materialer og 30 % af CO2-udslippet. Planlægning, byggeri og renovering af boliger er derfor afgørende for at nå FNs verdensmål om bæredygtighed i 2030.

En af deltagerne var Anne Skovbro, direktør i By og Havn, Københavns Kommune. For nylig havde hun stået overfor et nyt alment byggeri og tænkt, at der ikke havde været råd til bæredygtige ”grønne” tage.

Ikke råd til at opfylde samme krav som private

”Vi har en oplevelse af, at de almene boligbyggerier har svært ved at følge med. De har ikke råd til de ”grønne” tage. Det synes jeg er et problem,” sagde Anne Skovbro, der bemærkede at bæredygtighed også har en social side.

De almene boligorganisationer har for eksempel ikke råd til at bygge efter den type krav By og Havn stiller til private byggerier om certificering af bæredygtighed efter DGNB-systemet.

”Vi kan sagtens levere 20 procent almene boliger, men ikke 20 procent almene boliger, der er DGNB certificeret,” påpegede hun.