INDBLIK: Køb en social bolig og lej den ud

Ana Gelovani på 26 år inviterer venligt på en kop kaffe en kold dag i bydelen Venserpolder i Amsterdam. Hun er på vej hjem fra arbejde og vil gerne fortælle om, hvordan det er at bo i et kvarter, der tidligere bestod 100 procent af sociale boliger, men hvor en del af boligerne nu er private. Det gælder også den toværelses lejlighed, hun selv bor i. Tidligere tilhørte den en social boligorganisation, der solgte den til private, som nu lejer den ud til hende.

Ana Gelovani er fra Georgien og er kommet til Amsterdam for et arbejde som finansiel rådgiver.

”Jeg var meget heldig at finde lejligheden. Indtil da boede jeg på Airbnb,” fortæller Ana Gelovani.

Ejerne er hollændere, og hun har betalt en agent en måneds husleje for at finde lejligheden til hende.

”Jeg har en kontrakt på to år, og hvis jeg betaler, hvad de vil have, så tror jeg, at jeg kan blive boende længere. Med den nye kontrakt, kan de forlange højere husleje,” siger hun.

Sociale lejeboliger bliver privat udlejning

I Ana Gelovanis opgang ligger privatejede og sociale boliger dør om dør. Mindst en af de andre lejligheder lejes også ud på samme måde som hendes, mener hun. I stueetagen hænger en plakat fra boligorganisationen om, at det er forbudt at bruge opgangen som toilet, og man må heller ikke smide affald eller ryge hash på gaden.

Ana Gelovani er glad for at bo i lejligheden, der ligger tæt på butikker og metro. Men inde i Amsterdams centrum følger konsulent Gert Jan Bakker salget af sociale boliger med bekymring. Han arbejder for organisationen !WOON, der hjælper lejerne og holde udlejerne i ørerne med støtte fra Amsterdams bystyre.

Gert Jan Bakker kan se, at mange små og store investorer i stigende grad køber lejligheder, både private og sociale boliger, men ikke for at bo i dem.

Gert Jan Bakker og Clemens Mol, !WOON, hjælper lejerne i Amsterdam.
”Al snak om at sælge for at forbedre det sociale mix er væk. Det argument hører man heller ikke længere fra boligorganisationerne,” siger Clemens Mol, der blandt andet rådgiver beboere i sociale boliger.

Husmalkere

”For fem år siden ville folk med almindelige lønninger købe en lejlighed for at bo i den, men det er blevet svært, fordi investorer ofte overbyder de almindelige købere. Derfor ender de potentielle købere ofte med at bo til leje hos investorerne,” siger Gert Jan Bakker, konsulent, !WOON.

”Folk bor tit til leje til en højere pris, end hvis de var blevet ejere. Det er med til at presse boligpriserne og huslejerne i vejret i hele byen,” siger Gert Jan Bakker.

Udviklingen giver også problemer i forhold til vedligeholdelse af ejendomme.

”Tidligere ville en ejendom med 50 ejerlejligheder typisk have 50 ejere, men i dag opkøber investorer lejligheder og lejer dem ud til turister og studenter. Investorer er ofte ikke interesserede i at investere i bygningen, som kan forfalde, og det er et problem for ejerne, lejerne og byen,” siger Gert Jan Bakker.

Hollænderne kalder den slags investorer for ”husmalkere”. De er ligeglade med ejendommens udvikling og ”malker” den for værdier.

Ideen om at sælge sociale boliger for at forbedre beboersammensætningen i et område er stort set forsvundet fra debatten. Gert Jan Bakker fortæller, at det var en øjenåbner, da flere boligorganisationer i 2009 stoppede med at sælge sociale boliger i bydelen Venserpolder, fordi boligkøberne bragte kriminalitet, prostitution og hampplantager med sig.

”Dengang var der stadig den her idé, at boligejere er bedre for kvarteret,” siger Gert Jan Bakker.

Ikke plads til alle

Tilbage i bydelen Venserpolder er en ung mand, Arthur Sinke, ved at ordne et lille blomsterbed uden for sin lejlighed i stueetagen. Han har købt sit første hjem i en social boligblok og er rigtig tilfreds med at bo der. Arthur Sinke arbejder med international rekruttering af medarbejdere, og det lille bed har den lokale forvaltning sat gratis op for at gøre bydelen grønnere, fortæller han.

”Jeg har købt min lejlighed for tre år siden, og i dag er den det tredobbelte værd,” siger Arthur Sinke.

”Engang havde Venserpolder et dårligt ry, men nu er det bedre,” siger han.

Kan ikke finde et sted at bo

I den anden del af bebyggelsen er to midaldrende kvinder standset op på broen over en kanal og får en snak på vej hjem fra arbejde. Den ene har boet 35 år i området. Hun vil ikke fotograferes, da hun stadig har arbejdstøjet på, men hun vil gerne fortælle, at det kan give problemer i opgangen, når ejerlejligheder ligger ved siden af sociale boliger, fordi beboere i ejerlejlighederne ofte flytter ind og ud, og så ved man ikke, hvem der bor der. Men det værste ved salg af sociale boliger er, at det er blevet så svært at finde et sted at bo. Hendes datter har for eksempel lige født sit første barn for fem uger siden, og hun kan ikke finde noget sted at bo, siger kvinden, før hun haster videre.

Fagbladet Boligen nr. 4 - 2019