INDBLIK: H-kvarteret fik flere problemer efter salg af boliger

Det tager kun få minutter at gå fra den smarte café, hvor byplanlægger Erna Hollander netop har fortalt om sit arbejde i et af Amsterdams mest udsatte boligområder, til vi står på parkeringspladsen foran en af de høje blokke. Oprindeligt bestod kvarteret udelukkende af socialt boligbyggeri, men i dag er en del af boligerne solgt til private.


Erna Hollander, projektmedarbejder i H-Buurt, Amsterdam

”Dengang man begyndte at sælge sociale boliger, tænkte man, at folk med penge ville bosætte sig og styrke området. Det var idealistisk. Men mange boligkøbere havde knap nok råd til at betale deres lån og risikerede at ryge på gaden, eller der kom investorer og købte lejligheder, som de lejede ud til mennesker, der ikke havde råd til andet. For eksempel enlige mødre eller illegale immigranter. Der kom folk til området, der var fattigere end dem, der allerede boede her i forvejen,” siger Erna Hollander.

”Det blev et område med flere problemer end tidligere. Her er blandt andet blevet mere utrygt,” fortæller Erna Hollander. Hun peger over mod en vejbro, der hæver sig op i udkanten af parkeringspladsen. Under den sælges narko, til trods for at der ligger en politistation inden for synsvidde. Politiet er til stede i området, men de kan jo ikke være her hele tiden, forklarer Erna Hollander. ”Den meste kriminalitet sker bag lukkede døre over telefon og internet. Man ved ikke, hvad der foregår,” siger hun.

Folk er allerede i vanskeligheder

Erna Hollander, projektmanager i virksomheden P2, er ansat af Amsterdams bystyre til at lede arbejdet med at løse problemer i udsatte boligområder i den sydøstlige del af byen, blandt andet her i kvarteret ”H”, hvor de otte blokke ligger. Blokkene med cirka 3.100 beboere udgør et særligt udsat område, men der er samme type problemer i nabobebyggelsen, vi passerede på vej herover.

”I et område som det her, kommer der kun folk, som ikke har andre steder at bosætte sig. Folk, der bor her, er virkelig fattige. De er allerede i vanskeligheder, når de flytter hertil,” siger Erna Hollander.

Vi går videre ind imellem de høje  blokke, hvor der er bugtede stier og grønne plæner med træer. Et par hejrer spankulerer rundt i græsset, og beboere går med indkøbsposer igennem kvarteret. Kvarteret blev bygget omkring 1970 og har været belastet siden 1980’erne. Omkring 30 procent af boligerne er i dag solgt til private. En hel blok blev for en del år siden solgt til en investor, men ellers ligger de private lejligheder ofte dør om dør med sociale boliger.

Ejere bor der ikke

Et af problemerne er, at køberne ikke altid selv bor i deres lejligheder, men lejer dem ud til fattige mennesker. Nogle investorer har adskillige lejligheder. Her i området finder man treværelses lejligheder, hvor der bor ti mennesker, fortæller Erna Hollander. Hvis en udlejer har tilladelse til at leje enkeltværelser ud, kan myndighederne ikke gøre noget ved det.

”Her bor de, der tidligere er smidt ud af sociale boliger, fordi de ikke har betalt husleje. Mange flytter ofte. Her er for eksempel familier, der flytter fra skoledistrikt til skoledistrikt, fordi de har problemer med deres børn. Når myndighederne begynder at interessere sig for børnene, flytter de videre,” siger Erna Hollander.

Vedligeholder ikke bygninger

På nogle altaner står gamle byggematerialer, kufferter og brugte møbler stablet op, og især en af blokkene virker forsømt. Der er spændt et net henover flere af altanerne. I den blok er der ikke råd til at vedligeholde nødvendige installationer i bygningen, fortæller Erna Hollander. Et andet problem ved at sælge sociale boliger er nemlig, at de nye ejere ikke altid sparer op til at vedligeholde bygningerne. Det skal ske igen- nem bygningens ejerforening. Når det ikke sker, mangler der penge til fx at reparere elevatorer eller tag. Men det går ikke, at ejendommen forfalder, fordi den er kommet på private hænder.

”Det giver en negativ fattigdomsspiral. Trygheden falder i dette område. Folk føler sig utrygge på grund af deres naboer,” siger Erna Hollander. ”Det er nødvendigt at gøre noget ved det, især fordi børn vokser op i utryghed og med et voksende problem med stoffer i området,” siger hun.


Fra blokken til højre sker narkohandel. I midten ligger politistationen. Til venstre ligger broen, hvor narkohandel foregår.

Flest problemer i blokke med solgte boliger

De otte boligblokke ligger i bydelen Bijlmer i det sydøstlige Amsterdam. Bijlmer huser omkring 50.000 personer og blev bygget som socialt boligbyggeri for 50 år siden. Siden 1990’erne er mange boligblokke revet ned, bygget om eller erstattet med nye, dyrere lejeboliger og ejerboliger. Dele af Bijlmer er lige som H-kvarteret udpeget som udviklingsområder af Amsterdams forvaltning. Udviklingsprogrammet fokuserer på sociale indsatser for at få folk i arbejde samt renovering af boliger, mens nedrivninger fylder langt mindre end tidligere. Bijlmers image og livskvaliteten i bydelen er forbedret efter byfornyelsen, men i nogle områder har beboerne stadig høj arbejdsløshed og sociale problemer.

”Det er fascinerende, at i andre dele af Bijlmer, hvor der stadig er 100 procent sociale boliger, bliver beboerne boende længere. De er også fattige, men trygheden og deres sociale data er bedre. Problemerne er størst i de bygninger, hvor der er solgt sociale boliger,” siger Erna Hollander.

”Dette ser vi ikke kun her i Bijlmer, men også i andre dele af Amsterdam. Ikke i centrum, men især i de dele af byen, hvor der i forvejen er problemer, og hvor du finder mange sociale boliger. Problemerne opstår både i blokke, der er solgt helt til private investorer, og i blokke, hvor boliger er solgt enkeltvis,” siger hun.

”Det er ikke altid godt at sælge sociale boliger, men det er heller ikke altid dårligt. Der er også områder i Bijlmer med middelklasse, hvor det fungerer godt at sælge boliger,” siger hun og tilføjer, at salg af boliger giver de hollandske boligorganisationer penge til at bygge nye sociale boliger for, og det er også vigtigt.

Vil fastholde beboere

Erna Hollander startede for fire år siden med at rive gamle, utrygge garager ned i området, men i dag arbejder hun og den lokale forvaltning med en plan, der både handler om at løse beboernes sociale og økonomiske problemer, men også inkluderer renovering af boliger og en miljømæssig indsats, der skal få opvarmning med gas ud af bydelen.

”Vi vil ikke bygge nye boliger imellem de gamle blokke, men bevare de grønne områder. I andre dele af Bijlmer er der bygget nye boliger til middelklassen, men vi vil ikke have, at folk skal flytte andre steder hen,” siger hun. Byfornyelsen har andre steder fået de oprindelige beboere til at flytte.

”Vi er nødt til at beskytte de mennesker, der bor her, så de ikke bliver presset ud af deres område. Det handler ikke kun om fattigdom, men også om mangel på tilhørsfølelse. Vi vil have bæredygtige fællesskaber, så beboerne får en tilknytning til stedet,” siger Erna Hollander.

Hun mener, en del af løsningen er lovgivning, der sikrer, at folk, der køber sociale boliger, selv bor i deres boliger, og at ejerforeningerne skal hjælpes til at spare op. Erna Hollander har blandt andet været med til at støtte ejerforeningen i en af blokkene i at organisere opsparing. ”Vi arbejder stadig på at løse problemerne med de folk, der bor her,” siger Erna Hollander.




Fagbladet Boligen nr. 4 - 2019