Kan Folkekirken lære af fodbolden

I mange områder er Folkekirken ­­­­­– der i århundreder nærmest har haft monopol på at være trossamfund – blevet en minoritet. Trossamfundet har kirker på den religionskulturelle frontlinje i mange af områderne som Tingbjerg, Vollsmose og Gellerup, alligevel synes kirken at lede efter et ståsted i forhold til de nye udfordringer.

Udfordringerne

”Jeg kommunikerer med imamerne fra de fem moskeer, der er på Vesterbro. Og så naturligvis de forskellige kristne indvandremenigheder,” fortæller Niels Nymann Eriksen, der er præst ved Apostelkirken på Vesterbro og af Københavns Stift udnævnt til immigrantpræst.

De kristne fra indvandrermenigheder, som i forhold til optagelse i folkekirken synes at være lavest hængende frugter, blev omdrejningspunkt for debatten.

”Der er en række benspænd. Det er sproget. Man skal forstå forkyndelsen og vores aktivitet handler meget om sang. Den Danske Folkekirke er lidt kølig. Den er gudstjenesten og ikke så meget andet. Andre trossamfund er også i høj grad inddragelse af familie, sociale aktiviteter med mere,” forklarede Niels Nymann Eriksen.

Det blev videre drøftet om Folkekirken eventuelt skal optage hele menigheder, der består af kristne fra en fremmed kultur.

”Vi har allerede tyske og færøske menigheder i Danmark,” sagde biskop ved Københavns Stift, Peter Skov Jakobsen.  

Og vi kan godt rumme flere fremmedkulturelle menigheder,” sagde han.

Hvem skal optages

Det medførte en debat om hvor rummelig kirken skal være.

”Vi skal ikke bøje os for eksempelvis en græsk-ortodoks påvirkning,” sagde fungerende kirkepolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, Marie Krarup.

”På min højskole er der grundregler, man ikke kan afvige fra… Man kan ikke betale sig fra at slippe for opvasken, når det er ens tur… Det uanset hvor mange penge man har,” sagde forstander på Ubberup Højskole, Lisbeth Trinskjær, der dermed ikke mente at Folkekirken skal vige fra sine grundprincipper for at få flere medlemmer.

Både biskop og præst argumenterede for maksimal rummelighed i forhold til nye danskere.

”Vi skal have plads til flere. Rummeligheden er essensen af vores kirke,” sagde biskoppen for Københavns Stift,” Peter Skov Jakobsen.

Det fik slagets moderator, Gertrud Højlund, til at vendte diskussionen på hovedet.

”Hvad skal få en mere ortodoks troende til at vælge et tilknytningsforhold til vores meget frie kirke med eksempelvis homo-vielser?” spurgte hun.

Det spørgsmål kom der kun et svar på:

”Jeg er sikker på, at man vil vælge vores liberale kirke, fordi den er rummelig, sagde immigrationspræst,” Niels Nymann Eriksen.

Fodbolden kan

Ind fra ­sidelinjen kom næstformanden for Dansk Boldspil Union, Bent Clausen.

For nogle år siden introducerede boldspilunionen kampagnen ”En del af noget større”.

”Det handlede om at samle dem op, der er anderledes. Herunder dem der sparker skævt, og dem der også i andre sammenhænge er anderledes. Vi udnytter, at fodbold er et universielt sprog. Alle kender reglerne. Alle kan i princippet spille med hinanden uanset tilhørsforhold,” sagde han.

”Vi støtter fællesskabet. Vi har skabt tusindvis af gladere børn. Og gladere børn klarer sig bedre i skolen,” fortsatte DBU-næstformanden.

Det er almindeligt anerkendt, at mange fodboldklubber har gjort en meget stor forskel i også udsatte boligområder. Men de har også været udfordret.

”Det at rykke målsætningen til ikke kun at sikre den bedst tænkelige elite, men også at være noget for fællesskabet har krævet, at mange af vores foreninger har måttet flytte sig,” sagde Bent Clausen.

En tilhører spurgte affødt af ovenstående panelet om, hvor stort et ønske Folkekirken reelt har i forhold til at få eksempelvis muslimer med på holdet.

Det blev immigrationspræsten, Niels  Nymann Eriksen, der svarede:

”Selv når jeg står overfor imamen fra en af de islamiske menigheder,  føler jeg et dybt ønske om, at den jeg taler med skal se Kristus som verdens lys.”