01. JUN. 2019 KL. 09:45

Boligudspil: 110.000 nye boliger

colourbox20306707.jpg

Colourbox

Det skal være billigere at bygge almene boliger.

Socialdemokraterne præsenterede lørdag i TV-2 et nyt boligudspil, der skal sikre billigere boliger i landets fire største byer.

Partiet præsenterede ti punkter, der skal føre til ”flere og billigere boliger”. Socialdemokraterne vil blandt andet opføre 110.000 boliger i København, Odense, Aarhus og Aalborg frem mod år 2031. De 60.000 skal ligge i København.

Læs Socialdemokratiets boligudspil:    BYER MED PLADS TIL ALLE

Baggrunden for planen er, at det er blevet økonomisk sværere for bestemte indkomstgrupper at komme ind i på boligmarkedet.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, citeres af TV-2 blandt andet for at sige:

“Vi ser en udvikling i Europa, som i mine øjne er helt katastrofal, nemlig at byerne og i særdeleshed hovedstæderne mange steder flytter sig væk fra almindelige mennesker. Det bliver stadigt sværere at komme ind på boligmarkedet.”


Partiets ti-punktsplan lyder:

Flere blandede boligområder 
Kommunerne skal have mulighed for at kræve, at helt op til 33 procent af nye boligområder reserveres til almene boliger.


Tag-over-hovedet-garanti til studerende
Der skal indføres en tag-over-hovedet-garanti i de fire store studiebyer, så de studerende som minimum er sikret et sted at bo fra studiestart og frem til efterårsferien. Det kan på den korte bane gøres ved brug af containerboliger, vandrehjem og beboelsesvogne på campingpladser.


Ny medejerbolig alle har råd til
I samarbejde med de store byer skal der udvikles en ny medejerbolig. Det kunne være en boligform, hvor 10-50 procent af boligen ejes af beboeren, mens resten ejes af en fond eller lignende organisation.


110.000 nye boliger
I København, Aarhus, Odense og Aalborg er målet at bygge 110.000 nye private og almene boliger frem mod 2031. 60.000 skal ligge i hovedstaden, de 50.000 andre i de øvrige byer.


Stop for udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger
Udenlandske kapitalfonde skal ikke tjene penge ved at presse almindelige lønmodtagere ud af byen. Det skal ske ved at stramme op for boligreguleringsloven.


Lavere husleje i almene boliger
Grundskylden for almene boliger skal tage højde for, at almene boliger ikke giver samme indtægter som private udlejningsejendomme.


Bevar de billige private lejeboliger
Der skal laves en boligfond, der kan opkøbe og fastholde billige lejeboliger. Boligfonden skal være ejet af den danske stat.


Andelsboligen skal være et billigt alternativ
Udbetalingen ved køb af en andelsbolig skal kun dække fem procent af prisen på selve andelsbeviset. Dermed bliver det lettere for flere at komme ind på andelsboligmarkedet.


Billigere at bygge almene boliger
Særregler til nybyggeri af almene boliger skal fjernes, da det fordyrer byggeriet.


Flere ældreboliger
Kommunerne skal have bedre rammer til at bygge flere pleje- og ældreboliger. Og så skal det understøttes, at der kan bygges flere seniorbofællesskaber.


Kilde: Socialdemokratiets boligudspil 'Byer med plads til alle'.

Udspillet er udviklet i samarbejde med de socialdemokratiske borgmestre i København, Odense, Aarhus og Aalborg. I udspillet fremgår det, at tankerne bag de ti punkter er et opgør med den nuværende udvikling af boligmarkedet.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste