18. JUL. 2019 KL. 10:52
INDBLIK: Kriminelle købere førte til stop for salg af boliger
18. JUL. 2019 KL. 10:52
Flere boligorganisationer stoppede salg af boliger i bydelen Venserpolder, fordi nye ejere førte problemer med sig.
Skilt i opgang i Vensepolder, der fortæller, at man ikke må bruge opgangen som toilet.
Bydelen Venserpolder i Amsterdam har en gade opkaldt efter den danske forfatter H. C. Andersen. Der er nu ikke meget eventyr over gadens rødbrune etageejendom, hvor gardinerne er trukket for de fleste vinduer. Alle gader i kvarteret er opkaldt efter berømte forfattere, men det var ikke læsning, der i 2009 fik et par af Amsterdams store boligorganisationer til at standse salget af sociale boliger i bydelen. Det var derimod den kriminalitet og utryghed, de nye boligejere førte med sig. Boliger blev ifølge medieberetninger opkøbt af bander og brugt til ulovlige formål, som dyrkning af hamp.
En af de boligorganisationer, der dengang valgte at stoppe salget af sociale boliger, var De Key, der har 37.000 boliger i Amsterdam.
”Det krævede en stor indsats fra De Key, men også fra politiet og de lokale myndigheder at vende udviklingen,” forklarer Vincent van der Horst, kommunikationsrådgiver for De Key. Han forklarer, at det dengang var billigere at købe en bolig end at bo til leje, og at det medvirkede til problemerne.
Fagbladet Boligen nr. 4 - 2019
Om skribenten
Seneste Artikel
Ny optælling af hjemløse: Se tallene