INDBLIK: En by for rige mennesker

Holland er det land i Europa, der har flest sociale boliger per indbygger, men de senere år er tusindvis blevet solgt til private købere og investorer. Det presser mennesker med almindelige lønninger ud af de store byer.

”Hvis udviklingen ikke bliver ændret, vil Amsterdam blive en by for rige mennesker. I Holland har vi en lang tradition for, at sociale boliger gør byer inkluderende. Udviklingen betyder, at byerne ikke længere er inkluderende for borgere med lavere indkomster,” siger Marja Elsinga, professor for boligmarked og ledelse, Tekniske Universitet, Delft. ”Jeg mener ikke, at den langsigtede effekt af privatiseringen passer til den hollandske tradition. Det er ikke sådan, vi ønsker vores byer skal udvikle sig,” siger Marja Elsinga, der blandt andet har forsket i privatisering af sociale boliger.

Færre boliger til lønmodtagere

Salget af sociale boliger rammer især personer med mellemindkomster som sygeplejersker, skolelærere og politibetjente, der ikke har råd til at bo i dyrt nybyggeri, men heller ikke kan få de særlige sociale boliger, der kun tildeles folk med de allerlaveste indkomster. “Privatiseringen betyder færre boliger med overkommelige huslejer. Den betyder også, at der er flere boliger fra private investorer. Men de private investorer hæver huslejerne, og det kan mange mennesker med almindelige indtægter ikke betale. Det er det problem, vi nu har i Holland. Vi ser et skift fra betalbare lejelejligheder til dyrere boliger og lange ventelister for de betalbare boliger,” forklarer Marja Elsinga.

Sælger sociale boliger for at betale skat

De senere år har salget af sociale boliger for alvor taget fart. Det hænger blandt andet sammen med, at boligmarkedet efter en hård omgang er kommet sig oven på finanskrisen. En anden vigtig grund er, at den tidligere hollandske boligminister Stef Blok målrettet har arbejdet på at få udenlandske investorer til at købe sociale boliger, og endelig blev boligorganisationerne i 2013 pålagt at betale nye, høje skatter, der mere eller mindre tvinger dem til at sælge ejendomme. Derfor er det også blevet lettere for investorer at købe sociale boliger.

”Boligmangel er et stort tema i Holland. Der er et kæmpe behov for boliger med rimelige huslejer, men der bliver færre og færre af dem. Samtidig bygger de private investorer mindre og mindre boliger på 25-35 kvadratmeter, fordi det er den eneste måde, de kan få et afkast på deres investeringer.”

I 2018 sagde Hollands indenrigsminister, at der er brug for en million nye boliger frem mod 2030, men foreløbig er der ikke handling bag ordene. Marja Elsinga leder et initiativ, hvor fagfolk og videnskab skal bidrage med en konkret plan for at bygge en million boliger.

“Hvordan skal fremtiden se ud, i forhold til hvilke boliger hollænderne har brug for? Ifølge forfatningen har alle ret til en bolig, men hvad er en passende bolig i 2020? Det er nogle af de spørgsmål, vi fagfolk arbejder på at besvare. Lige nu styrer vi blindt imod privatisering, men det er ikke den måde, vi ønsker, vores byer skal planlægges, så det er tid at overveje, hvad vil vi nu?” siger Marja Elsinga.


Fagbladet Boligen nr. 4 - 2019