Bofællesskab blander flygtninge med studerende

Norh Rosenberg tager et par gode træk med sin fodbold på fliserne uden for den almene familiebolig i Roskilde, hvor han bor med sin familie. Han undgår lige nøjagtigt at blive tacklet.

”Det er jo Christian Eriksen!” udbryder Faniel Desbele Kahsay, der kom til Danmark fra Eritrea for fire år siden, med henvisning til den danske fodboldstjerne, der aftenen forinden havde spillet Champions League-finale. Norh smiler og laver så en indersideaflevering til Mogos Tekie, der også er fra Eritrea. I andre sammenhænge havde de tre fodboldspillere nok spillet hver for sig, men ikke i det nye almene bofællesskab Tunet i Roskilde, hvor de alle tre bor. Her er integration og samarbejde nemlig tænkt ind, både i bofællesskabets arkitektur og dets vedtægter.

Tunet, som ejes af Roskilde Nord Bo­ligselskab, og som administreres af KAB, består af 30 boliger til flygtninge, 34 ungdomsboliger og fire familieboliger. Midt imellem de i alt 68 boliger ligger et vaskeri og et drivhus med langbord, planter og et bordfodboldbord, der fungerer som fælleshus. Rundt om de fem toetagers rækkehuse er der plantet fælles køkkenhaver. Og som en helt central del af bofællesskabet er der også oprettet otte forskellige beboer­udvalg, hvor hvert lejemål er for­pligtet til at deltage i mindst ét.

”Tanken bag Tunet er, at det at lave noget sammen og at have et fælles ansvar ofte er det, som skaber venskaber. Det gælder alle forskellige beboergrupper, uanset om det er studerende, flygtninge eller familier. Så det er ikke kun et integra­tionsprojekt, men det er en del af det,” siger Elin Sofia Vestergaard, der som projektansat hos KAB følger Tunet i dets første år og blandt andet hjælper med at løbe udvalgsarbejdet i gang.


Line Høvik Søby bøjer sig ned i et af de havearealer i Tunet, som endnu ikke er blevet beplantet.

Udvalgene

Et andet sted i bofællesskabet åbner den 23-årige studerende Line Høvik Søby smilende døren til sin ungdomsbolig. Hun bor i en parlejlighed med sin kæreste, og de læser begge to på Roskilde Universitet, som ligger lige ovre på den anden side af vejen. Line sidder i Tunets PR-udvalg, så hun har derfor lovet at vise rundt. PR-udvalget er et af otte udvalg i Tunet. I starten var der 14 udvalg, men siden beboerne flyttede ind i november 2018, er de mindst vigtige udvalg lukket eller slået sammen. I dag er der derfor et aktivitetsudvalg, et livsråd- og kaffeudvalg, et sports- og legeudvalg, et buddyudvalg, et hønseudvalg, et kompostudvalg, et dyrkningsudvalg og altså et PR-udvalg. Og Line er glad for det udvalg, hun er endt i. ”Jeg læser journalistik og kommunika­tion på universitetet, derfor er jeg endt i PR-­udvalget. Jeg var egentlig startet i buddy­udvalget, men så manglede der nogen til PR, og det var egentlig meget relevant, tænkte jeg. Så lige nu sidder jeg for eksempel og laver en hjemmeside for Tunet,” siger Line Høvik Søby. For Line og hendes kæreste var det ikke idealistiske tanker om fællesskab og integration, der fik dem til at flytte til Tunet. Det var fordi, de længe havde ledt efter en bolig, der var til at betale, indtil de fandt en i Tunet. Men selvom det var en tilfældighed, der bragte hende dertil, er hun blevet glad for sine flygtningenaboer. ”Når jeg før har boet i lejlighed, har jeg ikke kendt mine naboer, så det er fedt, at jeg gør det nu. Der har slet ikke været nogen problemer med, at nogle af naboerne er flygtninge. Vi laver mange aktiviteter sammen, og det gør det jo sikkert også nemmere for dem at falde til i et nyt land, når de er en del af et socialt fællesskab,” siger Line Høvik Søby.

Hemslejlighed med vandpibeduft

Line Høvik Søbys rundtur i Tunet tager os forbi det gennemsigtige fælleshus, hvor Norh, Faniel og Mogos spiller fodbold lige udenfor. Den tager os ud til nogle af de første køkkenhaver, hvor spinat allerede er begyndt at spire frem, og til andre områder, hvor haverne endnu ikke er beplantede, men hvor beboerne og dyrkningsudvalget selv må bestemme, hvad der skal gro. Hun synes dog alligevel, at hendes egen parlejlighed denne sommersøndag er for rodet til at vise frem. Heldigvis skammer en an­den beboer sig mindre over sit ro­de­de værelse. Mohamad Shukri, der er kommet til Danmark fra Kur­distan, var lige i gang med at spil­le fodbold med de andre, men han tager sig gladeligt tid til at vise sit værelse frem. Den lille hemslejlighed med udsigt over køkkenhaverne og en lille sø dufter kraftigt af vandpibetobak. På væggene hænger forskellige fodboldhalstørklæder, og gulvet roder en smule. Det bekymrer dog ikke Mohamad, som byder på te, og som stolt fremviser den lille etværelseslejlighed. ”Jeg er meget glad for at bo i Tunet. Før boede jeg et sted med seks personer i samme værelse, så det er meget bedre at have sit eget sted. Jeg spiller tit bordfodbold eller skak nede i fælleshuset,” siger Mohamad Shukri, som to uger senere skulle være færdig på sprogskolen, og som derefter gerne vil arbejde som murer eller tømrer.


Beplantning i den del af beboernes nyttehaver, der er taget i brug.


Tunets beboere betragtede og diskuterede en lang række forslag til udformningen af deres forhaver til et arkitektonisk fællesmøde.

Arkitekturen er vigtig

Men det er ikke kun udvalgene og det høje aktivitetsniveau, der gør Tunet til noget særligt. Også arkitekturen bliver der nemlig lagt stor vægt på. Bofællesskabet er et såkaldt AlmenBolig+-område, så beboerne står selv for vedligehold af fællesarealerne. Og ganske usædvanligt er der i den arkitektoniske plan for området ikke lavet nogle beskrivelser af havnearealerne. Hvordan de skal se ud, får beboerne nemlig selv lov til at bestemme. Så for at de kan gøre det på et oplyst grundlag, har Elin Sofia Vestergaard fra KAB denne søndag inviteret en landskabsarkitekt på besøg til at fortælle om forhaver og deres rolle i arkitekturen. Omkring 10 beboere samledes derfor til workshop i glasfælleshuset, hvor de diskuterede, hvordan forhaver kunne virke som en bufferzone imellem det private og det offentlige. Både Faniel, Mogos, Line og Mohamad sad med om det lange træbord, da beboerne diskuterede, om alle skulle have lov til at beplante deres egen forhave, eller om det kunne komme til at se for ”sigøjneragtigt” ud. Og Elin Sofia Vestergaard, der faciliterede arkitekturfællesmødet, tror da også, at lige netop arkitekturen kan være med til at fremme områdets mål. Samtidig med at hun står for at holde udvalg og aktiviteterne i området i gang, arbejder hun også på at evaluere projektets første år. Og allerede seks måneder inde i projektet kan udpege én ting, som hun mener, er et arkitektonisk eksempel til efterfølgelse. ”Det, at fælleshuset er lavet af glas, det er helt sikkert noget, som jeg allerede nu kan se, er meget positivt. Når man kan se, at der er andre mennesker ude i fælleshuset, så bliver det nemmere også selv at gå udenfor. Og selvom man ikke nødvendigvis selv er særlig aktiv, så siger de fleste, at det føles rart, når man bare kan fornemme, at der sker noget derude,” siger Elin Sofia Vestergaard. Denne solskinsdag gør glasvæggene dog, at fælleshuset bliver overordentligt varmt. Det var derfor med sved på panden, at mødedeltagerne blev sendt i mindre grupper for i samarbejde at finde ud af, hvordan Tunets forhaver på bedste vis kan sikre fællesskab og integration.



Fagbladet Boligen nr. 4 - 2019